Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Politiken, debatindlæg 6. dec. 2017 kl. 14.35
Esben Lunde Larsen, Pia Adelsteen, Anni Matthisen, Carsten Bach og Mette Abildgaard,
hhv. Miljø- og fødevareminister (V), miljøordfører (DF), naturordfører (V), miljøordfører (LA) og miljøordfører (K)

Esben Lunde og borgerlige miljøordførere: Nej, statens skove bliver ikke tømt for træer

Sandheden bag regeringens naturpakke er, at der i de kommende år bliver udlagt mange flere urørte skove i statsskovene, så 20 procent af statsskovene om nogle år vil være udlagt til urørt skov.

Kjeld Hansens påstande i søndagens Politiken om regeringens naturpakke og indsats for at sikre flere urørte skove er, ja, helt ude i skoven.

Det kan siges meget simpelt: Nej, vi tømmer ikke statens skove for træer, før de skal udlægges som urørt skov eller anden biodiversitetsskov. Og ja, de politiske aftaleparter er klar over det tilpassede hugststop.

Med naturpakken aftalte vi, at der frem mod udpegningen af urørt skov er et tilpasset hugststop. Det betyder, at der i den enkelte løvtræsbevoksning, som er ældre end 80 år, altid skal stå mindst 20 større løvtræer tilbage per hektar, når Naturstyrelsen er færdig med årets hugst. Det er altså en del mere end Kjeld Hansens usande påstande om 5 træer per hektar.

Lige så usand er hans påstand om, at næsten alle gamle træer hugges til flis til varmeværkerne. Kjeld Hansen bør pakke sine konspirationsteorier om, at vi fælder alt af værdi i statens skove, langt væk. For det er ganske enkelt ikke sandt. Ud over hugststoppet holder vi os helt fra eg over 300 år og bøg over 200 år, da disse træer har den allerstørste biologiske værdi. Derudover efterlader vi som udgangspunkt de træer, der har huller eller andre skader, for det er de træer, insekter og svampe helst vil bo i.

Her ligger en god del af de “urørte” skovparceller i Gribskov. Fældet og fliset i efteråret 2017. Foto: Søren Wium-Andersen.

Sandheden bag regeringens naturpakke er, at der i de kommende år bliver udlagt mange flere urørte skove i statsskovene, så 20 procent af statsskovene om nogle år vil være udlagt til urørt skov og andre biodiversitetsformål. Og sandheden er, at der fortsat er masser af gamle træer i skovene, der kan få lov at stå urørt i tid og evighed, når naturpakken er ført fuldt ud i livet.

Men vi fælder også træer. Kjeld Hansens billede af, hvor mange træer der reelt fældes, er dog helt ude af trit med virkeligheden.

I løbet af et år fælder Naturstyrelsen tre ældre træer for hver 100 løvtræer, der er ældre end 80 år. Og det bliver hver gang gjort med omtanke for biodiversiteten og er dermed bæredygtigt i henhold til de to største internationale certificeringssystemer for skov.

Indtægterne fra skoven er afgørende for finansiering af Naturstyrelsens øvrige forpligtelser i forhold til naturbeskyttelse og friluftsliv og spænder på ingen måde ben for, at danskerne får masser af urørt skov fremover. Samtidig får samfundet glæde af den fornybare ressource, som træprodukter jo er.

Så det eneste, der er fup, er Kjeld Hansens egne påstande.

Også Klinteskoven på Møn må holde for, når der skal skaffes finansiering af fremtidens urørte skove.

 

Her kommer redaktørens svar:

Lunde Larsens store fupnummer

For de fleste borgere betyder ordet ”hugststop”, at der ikke længere fældes træer. I skovparceller, der udpeges som ”urørt skov”, virker det helt selvfølgeligt, at her må herske det absolutte ”hugststop”. Men sådan er det ikke i miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens sære verden (Pol. 6.12). Her skal skoven fældes for at bevare den.

Lunde Larsen indrømmer i sit indlæg, at der i virkeligheden er tale om et ”tilpasset” hugststop. Denne sproglige finesse gør det muligt at hente alt økonomisk værdifuldt tømmer ud af statens skove, før de udpeges som ”urørte”. Og det er lige præcis, hvad der foregår i disse uger i statsskovene fra Mols Bjerge til Langeland og i Klinteskoven på Møn til Gribskov.

Blot sølle tyve træer skal efterlades for hver hektar, men ellers fjernes rub og stub. De træer, der ifølge ministeren skal stå tilbage, kan aldrig gøre det ud for en skov. Forestil dig tyve spredte træer på et areal, der modsvarer ti store parcelhusgrunde – er det en skov?

Udpegningen af de urørte skove skulle være afsluttet i 2017, men lader vente på sig. Reelt har det dog ikke den store betydning, for hugsten i de urørte skove kan fortsætte mange år frem i tiden. Ifølge aftalen om naturpakken fra 2016 ”udtages der økonomiske værdier over de næste 10 år for løvskov, mens der for plantager med nåletræ sker en indfasning over 50 år” for de udpegede arealer.

Ministeren lægger altså ikke skjul på, at en fjern fremtids urørte skove først skal tømmes for værdifulde træer. Det er selve den økonomiske forudsætning for det store illusionsnummer, hvor han skaber urørt skov ved at fælde løs. Hvis ikke det er politisk fup, så er der tale om en himmelråbende handlekraftig uvidenhed. Hvad der er værst, skal jeg ikke afgøre, men slemt er begge dele.

Trykt i Politiken, 12. december 2017.

Comments are closed.