Konventionelle slagtesvin producerer 42 mio. småsvin hvert år, hvoraf de 9,5 mio. dør i løbet af de første uger. Alligevel fylder landbrugets animalske produktion hele 40,5 procent af Danmarks samlede drivhusgasudslip, siger ny rapport fra Greenpeace. Foto: Åbent Landbrug/Dyrenes Beskyttelse

København, 17. april 2021 – Der er en metan-bombe under landbrugets klimaaftryk, der er langt større, end man hidtil har regnet med og arbejdet efter politisk, når man ser på effekten over de kommende to årtier

FN’s klimapanel peger på, at det kræver en hurtig og vidtrækkende omstilling at nå målsætningen i Parisaftalen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grad. For at det kan gøres mest effektivt, er der brug for et retvisende billede af, hvilke tiltag der set over få årtier vil have den største effekt, så vi som samfund kan træffe de bedste valg.

Derfor påviser Greenpeace i en ny rapport, 40 procent set over 20 år – færre dyr i landbruget er nødvendigt for at nå Danmarks klimamål”, at der er brug for at supplere Danmarks klimaregnskab med et 20 års perspektiv for omregningen af andre drivhusgasser til CO2-ækvivalenter.

Bruger man den nyeste data fra FN’s klimapanel (IPCC) samt omregningsfaktorerne for udslippene over 20 år – og ikke kun over 100 år, som det i dag er almindelig praksis – så fylder landbrugets animalske produktion hele 40,5 procent af Danmarks samlede drivhusgasudslip i 2018, mod 28 procent, når man ser på udslippene over 100 år.

“Set over 20 år er drivhusgas-udledningen fra landbrugets storproduktion af køer og svin langt større, end politikerne hidtil har regnet med og handlet efter. Den animalske produktion stod i 2018 for over 40 procent af Danmarks samlede udslip. De nye tal gør det klart, at regeringen må tage sit klimaansvar på sig og arbejde for færre køer og svin, så vi kan bane vej for mere plantebaseret mad og nå klimamålet,” siger Tarjei Haaland, klima- og energipolitisk rådgiver hos Greenpeace.

Tarjei Haaland, Greenpeace

I rapporten gennemregner Greenpeace Danmarks klimaregnskab fra 2018 med de nyeste data fra FN’s klimapanel (IPCC) – både set over 20 år og over 100 år. Den drivhusgas, der udover CO2 fylder mest i klimaregnskabet, er metan, som primært kommer fra drøvtyggeres fordøjelse og gødning. Ikke mindst Danmarks bestand af 1,5 millioner kvæg vejer tungt i klimaregnskabet – og kvæget vejer endnu tungere, når man ser på regnskabet over det kortere stræk på 20 år.

Alligevel gik landbrugsminister Rasmus Prehn for nylig ud og markerede en fredning af den store kød- og mælkeproduktion. Greenpeace opfordrer i sit indspil til regeringen til bl.a. en gradvis halvering af antallet af køer og svin frem mod 2030 som en nødvendig hovedvej til at indfri 70-procentsmålet.

“Vi har meget travlt, hvis vi skal nå målsætningerne i Parisaftalen, og når man ser på, hvad der vil gøre størst forskel, er der ingen tvivl, om at vi er nødt til at adressere det, der indtil videre har været en hellig ko for regeringen. Vi kan ikke fortsætte med at friholde landbrugets enorme animalske produktion fra at yde sit rimelige bidrag til at nå vores klimamål. Metan- og lattergas hører til de helt store klimasyndere, og nu er det på høje tid, at regeringen og politikerne begynder at forholde sig til de alarmerende tal set over de næste 20 år frem for alene at se på udviklingen set over 100 år,” siger Tarjei Haaland.

Læs rapporten “40 procent set over 20 år – færre dyr i landbruget er nødvendigt for at nå Danmarks klimamål”.

Bannerfoto: Niels Reiter

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Hvad hjælper det med alle de rapporter, der i hvert fald i min optik, er tilforladelige – når de danske politikere efterhånden bare modarbejder, hvad rapporterne melder – og ikke mindst hvad befolkningen ønsker.
    Det er lykkedes landbrugslobbyen at fordreje virkeligheden for folketinget.
    Stakkels kommende generationer.

  2. Steen Jensen

    Ja, jeg kan stadig ikke se logikken i rewilding og naturpleje….mindre træ, hegn og krat, mere hegn, landbrugsdyr og CO2 udledning.

    Jeg har skrevet det før, EU støtte og fondsmidler er til skade for miliøet, gavner kun lods og jordejerne

  3. Jan Østergaard

    Den samlede svinebestand i Danmark var på 13,4 mio. svin 1. januar 2021 i.flg Danmarks statistik, så hvor kommer de tal fra, som Greenpeace jonglerer med!?

    • Kjeld Hansen

      Jan Østergaard: De 13,4 mio. svin er den stående bestand pr. 1. januar 2021, som du ganske korrekt skriver, men da en so bliver gjort gravid 2,3 gange årligt og rask væk føder 18-20 smågrise i hvert kuld løber årsproduktionen op i 42 mio. smågrise, hvoraf de 9,5 mio. dør inden for de første uger. Dit tal og GP-tallet er begge korrekte, men viser forskellen mellem den stående besætning på en bestemt dato og den samlede produktion i løbet af et år.

    • Vi går meget efter køerne i disse dage. Nu er antallet af køer jo faldet med over en million i Danmark og vi producerer meget mere effektivt på mælken.

      Når vi ser den kortlivet metan, som på kort sigt, hvis man har et stigende antal køer har en kraftig kortlivet drivhusgas effekt, men efter 20 år falder kraftigt og kan endda have en kølende effekt, når metan niveauet falder jf beregningsmodellen. GWP*, Ved at fastholde niveauet for køer, så har vi med andre ord en nulregnskab jf metan udledning.

      Det betyder at kvægbønderne i Danmark jo egentlig har gjort sig fortjent til at få penge for den klimaindsats, de allerede har lavet, og det endda et voldsomt bidrag, med et fald på over en million køer. Og nu hvor kurven er næsten konstant med et mindre fald for de sidste 15 år nærmer vi os en ligepunkt i det Danske regnskab for køer, med et lukket kredsløb.

      https://lnkd.in/dp2ViSxS

      Det tænker jeg ikke skal beskattes.

      Det vil jo ikke være smart at lukke et effektivt kvægbrug ned. Det vil jo have en negativ effekt, når andre mindre effektive lande overtager.

      Og sådan helt generelt, så har de glemt at tage det positive bidrag med, som køerne kan lave for at genopbygge jorden og lagre mio af tons CO2e, samt når de går i synergi med planteavler kan undgå at planteravlerne taber 3,68 tons CO2e pr hektar pr år. og vi kraftigt kan reducere de langtidslevende emissioner fra fossile brændsler fra pesticid og handelsgødning med den rette kompost behandling af husdyrgødningen. Køerne kan jo hjælpe med at genopbygge økosystemer.

  4. Jan Østergaard

    Ja Kjeld, men DK eksporterer langt størstedelen af de levende smågrise til opfedning i Tyskland og Polen.
    Kina er den største importør af dansk grisekød.
    Hvis DK stopper denne eksport (hvilket jeg af andre årsager er tilhænger af) vil disse lande selv producere svin og det samlede metanudslip vil være det samme!

Skriv en kommentar