Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.
Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?
Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.
Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.
Danske forskere anbefalede for to år siden at screene for resistent bakterie i svinestaldene, sådan som det nu sker i Norge. Alligevel indgår screeningen ikke i ministerens MRSA-plan, og den får derfor begrænset effekt.
Hvis Danmark havde gjort som Norge og bekæmpet svine-MRSA ude i staldene, var vi sluppet for den voldsomme spredning af smitten, som foreløbig har ført til fire dødsfald. Det konkluderer en af Danmarks førende eksperter i resistente bakterier, Yvonne Agersø, der er seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttets afdeling for epidemiologi og genomisk mikrobiologi. Det skriver Ingeniøren.dk 4. juni 2014.»Hvis bakterien bliver ved at få lov til at sprede sig hos grisene, må vi også forvente, at flere mennesker bliver smittet,« påpeger Yvonne Agersø.Den norske fødevarestyrelse har besluttet at screene samtlige norske svinefarme for at finde frem til smittede besætninger. Ved at kende omfanget af bakteriens udbredelse, kan de overvåge de smittefri besætninger og forhindre, at smittede smågrise bliver solgt videre og smitter andre svinefarme.Læs hele artiklen her.