HenrikMortensen_ole-thestrup
I “Borgen” fremfører svineformand Mortensens alter ego en ganske vellignende parodi på Mortensens hysteriske udbrud, men virkeligheden overgår endnu en gang fiktionen. Læs selv…

Svinefabrikant Henrik Mortensen indledte sin beretning på Danske Svineproducenters generalforsamling 22. januar med en række voldsomme udbrud, der mest af alt mindede om et nervøst sammenbrud for åbent tæppe.

Henrik Mortensen nærmest råbte følgende retoriske spørgsmål ud i den tungtpakkede sal:

– Har vi tillid til, at politikerne vil os det bedste i fremtiden og får sat nogle rammer for svineproduktionen, så det er muligt at være svineproducent i fremtiden?

– Har vi tillid til, at myndighederne vil behandle os ordentligt, når vi skal have lavet en ny miljøgodkendelse, eller når de kommer på besøg for at kontrollere, at det hele foregår efter reglerne?

– Har vi tillid til, at vores andelsselskaber kan give os en afregningspris og nogle indkøbspriser, som vi kan leve af?

– Har vi tillid til, at vores egne organisationer vil primærproduktionen det bedste og er skruet sammen, så det altid er landmandens ve og vel, der er i centrum?

– Har vi tillid til vores finansielle partnere, og kan vi regne med deres opbakning?

Henrik Mortensen besvarede selv de mange spørgsmål med et rungende NEJ. Svineindustrien kan ikke have den nødvendige tillid, som er en forudsætning for, at erhvervet har tillid til fremtiden og kan være et lokomotiv for vækst og nye arbejdspladser. Problemet er det enkle, at Mortensens falske eventyrfortælling er der ingen fornuftige investorer eller politikere, der tror på længere.

– Vi skal have tillid til, at alle de mennesker, jeg før nævnte, vil os det godt, hvis vi skal være parate til at investere i fremtiden og kunne tiltrække dygtige unge mennesker. Det kan vi ikke i dag, konstaterede Henrik Mortensen helt oppe i det hysteriske toneleje.

Han påstod, at landbrugsskolerne melder om katastrofalt få studerende på lederuddannelserne inden for svineproduktion, fordi der ingen er, som roser deres uddannelsesvalg.

– Og jeg kan godt forstå, at man kan være usikker på, om svineproduktionen skal være ens førsteprioritet. Ikke fordi arbejdet ikke er spændende – det kan jeg garantere for, at det er – men fordi det i en meget lang periode har skortet på den opbakning, vi fortjener, sagde Henrik Mortensen.

Comments are closed.