Slammet hober sig op over det ganske land, fordi fornuftige landmænd afviser at modtage det, hvis indholdet er forurenet med PFAS-kemikalier. Privatfoto

Netop mulighederne for at bekæmpe PFAS har været udslagsgivende for Din Forsyning i Esbjerg og Varde, der opstiller verdens største pyrolyseanlæg til at rense spildevandsslam, men landbruget er ikke taget i ed

Af Kjeld Hansen, gårdejer og journalist

DEBAT  Prisværdigt er det, at offentlige forsyningsselskaber som DIN Forsyning i Esbjerg og Varde går i front, når det gælder om at fjerne PFAS-stoffer fra det spildevandsslam, de spreder på landbrugets marker som værdifuld fosforgødning. Mindst lige så rosværdigt er det, at Pyrolysepuljen i Energistyrelsen har uddelt 194 mio. kr. i udviklingsstøtte til de tre virksomheder, der tegner den grønne profil på dette område. Derimod er det dybt kritisabelt, at det rensede slam tilbydes hvem som helst, der vil have det. Også landmænd der selv forurener deres egen jord ved at sprede PFAS-baserede sprøjtemidler.

Miljøstyrelsen har opgjort, at der årligt udbringes 82.000 tons spildevandsslam på de danske marker. Mange landmænd tager gerne mod slammet, fordi det indeholder værdifuld fosfor, men påvisningen af store mængder PFAS-kemikalier har gjort det til en speget sag. De første kommuner, bl.a. Morsø kommune, har forbudt brugen af spildevandsslam med henvisning til netop indholdet af PFAS-kemikalier. Det problem løser de så nu hos DIN Forsyning i Esbjerg og Varde, hvor et af de første og største pyrolyseanlæg skal rense 15.000 tons spildevandsslam på årsbasis, så det bliver PFAS-frit og uden at den værdifulde fosfor går tabt.

Projektleder Kim Stenholdt Madsen. Foto: Linkdin

I en pressemeddelelse fra juli i år beklager projektleder Kim Stenholdt Madsen fra DIN Forsyning, at slam kan indeholde PFAS og andre miljøfremmede og uønskede stoffer, men han har svaret parat: – Derfor kræver det, at vi tænker i nye løsninger, så vi ikke risikerer at sprede disse uønskede stoffer i vores miljø i fremtiden. Vi har afdækket en række muligheder for, hvordan slammet kan forblive en ressource, og hvor vi samtidig fjerner de uønskede stoffer. Det er jo store mængder slam, der er tale om, så det er vigtigt, at den fremtidige løsning er én, hvor slammets ressourcer ikke går til spilde, men kan give mest muligt tilbage til vores samfund omkring os.

Imidlertid risikerer DIN Forsyning at spilde sine 51,4 mio. statsstøttekroner til pyrolyseanlægget, hvis ikke man kræver, at modtagerne af det rensede slam undlader at anvende PFAS-baserede sprøjtegifte. For ellers er man jo lige vidt. Problemet er voksende, fordi flere og flere PFAS-pesticider sprøjtes ud over de danske marker. Mindst 14 aktive PFAS-stoffer spredes af landbruget, og salget er på bare ét år steget med 39 procent fra 121 ton i 2020 til 168,8 ton i 2021. Det viser en opgørelse på baggrund af nye tal fra Miljøstyrelsen over forbruget af pesticider. I 2021 udgjorde PFAS-pesticider 5,4 procent af det samlede salg af aktivstoffer. Det svarer til en fordobling af andelen sammenlignet med fem år før. PFAS-kemikaliet lambda-cyhalothrin var topscorer med 15,5% af den samlede miljøbelastning af aktivstoffer i landbruget, og 4 ud af de ti mest miljøbelastende sprøjtegifte er baseret på PFAS-kemikalier. Besynderligt nok nævnes det ikke i Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik, at der er tale om et ’evighedskemikalie’.

De røde stjerner markerer kendte PFAS-stoffer i sprøjtegifte ifølge miljøminister Magnus Heunicke. Tabellen er fra den seneste statistik over forbruget af sprøjtegifte fra Miljøstyrelsen.

Forbløffende nok afviste miljøminister Magnus Heunicke allerede i februar i år at gøre noget. Ifølge landbrugsavisen.dk udtalte Heunicke i et åbent samråd: – Hvis et sprøjtemiddel viser sig, at det ikke er sikkert på grund af en risiko for overskridelse af kravværdier, for eksempel fra PFAS i fødevarer eller vandmiljø, så bliver det forbudt at markedsføre og anvende. I klar tale mener ministeren åbenbart, at ”lidt” PFAS på markerne er acceptabelt, hvis niveauet blot holdes under grænseværdierne. Hos lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer følger man stiltiende udviklingen, men hidtil har man ikke selv meldt ud om det forkastelige i at bruge de PFAS-baserede sprøjtegifte.

Vi har spurgt projektleder Kim Stenholdt Madsen fra DIN Forsyning, hvad han siger til at levere kostbart renset slam til marker, hvor landmanden både før og efter oversprøjter jorden med PFAS-baserede sprøjtegifte. Hans svar var kortfattet: – Det har jeg ingen holdning til.

Bannerbillede: PFAS-kemikalierne fra landbrugets pesticider skylles via drænene ud i miljøet, hvor de ligger som ‘evighedskemikalier’: Privatfoto

Visited 7 times, 1 visit(s) today

Skriv en kommentar