Overskriften kunne ikke have ramt bedre. Et godt stykke over hundrede mennesker, mestendels børnefamilier, samledes og kom i gang i og omkring den smukke Svendborg Naturskole, hyggeligt lejret for foden af den sydvendte skovskrænt ved Svendborg Naturskole på Skårupøre Strandvej. Det var forrige søndag, vejret var lunt og solrigt, septembers himmel var så blå – og anledningen var Danmarks Naturfredningsforening Svendborgs årlige og traditionsrige arrangement, i samarbejde med Svendborg Naturskole.
Tilbuddene var ved at vælte oven i hinanden: Bert, DN-Svendborgs næstformand og skarpsindig svampeekspert ledte små svampeture op i skoven, og man kom tilbage med udbytte, som blev bestemt i fællesskab og med svampebøger ved hånden: der var mælkehatte, bruskhatte, huesvampe, rørhatte og en del mere. Både øjne og næser skulle i sving, og børnene var næsten de ivrigste til at tage ved lære. Svampene hittede virkeligt – at det ikke er mere end 7.000 år siden vi var jægere og samlere ligger nok stadig i de flestes gener.
”Naturen hitter. Vores børn og børnebørn opdager og oplever, at naturens mangfoldige, sanselige og virkelige virkelighed i 3D er den ægte vare i forhold til skærmenes virtuelle virkelighed i sølle 2D”
Nede ved stranden kunne man trække i waders og begive sig ud i det lavvandede og solglitrende Skaarupsund, med spande og net, under kyndig ledelse af naturvejleder Lasse. Triumferende kom man ind og gik i land, små og store, med krabber, hundestejler, tangnåle, småskrubber, blæretang og alt godt fra havet. Det blev midlertidigt søsat i store akvarier til nærmere studier. Børnene fiskede op med forsigtige hænder og lærte en masse navne og lærte også, at fisk har det meget bedre i vand end i luft.
I Naturskolen blev der snedkereret fuglekasser, og på gårdspladsen bød instruktør fra Sundhedshuset op til træning i naturen. DN-formand René var i køkkenet og gik med kaffekander, saftevand og nyrørt pandekagedej i pendulfart op til naturdagens basecamp i skovbrynet. Her blev der indtaget varme pandekager akkurat så hurtigt som de spruttende og sydende blev bagt over åben ild. Eftermiddagen bugnede og tiden forsvandt, og en lille postkasserød guldsmed, af arten Blodrød hedelibel, satte sig på en henslængt dynejakke på et af bordene for at slikke sensommersolskin sammen med os andre.