Landbrugsavisen bringer ulovlig annonce for sprøjtegifte fra den tyske BASF-koncern

Chefredaktøren på Landbrugsavisen kender tilsyneladende hverken reglerne for udformning eller medieansvar vedrørende annoncer for sprøjtegifte, eller også ser han stort på dem. Kemikalieinspektionen i Center for Sikker Kemi kender reglerne, men nøjes med at ”vejlede” producenter på gale veje, selvom der har eksisteret klare retningslinjer siden 2009. Inspektionen har kun håndteret en eneste anmeldelse i alle de år

Kemikoncernen BASF aner det ikke, og det gør kemikoncernen Bayer heller ikke – eller blæser de bare på EU-reglerne? Landbrugsavisens adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør Christian Friis Hansen har tilsyneladende aldrig hørt om disse regler eller om hans specifikke ansvar som redaktør – eller også er han fløjtende ligeglad.

Ingen tobaksproducent tør fifle med reklamereglerne i dag og ville næppe heller slippe godt fra det, men helt anderledes forholder det sig, når det gælder markedsføring af sprøjtegifte. Kemiproducenter og medier boltrer sig i ulovlige annoncer, til trods for at der har eksisteret klare regler i de seneste 16 år for både udformning af reklamer og markedsføring af de farlige agroprodukter.

Reglerne for sprøjtegifte er fastlagt i et EU-direktiv fra 2009, men der er ingen, der bekymrer sig proaktivt om overholdelsen. Heller ikke hos Kemikalieinspektionen i Miljøstyrelsen som i alle årene blot har håndteret en enkelt anmeldelse af ulovlig annoncering. Kemikalieinspektionen, der er placeret i Center for Sikker Kemi hos Miljøstyrelsen, er ansvarlig for tilsyn med, at EU-reglerne om salg, besiddelse, anvendelse m.v. af kemiske stoffer bliver overholdt.

BASF-annoncen vurderes som klart ulovlig

En aktindsigt bekræfter nu, at mindst én af annoncerne i landbrugsmedierne har overtrådt EU’s regler.

Jeg har forelagt Kemikalieinspektionen en af tre fremtrædende annoncer for sprøjtegifte, som har været publiceret i landbrugsmedierne i 2025.  Inspektionens udtalelse om annoncen for Focus Ultra fra den tyske BASF-kemikoncern lyder:

”Det er Kemikalieinspektionens vurdering, at BASF A/S har overtrådt artikel 66 i plantebeskyttelsesmiddelforordningen, da midlet ikke må markedsføres uden tilstrækkelige faktiske data og ikke må fremstå vildledende. Det er afgørende, at midlet er sikkert at anvende for at beskytte det omkringliggende miljø mod unødig forurening.”

Kemikalieinspektionen har påtalt manglerne ved BASF-annoncen og fremsendt en vejledning til kemikoncernens danske agentur. Påtale af mediernes ansvar overlades til Forbrugerombudsmanden.

BASF-annoncen for sprøjtegiften Focus Ultra er en af tre udvalgte 2025-annoncer fra Landbrug & Fødevarers fagpresse, der alle ser stort på faktakrav og derfor fremstår som vildledende. Overtrædelserne i BASF-annoncen af de gældende regler i artikel 66 lyder:

• Manglende angivelse af det aktive stof i produktet, hvilket er et krav.
• Manglende sikkerhedsoplysning om bl.a. mistanke for fosterskade.
• Den lovpligtige tekst som fx “Brug planteværnsmidler med forsigtighed. Læs etiketten og produktinformationen før brug” fremgår heller ikke af annoncen.
• Manglende lovpligtig angivelse af faremærkningens relevante advarselssætninger og -symboler.

Tre ulovlige annoncer

De tre udvalgte annoncer forsøger at sælge sprøjtegifte, som var det sukkervand. Altså harmløse og ufarlige. Det sker ved at udelade de lovpligtige tekster med advarsler, som taler et helt anderledes dystert sprog end de farvestrålende annoncer. Her kommer de lovpligtige fakta fra selve etiketterne på de tre sprøjtegifte:Focus Ultra fra BASF er et ukrudtsmiddel, der kan være livsfarligt, hvis det indtages og kommer i luftvejene; forårsager hudirritation; forårsager alvorlig øjenirritation; kan forårsage sløvhed eller svimmelhed; mistænkt for at skade det ufødte barn og giftigt for vandlevende organismer med langvarige virkninger. Udbringningen skal foregå i traktor med lukket førerkabine med kulfilter.

De to andre 2025-annoncer fra Landbrugsmedierne har samme ubekymrede udformning. De udelader de lovpligtige afvarsler og kan derfor også betragtes som ulovlige, selvom de ikke har været forelagt Kemikalieinspektionen. Det drejer sig om følgende sprøjtegifte:Balaya er et svampemiddel fra BASF-koncernen. Sprøjtegiften er baseret på PFAS-forbindelsen mefentrifluconazole. Efter at Miljøministeriet har indstillet Balaya til forbud, har BASF afmeldt produktet, men et eventuelt restlager kan lovligt sælges og anvendes indtil sommeren 2026, hvorefter der er opbevarings- og anvendelsesforbud. Følgende advarsler burde være angivet i annoncen: Farlig ved indtagelse; forårsager hudirritation; forårsager alvorlig øjenskade; farlig ved indånding; kan forårsage irritation af luftvejene; meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer. Udbringningen skal foregå i traktor med lukket førerkabine med kulfilter.Propulse fra den tyske Bayer-koncern er det mest anvendte svampemiddel i dansk landbrug.  Det er baseret på PFAS-kemikaliet fluopyram, som hører til de såkaldte evighedskemikalier. Efter at Miljøministeriet har indstillet Propulse til forbud, har Bayer afmeldt produktet, men et eventuelt restlager kan lovligt anvendes indtil 1. oktober 2026, hvorefter der er opbevarings- og anvendelsesforbud. Propulse kan udløse allergisk reaktion; meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer. Bemærk: Der dannes et nedbrydningsprodukt (prothioconazol-desthio), som er reproduktionstoksisk i kategori 1B, dvs. kan skade det ufødte barn. Udbringningen skal foregå i traktor med lukket førerkabine med kulfilter.

Landbrugsmediernes pligt

Det primære ansvar, for at oplysninger i en annonce er sande og lovlige, ligger hos annoncøren — altså virksomheden, der står bag produktet eller tjenesten. Den skal sikre, at annoncen ikke indeholder vildledende, urigtige eller mangelfulde oplysninger, jf. Markedsføringsloven § 3.

Men mediet (fx en avis, et magasin, en hjemmeside eller et socialt medie) har et medansvar. Det betyder, at mediet bør reagere, hvis man ved eller burde vide, at en annonce er ulovlig eller vildledende. Det følger af Medieansvarsloven, der fastslår, at den ansvarshavende redaktør har pligt til at kende de regler, der gælder for annoncer, herunder markedsføringsloven og EU-reglerne for pesticidreklamer.

Jeg forelagde derfor de tre annoncer for Landbrugsmediernes administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør Christian Friis Hansen, som har det overordnede ansvar for alt, der bringes i Landbrugsmedierne. Det er ham, der skal sikre, at annoncer er lovlige.

Imidlertid virkede Christian Friis Hansen ikke bekendt med lovgivningen.

I en første svarmail bad han mig ”specificere, på hvilken måde du mener, at de pågældende annoncer overtræder den nævnte lovgivning?” Jeg svarede: ”Samtlige fremsendte tre annoncer er udformet ulovligt, jf. kravene i EU-forordning 1107/2009, artikel 66, og lovbekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 2023 om kemikalier (kemikalieloven), som du formodes at være bekendt med som ansvarshavende redaktør”.

I en ny mail skrev Friis Hansen, at ”den nævnte EU-forordning indeholder en meget lang række af krav og specifikationer, og for at kunne behandle din henvendelse skal jeg bede dig konkretisere, hvad du mener er ulovligt i udformningen af de tre annoncer.”

Det gjorde jeg så. Siden da har jeg intet hørt fra chefredaktøren. En høflig reminder to dage senere om en kommentar gav ikke resultat.

Myndighedernes ansvar

Siden 2009 har Kemikalieinspektionen i Miljøstyrelsen haft ansvaret for implementering og håndhævelse af regelsættet omkring sprøjtegiftannoncer, men i de 16 år har man kun behandlet en enkelt anmeldelse i relation til artikel 66 i plantebeskyttelsesmiddelforordningen, – og den var indgivet af mig i august i år i den aktuelle sag.

Jeg anmodede derfor om en udtalelse fra inspektionen omkring hvorfor, der overhovedet ikke er kontrolfokus på markedsføringsreglerne for godkendte sprøjtegifte. Kontorchef i Kemikalieinspektionen Kim Holm Boesen besvarede venligt min henvendelse med en længere mail, hvoraf de tre sidste afsnit direkte vedrører den aktuelle sag. De kommer her:

”Kontrollen består af både proaktiv- og reaktiv kontrol, og kan både foregå fysisk, digital og administrativ, og i samarbejde med andre relevante myndigheder, specielt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Toldstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen.

I relation til pesticidområdet, er der primært politisk fokus på hhv. professionelle jordbrugeres anvendelse af pesticider (ca. 500 – 600 kontroller om året), forhandlere af pesticider (ca. 75 kontroller om året) og ulovlig import (176 sager i 2024 samt fysiske grænse- og pakkekontroller), jf. Sprøjtemiddelstrategien.

Det betyder, at der er andre områder af pesticidkontrollen, der foregår som reaktiv kontrol, dvs. Kemikalieinspektionen håndterer indberetninger fra virksomheder, privatpersoner, forbrugerorganisationer og andre myndigheder med flere om formodede overtrædelser af kemikalielovgivningen. Inspektionen har kun modtaget en enkelt indberetning irt. potentielle overtrædelser af art 66 i plantebeskyttelsesmiddelforordningen.”

Sagt på jævnt dansk betyder svaret, at Kemikalieinspektionen kun reagerer på overtrædelser af plantebeskyttelsesmiddelforordningens regler for annoncer, hvis offentligheden, dvs. private, NGO’er eller virksomheder, foretager anmeldelser. Til gengæld reagerer de prompte men med en vejledning.

En version af denne artikel har været bragt i POV.International 5. november 2025.

Læs også ”Kjeld Hansen: Forbyd reklamer for pesticider”.

Kilder:

Medieansvarsloven (LBK nr 195 af 18/02/2014), § 3

Markedsføringsloven (LBK nr 1216 af 25/09/2018), især § 3 om vildledende handlinger.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (forbyder vildledende reklamer for pesticider) http://data.europa.eu/eli/reg/2009/1107/oj

Forbrugerombudsmanden – vejledninger om markedsføring og ansvar for annoncer: https://www.forbrugerombudsmanden.dk

Aktbilag, id nr 13591604_ Aktindsigtsrapport.2pdf

Bannerbillede: Der sprøjtes som aldrig før. Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2023.