Man skal ikke spise vildt nedlagt ved Harboøre Tange. Undersøgelser bekræfter koncentrationer på op til 37 gange over grænseværdien for polyfluorerede alkylstoffer
Der er fundet høje koncentrationer af PFAS i fuglevildt ved den nordlige del af den jyske vestkyst. Koncentrationerne af stofferne er så høje, at det udgør en sundhedsmæssig risiko at spise visse af de undersøgte arter vurderet ud fra EU’s grænseværdier.
Det skriver Aarhus Universitet Technical Sciences i en pressemeddelelse, 4. marts 2025.
I et nyt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og energi ved Aarhus Universitet dokumenterer forskere, at både koncentrationer af en samlet mængde af PFAS og enkeltstofferne PFOS og PFOA er betydeligt højere i de undersøgte andefugle som krikand og gråand indsamlet ved Harboøre Tange og Agger Tange i forhold til andre undersøgte områder i Danmark.
Naturstyrelsen besluttede i 2022 ikke at forlænge jagtlejemålet i området, og Fødevarestyrelsen anbefalede ligeledes at undgå at spise nedlagt vildt derfra. Nu viser ny forskning, at begge dele var en god idé.
Dyr fra to områder dominerer statistikken
I undersøgelsen indgik 188 nedlagte fugle fordelt på seks jagt- eller reguleringsbare arter indsamlet i efteråret og vinteren 2023-2024 fra 14 lokaliteter i Danmark.
Der blev påvist betydelige geografiske forskelle for de tre arter krikand, gråand og grågås mellem de undersøgte lokaliteter. Ingen andre steder fandt forskerne så høje koncentrationer som ved Harboøre og Agger Tange.
De højeste koncentrationer af de fire PFAS-stoffer PFOS, PFOA, PFNA og PFHxS blev fundet i brystkød fra fugle fra Harboøre Tange, hvilket tyder på en lokal kilde på denne halvø. De næsthøjeste koncentrationer blev fundet ved Agger Tange få kilometer nord for Harboøre Tange.
Den højeste målte koncentration for de fire PFAS-stoffer fra en krikand fra Harboøre Tange var 24 gange højere end den maksimalt accepterede EU-grænse for PFAS, og 37 gange højere for enkeltstoffet PFOS.
En undersøgelse af PFAS i råvildt, kron- og dådyr er i gang, og resultaterne forventer forskerne at have klar i slutningen af i år.
Læs notatet ”PFAS i jagtbare fugle i Danmark 2023-2024” her.
For yderligere information, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved professor Rune Dietz, Institut for Ecoscience, +45 21254035 eller rdi@ecos.au.dk.
Som en hardcore jæger fra egnen v. Cheminova sagde i radioen til morgen: “Det er noget pjat med alt det pfas-pjat. Jeg spiser de ænder, der passer mig”. Frit efter hukommelsen – og altså på rav vestjysk. Jeg kommer ikke til vildtmiddag hos ham. Jægere er et blandet folkefærd. Og hvorfor i det hele taget skyde andefugle? I N G E N i dagens Danmark er nødsaget til at skyde vildt for at få kødprotein på bordet. Det er det rene lystmord. Skyd lerduer.
Tak Holger
Faktisk ville jeg gerne vide mere om hvordan fuglene og alle mulige andre arter har det med f.eks. PFAS i kroppen. Kender gylle.dk til nyere systematiske undersøgelser af f.eks. fugle, som vi IKKE spiser ?
PS
Jeg er ved at læse artiklen om PFAS i jagtbare fugle Tak for at dele den til gylle.dk