Muslinger løser ikke landbrugets forurening

Muslinger er en populær spise blandt store og små på den årlige muslinge-festival på Mors – men kan de bekæmpe landbrugets forurening?

Vi har modtaget dette indlæg i debatten om havdambrug og muslingeopdræt fra Holger Øster Mortensen, Præstholm Mk., Odder.

Holger Øster Mortensen.

Siden 2003 har et udvalg under Folketinget arbejdet med planer om en øget produktion af muslinger til brug i fødevareindustrien. Siden er arbejdet med muslinger udvidet med tanker om at lade muslinger sørge for rensning af havvand i især vores fjorde – herunder ikke mindst i Limfjorden – og lade dette produkt indgå i foderblandinger til kyllinger og grise. Men bør man stimulere en problematisk produktion af af slagtesvin- og kyllinger på de store husdyrfabrikker?

Ikke mindst dansk landbrug har benyttet sig af denne mulighed for at kunne rense uønskede stoffer bort fra den meget intensive landbrugsproduktion. Det handler især om gødningsstoffer (kvælstof og fosfor). Men at rense havvand for affaldsstoffer er at vende tingene på hovedet. Landmændene skal ikke have lov til at forurene vores havvand til at begynde med. De må holde egen forurening på egne arealer.

Forurenende stoffer skal slet ikke have mulighed for at forlade markerne. Og begrebet: Forureneren betaler – skal også gælde for landbruget. Man går så at sige over åen efter vand. I dansk landbrug påstår man oven i købet, at der IKKE finder nogen forurening sted fra markerne. Men hvorfor interesserer bønderne sig så for muslinger til rensning af havvand og for minivådområder?

Forsøgene med muslinger som rensedyr for landbrugets forurening støttes ukritisk af Miljø- og Fødevareministeriet, mener debattøren.

Flere steder i landet foretages forsøg med muslinger til rensning af havvand. Man arbejder med systemer, hvor muslinger på lange tove og net (strømper) vokser sig store og proteinrige ved at æde diverse næringsstoffer i vandet. Det har oven i købet flere fordele, da disse muslinger indeholder mindre sand end skrabede muslinger, og i øvrigt har en større tilvækst end vilde muslinger. Men denne proces er meget arbejdskrævende i forhold til at skrabe muslinger på bankerne med store redskaber. Man siger, at et kilo proteinfoder til husdyrfoder fremstillet af muslinger vil koste ca. 40 kr. pr. kilo, mens andet proteinfoder på basis af skidtfisk koster ca. 10 kr. pr. kg.

Der er flere aktører på dette nye marked for muslinger. Blandt de større er ORBICON / Hedeselskabet, som er dynamo i flere forsøg i Limfjorden og andre steder. Også DTU er qua Dansk Skaldyrcenter med i opløbet. Og Aarhus Universitet har udarbejdet en omfattende rapport om muslingeproduktion. Det er langt fra uden problemer. Hos organisationen “Levende Hav” mener man det er rigtigt godt med en kunstig muslingeproduktion for at rense havvand, men det skal ikke betyde, at dansk landbrug bare kan bruge læs af gødningsstofferne. I øvrigt udleder disse kunstige muslingefarme i sig selv forurenende affaldsstoffer.

Muslinger – vokset op på landbrugets forurening?

Fælles for alle disse forsøg med muslinger er, at de er dybt afhængige af økonomiske tilskud fra både statslige og EU-midler. Og som med så mange andre forsøgsordninger – f.eks. med biogas baseret på gylle og svineproduktion (månegrise) – løber projekterne ud i vandet i det øjeblik de offentlige tilskud forsvinder. Det er tilsyneladende mest nogle øvelser for at holde nogle hjul i gang.

Der savnes beviser for, at rensning af havvand med muslinger virker og er økonomisk realistiske. Og der savnes livscyklusanalyser (LCL) af de vidtløftige projekter. Forsøgene forekommer først og fremmest som en slet skjult støtte til landbruget, så landmændene kan legalisere øget brug af gødning på markerne.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.