Monsanto’s Roundup står over for nye anklager i afslørende dokumenter om urent trav

Verden over vender forbrugerne sig mod Monsanto og Roundup, mens de konventionelle agroproducenter siger, at det må folk leve med.

Roundups omdømme, hvis aktive ingrediens er verdens mest udbredte ukrudtsdræber, fik en ny nedtur i marts 2017, da en forbundsdomstol afslørede dokumenter, der rejser en række spørgsmål om dets sikkerhed og forskningsmetoderne hos den kemiske gigant Monsanto. Det skrev New York Times allerede 14. marts 2017. Alligevel er det udsigt til, at det omdiskuterede ukrudtsmiddel fortsat kan bruges.

Dansk landbrugs reaktion har været en unuanceret begejstring ved udsigten til fortsat at kunne anvende den kontroversielle sprøjtegift.

Danske planteproducenter åndede lettet op, da EU-Kommissionen i juni 2016 besluttede at forlænge godkendelsen af glyphosat med foreløbig 18 måneder. »Det er glædeligt, at Kommissionen er sig sit ansvar bevidst i modsætning til politikerne. Nu håber vi, at 18 måneders pusterum kan blive brugt fornuftigt til at dokumentere, at der intet sagligt er i et forbud,« sagde Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer Planteproduktion, om aktivstoffet i verdens mest anvendte ukrudtsmiddel, Roundup.

Roundup og lignende produkter anvendes over hele verden til alt fra rækkeafgrøder til private haver. Det er Monsantos flagskibsprodukt, og industrifinansieret forskning har længe fundet det forholdsvis sikkert. En retssag ved forbundsdomstolen i San Francisco har bestridt denne konklusion, idet man bygger på resultaterne af et internationalt panel, der hævdede, at Roundups hovedbestanddel kan forårsage kræft.

De nye retsdokumenterne omfattede Monsantos interne e-mails og e-mail-trafik mellem selskabet og forbundsmyndigheder. Dokumenterne antyder, at Monsanto havde skyggeskrevet forskningsresultater, der senere blev tilskrevet akademikere og indikerede, at en højtstående embedsmand ved den amerikanske Miljøstyrelsen (EPA) havde arbejdet for at forpurre en undersøgelse af Roundups hovedindhold, glyphosat, som skulle være udført af den amerikanske sundhedsstyrelse.

Dokumenterne afslørede også, at der var en vis uenighed inden for EPA om myndighedernes egen sikkerhedsvurdering.

Dokumenterne blev udleveret af dommer Vince Chhabria, der leder retsforhandlingerne om de søgsmål, der er indbragt af personer, der hævder at have udviklet ikke-Hodgkins lymfom som følge af glyphosat. Retssagerne blev påvirket af en afgørelse, der blev truffet for næsten to år siden af Det Internationale Kræftforskningsorgan (ARC), en afdeling af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), der sagde, at glyphosat var et sandsynligt kræftfremkaldende middel, idet der blev henvist til forskning, der forbinder det med ikke-Hodgkins lymfom.

Domstolsoptegnelser viser, at Monsanto fik et tip om denne afgørelse fra en stedfortrædende direktør ved EPA, Jess Rowland, måneder før den blev offentliggjort. Det førte til, at virksomheden forberedte et offentligt PR-angreb på afgørelsen i god tid inden offentliggørelsen. Monsanto-direktører skrev også i deres interne e-mail-trafik, at Mr. Rowland havde lovet at bekæmpe en afgørelse fra Department of Health and Human Services om at gennemføre sin egen undersøgelse.

Dan Jenkins, en Monsanto-direktør, skrev i en email i 2015, at Rowland, med henvisning til det andet agenturs potentielle undersøgelse, havde sagt til ham: “Hvis jeg kan dræbe dette, fortjener jeg at få en medalje.” Det lykkedes – undersøgelsen fandt aldrig sted. I en anden e-mail skrev Dan Jenkins til en kollega, at Mr. Rowland havde planer om at gå på pension og sagde, at han “kunne være nyttig, da vi går videre med det igangværende glyphosatforsvar.”

Læs hele artiklen i New York Times.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.