Miljøminister Brosbøl styrer bevidst mod vandplan-2-fiasko

BentLaugeMadsen_Vandborg_11-10-08_3927

Lauge Madsen i sit private laboratorium med en interesseret student.

Med den dårligst tænkelige timing har SR regeringen besluttet, at vandplanernes vigtigste virkemiddel, ”ændret grødeskæring” udgår. Og det sker lige nu, hvor vandrådene skal i gang med vandplan-arbejdet.

Beslutningen gør det vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at nå de EU- krævede mål, med mindre regeringen også beslutter at ændre naturlovene.

Sådan indleder mag.scient Bent Lauge Madsen et opsigtsvækkende debatindlæg i Weekendavisen 2.-8. maj 2014. Her er hele indlægget:

En af miljøministerens opgaver er at søsætte Vandplan 2 (2015 – 2021), så fiaskoen med vandplan 1 ikke gentages. Der er flere grunde til den fiasko.

En er, at VKO-regeringen holdt, ikke kun befolkningen, men centrale interessegrupper i uvidenhed om planernes tilblivelse og konsekvenser. Det er i modstrid med Vandramme-direktivets (VRD) artikel 9: ”Medlemslandene skal opmuntre til, at alle parter inddrages aktivt i VRD processen.” Planen er druknet i protester.

Ida Auken gjorde en hæderlig indsats (2012) for at få fremdrift i vandplan 1: Hun inddrog kommunerne. De kender de konkrete forhold, de skal udføre indsatsen, de har den faglige ekspertise. Derfor, sagde Ida Auken, skal kommunerne vurdere, om planens virkemidler giver mening, dvs. miljø for pengene i hvert enkelt vandløb. Gør de ikke det, skal de ikke gennemføres.

Ida Auken forberedte vandplan 2 ved oprette vandløbsforum: Interessegrupper skal foreslå, hvilke virkemidler, der kan føre til de nye miljømål, beskrevet ud fra smådyr, ørreder og planter. Inddragelse af ørrederne er et stort fremskridt, der kan fremme den folkelige forståelse. Naturstyrelsen har organiseret arbejdet flot, og her i foråret fik vi et katalog med 19 forskellige virkemidler: På førstepladsen er helt naturlig ”ændret grødeskæring.” De andre 18 er afhængige af den.

Ida Auken oprettede også vandråd, et for hvert af de 23 vanddistrikter. Rådene skal, ud fra deres kendskab til lokale forhold, rådgive kommunerne om, hvor og hvordan virkemidlerne kan anvendes. Vandløbets naturgivne egenskaber har det sidste ord: Der, der giver resultater i det bakkede Østjylland, giver ikke samme resultater på det flade Lolland.

Brosboell2

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) har ødelagt det glimrende forarbejde hendes forgænger havde afleveret, mener Lauge Madsen.

Miljøministeren arvede en god start på vandplan 2. Den har hun nu sejlet på grund inden den er kommet ud af havnen: 2. april i år fjernede SR regeringen reduceret grødeskæring som virkemiddel. Det er ikke helt uforståeligt. Men 5 dage senere kom et reduceret katalog, hvor alt, der smager af grøde, er fjernet.

Hvad er det, der har skræmt miljøministeren ned i en mosegrisehul? Jo, det er lykkedes at gøre ændret grødeskæring lig med, at Danmarks landbrug forsumper og sommerhuse oversvømmes. Den har SR regeringen nu slugt råt. Fordomme og uvidenhed har sejret.

Glemt er den grundige vidensamling om grødeskæring, som VKO-vandløbsudvalget leverede 2004. Glemt er de gode historier om, hvordan den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Gennemtænkt, ændret grødeskæring har, sammen med rensning af spildevandet, været indsatsens vigtigste virkemiddel gennem en menneskealder. Det blev gennemført i udvalgte vandløb, hvor landbrugets lovlige (!) afvanding og miljøhensyn kan forenes, og det er sket i samarbejde med bredejerne. Også landmænd har forståelse for og interesse i godt vandløbsmiljø. Der er mange vandløb, hvor ændret, især reduceret grødeskæring kan skade dræningen, mens det næppe gavner miljøet. Her ændres den selvfølgelig ikke, med mindre den tidligere har været ulovlig i forhold til vandløbsloven.

Virkemidlets nuværende dårlige ry blev cementeret af VKO regeringen i 2007. Man valgte den billigste løsning: reduceret, eller endog ophør af grødeskæring som virkemiddel til at nå det meget beskedne vandplan-1 mål: Bestanden af nogle smådyr skal op på et indeks (DVFI) 5 af 7 mulige.

VKO valgte at bruge virkemidlet overalt, også i flade, mindre vandløb, hvor vi vidste, det ville oversvømme marker, og at det ikke kunne indfri miljømålet. VKO inviterede derved til vilde protester fra landmændene. De var helt berettigede nogle steder, og her støttede jeg dem. Men lavinen, godt hjulpet af en ukritisk presse, rullede. Inden længe blev det til, at ændret grødeskæring ville forsumpe Danmark med milliardtab til følge. Naturstyrelsen blev oversvømmet med ca. 6000 kritiske høringsvar. Og miljøministeren sendte sin ubetingede kapitulation.

Det har skabt en kaotisk situation: Vandløbsforum, der har fostret kataloget over, hvordan vi kan nå 2021-målene, må føle sig holdt for nar. Også EU bliver holdt for nar. Alle tre EU-mål: Smådyr, planter og fisk, skal opfyldes. Mangler bare et, er EU ikke tilfreds. Med sikkerhed har ministeren udelukket, at plantemålet kan nås, med mindre der er noget biologi, jeg ikke har forstået. Hvorfor ikke melde ud nu, at Danmark ikke agter at nå målene?

Jeg agter i hvert tilfælde ikke at holde folk for nar ved de oplysningsmøder om vandråd, jeg for tiden inviteres til. Her er min opgave, efter fattig evne, at forklare naturvidenskabelige sammenhænge.

Det råd, jeg nu anbefaler, er, at kommunerne bruger så få ressourcer på vandplan 2 som muligt. Når ministeren ikke tager vandplanerne alvorligt, hvorfor skulle kommunerne så? Vælg kun dem, som fx at fjerne spærringer, der med rimelig sikkerhed forbedrer vandløbene. Og udnyt så fortsat de velafprøvede muligheder i vandløbsloven. Det opfylder måske ikke EU-målene, men det giver gode vandløb.

Men måske er vandløbsloven regeringens næste offer?

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.