Pragtbuksebi – en hun i færd med at grave redehul i gruset mellem en fortovsflise og kantstenen på en villavej på Thurø. Her er den baglæns på vej ud af hullet, med materiale, som den skubber og læsser af med hjælp fra de udfoldede, rustfarvede bukseben. Det store arbejde går over en halv meter ned. I dybet graver den korte tværgange, hvor den nye generation udvikles. Foto: Ian Heilmann

Nu er det højsommer, og det er primetime for de varmeelskende og charmerende pragtbuksebier. Hunnen er mest iøjnefaldende – det er hende, der har bukserne på: Dens bageste par ben er klædt med en tæt, orangebrun pels – som gulerodsfarvede pludderbukser. Så har den sort bagkrop med hvide tværstriber – og to vinger, som i hvile er lagt sirligt på kryds over ryggen, som et par brede cellofan-seler. Moderigtigt ser det ud – men alt er formålstjenligt.

Ian Heilmann

Pragtbuksebien graver underjordisk rede, og det er hunnen, der klarer det hele, når først den er blevet befrugtet af den lidt mindre han – (uden bukser). Så graves der ned, i sand eller fint grus – en snæver mineskakt over en halv meters dybde og med et antal korte tværgange – yngelceller. Buksebien forsvinder ned, kommer lidt efter baglæns op igen, skubbende materiale foran sig med hjælp fra de brede buksebagben, afleverer sandet for enden af en bane ovenfor hullet, suser ned igen og fortsætter således i utrættelig pendulfart.

Her er en pragtbuksebi-hun ved at forsvinde ned i sit rede-anlæg, belæsset med gul pollen og nektar. Det er forråd til dens larver, som klækkes i separate ”børnekamre”. Det tager 4-6 timer at samle ind til hvert enkelt kammer. Foto: Ian Heilmann

Der lægges et æg i hver celle, og i takt med at børneværelserne etableres, skal hunbien også nå at flyve ud og komme hjem, tynget af nu smørgule pelsbukser, mættede med pollen fra gule kurveblomster. Nektar samles fra diverse blomster. Det bliver så opblandet til bibrød, placeret på tre ben i yngelcellerne – madpakker parat til de klækkede larver og nok til næste sommer. Da er en ny generation pragtbuksebier færdigudviklet, de forlader deres mørke kamre, kravler op mod lyset og flyver ud i sommeren, parate til at starte en ny cyclus.

Pragtbuksebien hører til de såkaldte enlige bier, sammen med det store flertal af Danmarks ca. 250 arter vilde bier. Kun to arter er sociale og danner store samfund omkring en enkelt æglæggende dronning.

Pragtbuksebien er en ret lille bi – den er almindelig, fredelig, stikker ikke og er komplet uskadelig. Rederne anlægges gerne kolonivis, ved grusveje og stier, fortove, gårdspladser, flisehaver og P-pladser, og andre steder med sand og grus. Som alle andre bier har den en vigtig økologisk funktion som bestøver af den vilde flora.

Tag godt imod den charmerende bi, hvor den end dukker op. I år bl.a. langs fortovet på en villavej på Thurø. Byd den velkommen i haverne – også for børn er den en stor oplevelse.

Se video om de vilde bier.

Bannerfoto: Pragtbuksebiens reder anlægges gerne kolonivis, ved grusveje og stier, fortove, gårdspladser, flisehaver og P-pladser, og andre steder med sand og grus. Som alle andre bier har den en vigtig økologisk funktion som bestøver af den vilde flora. Foto: Ian Heilmann

Skriv en kommentar