SandJensen
Professor Kaj Sand-Jensen mener ikke, der kan produceres mere i landbruget uden også at forurene mere. Foto: Jens Olesen, Natursyn.

En af Danmarks største ferskvandsøkologer tager nu også afstand fra en af de mest omdiskuterede anbefalinger i Natur- og Landbrugskommissionens slutrapport fra april i år. Ifølge professor Kaj Sand-Jensen, Københavns Universitet, er det et blålys, at landbruget skulle kunne øge forbruget af kvælstofgødninger uden samtidig at øge forureningen.

“Jo mere gødning man sætter i kredsløb, des mere ender der også som forurening, eller som tab. Det er op mod 38 procent af det kvælstof, man doserer via kunstgødning og anvendte gødningsstoffer, man trækker ud med afgrøderne. Det vil sige at der er et tab på cirka 60 procent til vandmiljøet Nogle tror måske, at man kan fjerne forureningen, altså fjerne tabet. Det kan man ikke.

Man kan generelt godt beskrive hvordan sandjorder er piv-utætte, når det gælder nedsivning af gødningsstoffer, mens lerjorder og andre jordtyper, der er mere kompakte, i mindre udstrækning giver anledning til nedsivning og udsivning.” 

Derimod deler han ikke kommissionens optimisme, når dens medlemmer foreslår at basere reguleringen på målte udledninger fra markerne. Det er indholdet af den omdiskuterede “anbefaling # 11”.

“Man kan godt lave en generel beskrivelse af, hvad der er følsomme og ikke-følsomme jorder, men hvis man vil differentiere på markplan, bliver det et målemæssigt mareridt. Når ferskvandsforskere skal beskrive en næringspåvirkning på en sø, så skal vi måle i indløbet og i udløbet en gang om ugen. 

Hvis du bytter søen ud med en markparcel, skal vi have 104 målinger på den ene markparcel, men der ligger jo hundredetusinder af markparceller ud over landet. Så skal alle Europas laboratorier ud og måle på markparceller,” siger Kaj Sand-Jensen.

Generelt er det sket en voldsom forbedring af ferskvandsmiljøet i Danmark, mener Kaj Sand-Jensen.

“Det var jo et forfærdeligt svineri i 50’erne og i starten af 60’erne. Vandløb og søer som var farvet røde eller hvide, skiftevis af blod fra svineslagterierne eller vaskevand fra dampvaskerierne. Det ser vi ikke mere.

Men det, at man har beriget landskabet med næringsstoffer, har betydet, at alle de fede plantearter har udryddet de såkaldte magre arter. De fleste tror måske, at hvis man har mange næringsstoffer i jorden, så kommer der en stor artsrigdom af planter. Det gør der ikke. Det er lige den anden vej rundt.

En stor næringsrigdom betyder, at det er nogle få planter – dem der vokser meget, meget kraftigt – der sætter sig på flæsket og udkonkurrerer alle de andre. Vi har knækket spildevandskoden, men landbrugskoden har vi ikke knækket endnu”, påpeger Kaj Sand Jensen.

JørgenEOlsen
Agroprofessor Jørgen E. Olesen, Århus Universitet.

Tidligere på efteråret blev der udtrykt tvivl om det realistiske i Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, endda af et af kommissionens egne medlemmer. Det var agroprofessor Jørgen E. Olesen, der sagde: “Hvis man vil ned på markniveau, er det umuligt nu. Og jeg kan tvivle på, om man kan nå det inden for de næste ti år. Om nogensinde.”

sand_Jensen_Bog

Kaj Sand-Jensen fremsatte sine klare udtalelser om anbefaling # 11 i Natur- og Landbrugskommissionen i programmet “Natursyn” 29. november. Udsendelsen kan stadig downloades fra Natursyn-hjemmesiden.

Kaj Sand-Jensen har i gennem flere år været redaktør på Gyldendals 5-binds pragtværk om den danske natur. Det femte – og sidste – bind i serien udkom i efteråret og omhandlede netop de ferske vande.

 

Andre populære indlæg:

Comments are closed.