Fluorholdige pesticider udgør mere end 70% af nye midler mod ukrudt, svampesygdom og insekter. Foto: Piqsels

Officielle tyske miljørapporter angiver sprøjtegifte som en potentielt vigtig kilde til den omfattende forurening af terrænnært grundvand med nedbrydningsproduktet TFA, men i Danmark sprøjtes der lovligt med 14 PFAS-gifte

 

Af professor Kaj Sand-Jensen, KU (uddrag af en større artikel fra Aktuel Naturvidenskab 2: 2023)

Mens opløseligheden af PFAS-kemikalier med mange carbonatomer er lav i vand, er TFA med blot to carbonatomer vandopløseligt og kan dermed bevæge sig gennem jorden og videre til grundvandet og havet. Til gengæld ophobes TFA næppe i fødekæderne. TFA er udbredt overalt i miljøet både herhjemme og i udlandet.

I Tyskland har forskere foretaget omfattende målinger af TFA i blade fra bøg og poppel tilbage i tiden. De viser uden undtagelse kraftigt stigende værdier over de sidste 30 år svarende til typisk 4-7 gange højere værdier i bladene i 2020 end i 1990. Da bladene tabes efter et år, modsvarer det en tilsvarende stigning i TFA-tilførslen med nedbøren.

“Fluorforureningen er kun et af mange uløste miljøproblemer, der farver den grønne omstilling ildrød. Men i betragtning af, at det drejer sig om “evighedskemikalier”, burde alarmklokkerne nok høres tydeligere hos politikere og myndigheder”

Den beregnede potentielle frigørelse af TFA fra pesticider, når disse fordamper eller spaltes af UV-lys, mens de stadigt sidder på sprøjtede afgrøder, udviser præcis samme markante stigningstakt som TFA på bladene. Desværre har vi ingen opgørelser i Danmark, der vurderer pesticidernes bidrag til tilførslen af TFA fra luften og nedbøren.

Tabet af pesticider til luften ved sprøjtning er stort og medfører TFA nedfald over et større område på samme måde som TFA fra nedbrydning af kølegasser i atmosfæren, så TFA’s jævne fordeling overalt i det terrænnære grundvand fortæller ikke noget om kildernes relative betydning.

Geografisk fordeling af analyseresultaterne for TFA fra massescreening 2020. Resultaterne er opdelt i kategorierne ”fund over kravværdien for pesticidstoffer på 0,1 μg/l”, ”fund mellem detektionsgrænsen (LD) og 0,1 μg/l” og ”ikke påvist”. LD for TFA er 0,05 μg/l, hvilket reelt er kvantifikationsgrænsen (LQ). Det terrænnære grundvand defineres som det grundvand, der ses som fysisk højtstående grundvand og som forårsager en direkte påvirkning som indtrængen i kældre, indsivning i utætte rør, vand på terræn mv., men det er også disse vandmasser, der gradvis siver ned til de egentlige grundvandsmagasiner, der oppumpes til drikkevand fra 20-100 meter under jordoverfladen. Ved større dybder øges risikoen for at træffe vand, der er uanvendeligt som drikkevand på grund af især salt (natriumklorid) fra havet eller salthorste.Fra rapporten

Miljøstyrelsen undersøgte denne forurening i 2020 og påviste TFA i 219 ud af 249 grundvandsindtag. I 212 tilfælde var indholdet over 0,1 mikrogram/liter (µg/L), som er grænseværdien, hvis TFA stammer fra pesticider. Tyske udredninger angiver pesticider som en potentielt vigtig kilde og nedbrydning af kølegasser fra køleskabe og “air condition”-anlæg som endnu vigtigere kilder. I Danmark er “air condition” anlæg få, og bidraget fra pesticider sandsynligvis vigtigere.

Herhjemme er TFA-indholdet i drikke­vand højt visse steder. Tyskland har en grænseværdi på 10 µg/L. Styrelsen for Patientsikkerhed har sikkert skelet til Tyskland, da man fastsatte en foreløbig administrativ grænseværdi på 9 µg/L. Forklaringen på den 90 gange højere TFA-grænseværdi for drikkevand af hensyn til patientsikkerheden sammenlignet med grænseværdien ved pesticidpåvirkning, kender jeg ikke.

”Landbruget holder sig ansvarsfri for pesticidanvendelse med henvisning til, at stofferne er godkendte. Men erfaringsmæssigt bliver der til stadighed udviklet nye pesticider, som anvendes nogle år, hvorefter de dukker op i grundvandet eller i organismer med generelle skadevirkninger og derefter forbydes, for at blive erstattet af andre med ukendte langtidsvirkninger”

Pesticidernes miljøpåvirkninger

Illustration fra originalartiklen

Nogle pesticider og nedbrydningsprodukter er vandopløselige og kan derfor føres til vandløb og søer eller nedsive til grundvandet. Andre er mere fedtopløselige eller proteintilknyttede og kan derfor akkumulere i fødekæderne eller knyttes tæt til organisk stof i jorden. Få danske feltstudier undersøger fluorholdige pesticiders mængder og opførsel i dyrket jord og organismer, mens der forskes mere i spildevand og grønlandske dyr. Da der anvendes store pesticidmængder hvert år på halvdelen af Danmarks areal, og da pesticiderne, efterfølgende bindes i jorden eller spredes til luft, grundvand og overfladevand, burde denne viden eksistere som grundlag for en risikovurdering på samme måde som for langkædet PFAS.

En illustrativ undtagelse udgør danske miljøkemikeres undersøgelse af det populære ukrudtsmiddel diflufenicans opførsel i eksperimenter med en sandet dyrkningsjord og en grusjord. Diflufenican og dens svagt nedbrudte stoffer binder sig hårdere i sandjorden, der indeholder organisk stof, end i grus. I begge tilfælde kan stofferne udvaskes. Opsigtsvækkende nedbrydes diflufenican næsten ikke over 150 dage i både gruset (1,4 %) og sandjorden (cirka 10 %), så generelle nedbrydningstider, der angives for dette og andre pesticider, kan være endnu længere i den konkrete jord. Diflufenican hæmmer planters dannelse af karotenoider og aminosyrer og dermed også deres fotosyntese og vækst. Stoffet kan endvidere bioakkumuleres.

Her er et eksempel på et PFAS-sprøjtemiddel, der anvendes lovligt og angiveligt også produceres i Danmark. Etikette fra Middeldatabasen

Ifølge et nyt spansk feltstudie reducerer ukrudtsmidlerne flufenacet, diflufenican og chlorotyloron mikroorganismernes aktivitet i jord, mens tilsætning af organisk grøngødning binder stofferne, modvirker ændringerne og begrænser udvaskningen, dog uden helt at forhindre det. Ukrudtsmidlet terbutryn hæmmer bakterie- og svampevækst i jorden med 25-75% endog stadig 40 dage efter behandlingen. Begge studier peger altså på længerevarende og ofte ukendte effekter af pesticiderne på dyrkningsjordens mikroorganismer.

Endelig viser studier i Italien meget høje indhold af en lang række fluorholdige pesticider i honningbier og stor dødelighed i bistaderne, som lægges oven i vidt udbredte dødelige nerveeffekter af andre pesticider (for eksempel pyrethroider).

Videnskab og myndigheder kommer til kort

Overordnet er man efterladt med det indtryk, at videnskab og miljømyndigheder er kommet til kort over for de 20.000 nye stoffer, som kemi­industrien producerer hver eneste år til industri, husholdninger og landbrug. Fluorstofferne accepteres alligevel, vel vidende at de aldrig forsvinder fra miljøet, mens deres påvirkning af miljøet og på os er usikker. Flere eksempler illustrerer, at nye stoffer er lige så problematiske, som de gamle stoffer, de afløser.

Se listen over TFA-moderstoffer

Denne liste opsummerer de 28 sprøjtegifte (venstre kolonne), som de tyske miljømyndigheder har identificeret som ophav til TFA-kemikalier i vandmiljøet (se den tyske rapport figur 2). I næste kolonne er der angivet, hvilken type gift det pågældende middel tilhører. Redaktionen har dernæst afsøgt Middeldatabasen fra SEGES for disse giftstoffer og identificeret 11 af dem fordelt på mindst 36 produkter, der aktuelt er på markedet for danske landmænd og gartnerier (næste kolonne). Yderligere har vi identificeret mindst 101 sprøjteprodukter, der tidligere har været markedsført her i landet, men som ikke længere kan erhverves eller bruges lovligt (kolonnen til højre).

I diskussionen holder landbruget sig ansvarsfri for pesticidanvendelse med henvisning til, at stofferne er godkendte. Men erfaringsmæssigt bliver der til stadighed udviklet nye pesticider, som anvendes nogle år, hvorefter de dukker op i grundvandet eller i organismer med generelle skadevirkninger og derefter forbydes, for at blive erstattet af andre med ukendte langtidsvirkninger. Tilsvarende kan København Lufthavn holdes ansvarsfri for tidligere brandøvelser med dengang tilladt PFAS-skum, som i dag har lukket drikkevandsboringerne i Dragør, så beboerne må betale for drikkevand fra København.

Fluorforureningen er kun et af mange uløste miljøproblemer, der farver den grønne omstilling ildrød. Men i betragtning af, at det drejer sig om “evighedskemikalier”, burde alarmklokkerne nok høres tydeligere hos politikere og myndigheder.  ♦

Fire hyppigt anvendte fluorholdige pesticider med fluorgrupper og enkelte fluoratomer mærket med rødt indsat på især ringformede organiske forbindelser. Ukrudtsmidlerne, diflufenican og flufenacet og svampemidlerne, fluazinam og lambda-cyhalothrin. Ifølge middeldatabasen anvendes 14 fluorpesticidstoffer i Danmark. Carbon, C, optræder i nøglepunkterne, hvor linjer støder sammen. Illustration fra originalartiklen

Om forfatteren

Kaj Sand-Jensen er professor ved Ferskvandsbiologisk Sektion, Biologisk Institut, Københavns Universitet og forfatter til bøger om Danmarks natur og biodiversitet samt lærebøger om økologi. Mail: ksandjensen@bio.ku.dk

Hent arbejdsarket om PFAS og miljøet (Word)

Anbefalet litteratur

Alexandrino DAM et al. 2022. Revisiting pesticide pollution: the case of fluorinated pesticides. Environmental Pollution 292: 118315.

Berg V. et al. 2021. Time trends of perfluoralkyl substances in 30-year-old Norwegian men and women in the period 1986-2007. Environmental Science Pollution Research 26: 43891-43907.

https://www.eea.europa.eu/publications/zero-pollution/cross-cutting-stories/pfas

Göckner B et al. 2020. Human biomonitoring of per- og polyfluoralkyl substances in German blood plasma samples from 1982 to 2019. Environmental International 145: 106123

Spaan KM et al. 2020. Fluorine mass balance and suspects screening in marine mammals from the Northern hemisphere. Environmental Science Technology 54: 4046-4058.

Svendsen SB et al. 2020. A comparison of the fate of diflufenican in agricultural sandy soils and gravel in urban areas. Science of the Total Environment 715: 136803.

Bannerbillede: Høst. Foto: Piqsels

Visited 11 times, 1 visit(s) today

Kommentarer

  1. Kjeld Hansen

    Danske landmænd kan lovligt sprøjte videre med deres PFAS-sprøjtegifte, fordi der er skabt tvivl om deres skadelighed – og tvivlen kommer landbruget til gode, til trods for at de tyske miljømyndigheder allerede i 2021 påviste sammenhængen mellem sprøjtegifte og TFA. Det fremgår af et svar fra miljøminister Magnus Heunicke (S) 13. december 2023 til Folketinget:
    “Forskningsprojektet TriFluPest, som udføres af GEUS, er et igangværende projekt under
    bekæmpelsesmiddelforskningsprogrammet. Projektet undersøger mulig dannelse i jord af
    trifluoreddikesyre (TFA) fra syv sprøjtemiddelaktivstoffer, der kan karakteriseres som PFAS:
    fluopyram, diflufenican, trifluralin, fluazifop-P-butyl, fluazinam, tau-fluvalinat og mefentrifluconazol.
    Der er i Danmark ikke godkendt sprøjtemidler med trifluralin og fluazifop-P-butyl.
    GEUS har oplyst, at laboratorieforsøgene er i gang, og at de skal køre i 52 uger. GEUS forventer at have udkast til forskningsrapporten færdig i august 2024.”
    Svaret er til et spørgsmål fra MF Søren Egge Rasmussen (EL): https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/MOF/spm/230/index.htm

  2. Jan Stampe Nielsen

    Nu har vi heldigvis en minister der er særdeles hurtig på aftrækkeren. Han fik ryddet strandene ved Jammerbugt, besøgte den godkendte jordforurening ved Randers og fik indkaldt samtlige miljøordførere straks og i en ruf.
    Handlekraftig og målrettet er nu mediernes billede af ham.
    Han står til genvalg ligesom iltsvindet i vore farvande og forureningen af vores grundvand der stadig ligger nederst i ministerens skrivebord efter aftale med en eller anden.
    Godt nytår til alle læsere.

  3. Klaus Sørensen

    Igen bønderne 🤔🤔🤔Få nu lige tjekket randers kommune med deres forurening ved nordic waste ved ølst der er fyldt med Pfas jord og mink affald rester og affalds jord fra Norge og andre lande 🤔🤔 man under sig når en kommune overtager en stor forureningssag flyttes jorden ind til jordtipen ved randers fjord 🤔🤔🤔

  4. Pingback: Miljøministeriet vender det blinde øje til landbrugets massive brug af PFAS-sprøjtegifte | Gylle.dk

Skriv en kommentar