Borgmesterkandidatens mystiske syv + syv mio. støttekroner

Gårdejer Niels Jørgen Pedersen har tidligere hævdet, at det hele er en misforståelse. Han har blot udlånt sit CVR-nummer, sin adresse og sin position til at de virkelige projektmagere. Alt sammen uden at få en krone til gengæld. Nu vil han være Venstre-borgmester i Thisted Kommune.

Vil man bære gyldne kæder og nyde magtens privilegier, skal man være til at stole på. Går man målrettet efter topposten som borgmester, bør der ikke kunne sættes den mindste plet på ens økonomiske handel og vandel. Derfor skylder gårdejer Niels Jørgen Pedersen (V) offentligheden en ærlig og grundig forklaring på sin andel i det såkaldte Månegris-projekt i Thy. Ikke mindst bør han levere en troværdig redegørelse for de syv mio. kr., han netop har modtaget støttetilsagn om fra Landbrugsstyrelsen.

Angiveligt trak Niels Jørgen Pedersen sig ud af Månegris-projektet allerede i efteråret 2016, fordi han alligevel ikke kunne disponere over den jord, hvor byggeriet skulle ske. Så sent som 15. marts 2017 bedyrede han på Venstres Kommuneforenings generalforsamling: ”Jeg er ikke en del af Månegris-projektet, og jeg har ingen økonomisk vinding på det.”

Som Venstres borgmesterkandidat havde han travlt med at lægge afstand til Månegris-projektet, som havde udløst lokale protester. På generalforsamlingen udtalte han videre: ”Jeg er ked af den negative omtale, som projektet har givet. Noget af det værste man kan gøre ved mig er, at man tillægger mig motiver, jeg slet ikke har omkring projektet.”

Det var denne store svinefabrik, som Niels Jørgen Pedersen optrådte som “stråmand” for. Han har stået som formel modtager af støtte og støttetilsagn for i alt 15 mio. kr., men han har angiveligt ikke selv fået en krone ud af det.

Alligevel modtog Niels Jørgen Pedersen brev fra Landbrugsstyrelsen seks måneder senere i september 2017 med den glade nyhed, at han kunne regne med syv millioner kroner i tilskud til at opføre den nye svinefabrik. Tilskuddet var adresseret til ham selv i Snedsted og med anvendelse af hans eget personlige CVR-nummer. Pengene kommer oven i et tilsvarende beløb til at udvikle projektet, som Pedersen modtog i efteråret 2016.

Til trods for at Niels Jørgen Pedersen i mere end et år har bedyret, at han intet har med Månegris-projektet at gøre, har han i al stilhed opretholdt sin ansøgning om millionstøtte til projektet. Hvorfor det?

Nu ser det ud til, at Månegris-projektet realiseres på en anden adresse, og det store spørgsmål er så, om det bliver med Niels Jørgen Pedersens syv støttemillioner i ryggen. Og er det virkelig tanken at overdrage projektmagerne de mange penge uden at få den mindste økonomiske gevinst selv? Hvordan kan det dokumenteres?

Borgerne i Thisted Kommune har krav på ren besked fra borgmesterkandidaten, så de kan vide, hvad der er i vente i fremtiden. Borgerne i resten af landet har krav på indsigt i det støttecirkus med offentlige midler, som har hersket omkring det forkætrede Månegrisprojekt. I sidste ende er det jo os, der betaler gildet.

Godsejer Pedersen

Som formel ansøger på vegne af Månegris-projektet modtog Niels Jørgen Pedersen Thisted Kommunes miljøgodkendelse i efteråret 2016. Fra GUDP-programmet i Miljø- og Fødevareministeriet fik han først 400.000 kr. i tilskud til at udvikle ansøgningen i konkurrence med tre andre projekter, og derefter blev der bevilget 7.453.711 kroner til at videreudvikle projektet.

Projektleder Arne Grønkjær Hansen, Teknologisk Institut, er tavs som en østers.

Den faglige kontaktperson er projektleder ved Teknologisk Institut, Arne Grønkjær Hansen, men han ønsker ikke at kommentere Niels Jørgen Pedersens forskellige udmeldinger, og hvad den kommer til at betyde for finansieringen af projektet.

I virkeligheden havde Niels Jørgen Pedersen aldrig ejet den jord på Kanalvej 39 i Jannerup, hvor fabrikken skulle ligge. Han havde haft den i forpagtning i en årrække, men trak sig i efteråret 2016 ud af forpagtningen. Ejendommen var overtaget på tvangsauktion af Nykredit, som nu har udbudt den til salg. I landbrugs-pressen blev forpagtningen dog fremstillet som et køb og den tidligere formand for Landbrug og Fødevarer som ”godsejer”.

Niels Jørgen Pedersen satte ganske vist sin underskrift på et betinget skøde, der betød at han i januar 2013 overtog den 228 hektar store ejendom fra Nykredit. Men Niels Jørgen Pedersen har udelukkende forpagtet jorden, og handlen er aldrig blevet gennemført. Et af de springende punkter er ifølge kilder, at Nykredit skulle levere muligheden for at opstille vindmøller på jorden, men det har de politiske vinde ikke været til i Thisted Kommune.

Niels Jørgen Pedersen sad i chefstolen på Axelborg som formand for Landbrug & Fødevarer fra foråret 2011 til november 2012 efter at have slået minkavler Martin Merrild i kampvalg om posten. På grund af en skulderskade trak han sig pludseligt fra posten efter blot halvandet år og ryddede derfor banen for den koleriske minkavler Martin Merrild, der fortsat repræsenterer de danske landmænd. Pedersens skulderskade piner ham ikke længere, så nu går han efter borgmesterposten i Thisted Kommune.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

En kommentar til Borgmesterkandidatens mystiske syv + syv mio. støttekroner

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.