Der sprøjtes grøftekanter ved Bodilsker på Bornholm. Foto: Holger Øster Mortensen.
I to et halvt år har myndighederne gjort alt for at forskåne os for alvorlige følger fra covid-19. Og selvom næsten 6.000 danskere er døde af sygdommen, og endnu flere har været syge, har vi trods alt klaret pandemien forbavsende godt i forhold til andre lande. Sådan er det også gået på Bornholm
Helt anderledes ser det ud, når man kigger på dødsfald og sygdom grundet et eksorbitant stort forbrug af pesticider i dansk landbrug. Det skriver Holger Øster Mortensen fra Nexø i Bornholms Tidende den 27. juli 2022.
Danske landmænd har flere hundrede forskellige giftige produkter til rådighed, hvoraf flere er stærkt mistænkt for at kunne udvikle kræft og neurologiske sygdomme – f.eks. Parkinson sygdom. I sagens natur er det yderst vanskeligt at bevise denne sammenhæng. Men fakta er: Det er giftigt – ellers ville det jo ikke virke på markerne. Bønderne kalder disse gifte for ”planteværnsmidler”.
Netop nu bruges det forhadte og omdiskuterede middel Reglone i kartoffelmarker. Kartoffelavlerne ønsker at standse kartoflens vækst og forhindre skimmel. Aktivstoffet i Reglone hedder diquat, og netop dette stof er mistænkt for at kunne forårsage Parkinsons sygdom og andre lidelser. Giftstoffet er faktisk forbudt i EU, men danske kartoffelavlere har fået dispensation til at bruge midlet også i år. Angiveligt fordi ”det ellers er for vanskeligt at styre kartoffelavlen” – påstår de.
Både landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Rikke Lundsgaard, og professor Lisbeth E. Knudsen, Københavns Universitet, advarer mod det giftige stads, som kan give hjerneskader.
Også svampemidlet 1,2,3-triasol bruges i vid udstrækning på de danske marker. Azolmidlerne er fundet i grundvand mange steder. Jeg behøver ikke at forklare alvoren i dette. Det er stadig udbredt, at landmændene sprøjter næsten høstmodent korn med Roundup for at tvangsmodne de sidste strå og fjerne ukrudt. En yderst problematisk procedure.
Om ganske kort tid sprøjtes marker over hele landet med prosulfocarp for at hæmme ukrudt. Dette giftstof er yderst flygtigt og sætter sig i vid udstrækning på andre afgrøder i nabolaget – for eksempel frugt som æbler, pærer og blommer.
Hvad siger landboformand Frederik Tolstrup til disse oplysninger? Og hvad siger hans landmandskollega Thor Gunnar Kofoed, som sidder dybt begravet midt på Axelborg? Han fik i øvrigt en bøde for et par år siden for ulovlig omgang med sprøjtegifte på sine bornholmske marker.
Miljøstyrelsen har magten til at slå et slag for folkesundheden. Men så længe det såkaldte miljøministerium har adresse i landbrugsministeriet, vil der ikke ske noget fra den kant. Vi skal igen have et stærkt miljøministerium på Højbro Plads med en markant minister for bordenden, hvis landbruget skal tæmmes.
Det er en ting, som jeg håber at opleve i min levetid – ikke mindst af hensyn til kommende generationer.
Den unge landboformand for de bornholmske bønder Frederik Tolstrup har kommenteret dette brev i Bornholms Tidende (27.7.) Og vældig forudsigeligt tilbageviser han, at pesticider forbrugt i landbruget skulle være en trussel mod mennesker. Han udtaler også, at “sunde danske fødevarer øger vores levealder”. Dette er dog langt mere komplekst, og skyldes især vores sygehus- og sundhedsvæsen. Tolstrup hævder også, at bønder gennemsnitligt har færre tilfælde af kræft. Også denne teori´ trænger til at blive efterprøvet. Om triazoler i drikkevand siger han, at “det er tidligere tiders brug” og “kan stamme fra træbeskyttelse”.
Det er forgæves forsøgt at få tilladelse til at bringe hele Tolstrups tirader. At tærske langhalm med bønder er som at kæmpe mod Midgårdsormen. Faktum er: Det kemiske industrilandbrug er giftigt.
At et erhverv kan få lov til at forgifte både dyr og mennesker uden Folketinget griber ind siger bare. Penge er mere værd end børn!