På en måned er iltsvindet vokset otte gange i størrelsen. Det er nu dobbelt så stort som i september sidste år
Man skal over tyve år tilbage for at finde et iltsvind i september, så udbredt og kraftigt som nu. Iltsvindets udbredelse i september var i 2023 på niveau med udbredelsen i 1989 og 2000 og det hidtil næststørste registreret, kun overgået af iltsvindet i 2002.
Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse 29. september 2023.
For første gang siden 2008 er der udbredt iltsvind i det sydlige og centrale Kattegat.
Det viser iltvindsrapporten for perioden 24. august – 21. september, der er udarbejdet af Aarhus Universitet og baseret på Miljøstyrelsens målinger.
De hårdest ramte områder
De hårdest ramte iltsvindsområder i de indre danske farvande var Limfjorden, Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt, de sydøstjyske fjorde, Det Sydfynske Øhav og Femern Bælt.
Der var udbredt og overvejende kraftigt iltsvind i et sammenhængende område fra det sydlige Lillebælt helt ned i bunden af Kiel Bugt og fra syd for Møn til ned i bunden af Lübeck Bugt.
I mange af disse områder var der iltfrit i bundvandet, og i en stor andel af dem blev der frigivet giftigt svovlbrinte fra bunden. Der blev observeret døde fisk i Lovns Bredning i Limfjorden, og dele af bunden i de hårdest ramte områder var dækket af en hvidlig film af bakterier, det såkaldte liglagen.
Desuden var der udbredt moderat iltsvind i det sydlige og centrale Kattegat, hvilket ikke er observeret siden 2008.
Stille vejr forværrer iltsvindet
Måleperioden har været karakteriseret ved høj vandtemperatur og overvejende rolige vindforhold, hvilket stimulerer iltsvindets udvikling. Det blæste dog en del 18.-20. september, men ikke nok til at forbedre iltforholdene ved bunden i de fleste områder, især ikke i de dybere dele af farvandene.
Det døde plantemateriale på bunden blev omsat relativ hurtigt pga. høj vandtemperatur, hvilket bevirkede et stort iltforbrug. Da der samtidig var en utilstrækkelig tilførsel af ilt til bunden pga. rolige vindforhold, resulterede det i, at iltsvindet udviklede sig markant fra midt i august til midt i september.
Fakta: Iltsvind og næringsstoffer
Stor tilførsel af næringsstoffer til havet er årsag til de tilbagevendende udbredte iltsvind. Stille og varmt vejr accelerer iltsvindets udvikling.
Miljøstyrelsens beregninger viser, at udledningen til kystvande fra danske landarealer skal nedbringes til ca. 38.400 tons kvælstof for at understøtte, at der kan opnås god økologisk tilstand og opfylde vandrammedirektivet. Gennemsnittet for kvælstofudledningen i perioden 2016-2018 er på 56.300 tons.
Fakta: Iltsvind og havets dyr
Forholdene midt i september var meget kritiske for især bundlevende dyr, fisk og planter. I de hårdest ramte områder søger dyr og fisk væk, og fastsiddende dyr såsom orme og muslinger samt dem, som ikke kan flytte sig hurtigt nok, dør. En fortsættelse eller forværring af den nuværende iltsvindssituation vil derfor være meget alvorlig for livet i de indre danske farvande og tilstødende områder.
Normalt aftager iltsvindets omfang og styrke i løbet af oktober pga. mere blæst og faldende temperatur, hvilket vil forbedre livsbetingelserne i havet.
Men landbruget bestemmer jo, så der sker intet…😱😱😱
Der er blevet talt en del om problemet, specielt efter en reportage om voldsomt iltsvind i Mariager fjord for vel 30 år siden. Absolut intet er sket siden. Begrebet en ansvarlig politiker eksisterer ikke I den virkelige verden. Naiviteten politisk er himmelråbende, da problemet søges løst med frivillige aftaler med landbruget.
Danskerne vil hellere have billige frikadeller end fisk så det er op af bakken.
” .. iltsvind i Mariager .. ”
Det er en tabt sag. Der er for mange uheldige omstændigheder der falder sammen. Fjorden har et dybt område inderst, givet som et vilkår. Det dybe område ligger i godt læ. Læ og dybde skaber idelle forhold for at akkumulere organisk materiale med et stort reduktions-potentiale – og byen, havnen og åens udløb er alle gode producenter af det materiale der akkumuleres. Historien om ‘bundvending’ kunne måske ske sådan et sted. Det vil være overordentligt svært at løse problemet dér — modsat de store områder med vind og strøm på kortet som ikke burde have været påvirket af iltsvind.
Der er en yderligere detalje om Mariager:
Tidevand kan gøre en forskel .. bare ikke rigtig inde i bunden af fjorden.
Ved indløbet ude ved kysten er det anderledes. En tidevands-amplitude på 10 cm lyder ikke af meget, men hele fjorens område skal dækkes af de extra 10 cm, så gennem fjord-mundingen løber der rigtig meget vand igennem og altså skaber den udskiftning, strøm og turbulens som ilter området .. og toner af inden det når ind til havnen.
…….
Og lige om vinter og bundvending: koldt vand kan absorbere væsentligt mere gas (N2, O2) end varmt vand .. og gør derfor problemstillingen mellem sommer- og vinter-iltsvind forskellige.
Der er åbenbart konsensus om, at artiklers tekst skal være ‘korrekt’, mens billeder ikke behøver at være det.
“Foto: Michael Weidner/Unsplash” viser en død fiske på en overiset overflade. Så, den er tydeligvis ikke aktuel for de forhold artiklen behandler. Er det i orden?
Ja, det synes jeg, forudsat at billedteksten orienterer beskueren om, hvad der vises. I dette tilfælde kunne det være: “I vinters døde der osse en fisk, et eller andet sted.”
At sådan en fjollet sammenhæng til artiklen skal med falder så blot tilbage på forfatteren.
Der kunne være en anden sammenhæng: Nordjyderne kalder enhver iltsvinds-hændelse en ‘bundvending’. Det kan man begræde fordi billedet meget vel kan beskrive netop sådan en hændelse. Når overfladevandet bliver vinter-koldt bliver det osse tungt og bytter plads med varmere og lettere bundvand (voila, en bundvending). Bundvandet kan snilt være stærkt iltfattigt og på den måde kan billedet måske fortælle en instruktiv historie som en del rester at forstå. Den lejlighed er brændt af uden tilhørende tekst. Til forskel fra den sommer-iltsvind vi ser på kortet, så kræver en bund-vending formodentlig vand som står stille over længere perioder (søvand).
Endnu værre er det når en artikel om blåmuslinge-forurening viser en dykker i en tydelig død bund uden tilhørende info om tid og sted. Hvorfor? Fordi det gør en stor forskel om det er sandt eller falskt i den aktuelle tekst-kontekst. I betragtning af, hvor enkelt det er at føje tekst til et foto er det lidt der skal til for at beholde bukserne på. Ikke at billed og tekst nødvendigvis ‘skal’ høre sammen ..