Professor: Glem ikke, til slut ender det hele ude i Kattegat

 

SandJensen

Professor Kaj Sand-Jensen mener ikke, der kan produceres mere i landbruget uden også at forurene mere. Foto: Jens Olesen, Natursyn.

En af Danmarks største ferskvandsøkologer tager nu også afstand fra en af de mest omdiskuterede anbefalinger i Natur- og Landbrugskommissionens slutrapport fra april i år. Ifølge professor Kaj Sand-Jensen, Københavns Universitet, er det et blålys, at landbruget skulle kunne øge forbruget af kvælstofgødninger uden samtidig at øge forureningen.

“Jo mere gødning man sætter i kredsløb, des mere ender der også som forurening, eller som tab. Det er op mod 38 procent af det kvælstof, man doserer via kunstgødning og anvendte gødningsstoffer, man trækker ud med afgrøderne. Det vil sige at der er et tab på cirka 60 procent til vandmiljøet Nogle tror måske, at man kan fjerne forureningen, altså fjerne tabet. Det kan man ikke.

Man kan generelt godt beskrive hvordan sandjorder er piv-utætte, når det gælder nedsivning af gødningsstoffer, mens lerjorder og andre jordtyper, der er mere kompakte, i mindre udstrækning giver anledning til nedsivning og udsivning.” 

Derimod deler han ikke kommissionens optimisme, når dens medlemmer foreslår at basere reguleringen på målte udledninger fra markerne. Det er indholdet af den omdiskuterede “anbefaling # 11”.

“Man kan godt lave en generel beskrivelse af, hvad der er følsomme og ikke-følsomme jorder, men hvis man vil differentiere på markplan, bliver det et målemæssigt mareridt. Når ferskvandsforskere skal beskrive en næringspåvirkning på en sø, så skal vi måle i indløbet og i udløbet en gang om ugen. 

Hvis du bytter søen ud med en markparcel, skal vi have 104 målinger på den ene markparcel, men der ligger jo hundredetusinder af markparceller ud over landet. Så skal alle Europas laboratorier ud og måle på markparceller,” siger Kaj Sand-Jensen.

Generelt er det sket en voldsom forbedring af ferskvandsmiljøet i Danmark, mener Kaj Sand-Jensen.

“Det var jo et forfærdeligt svineri i 50’erne og i starten af 60’erne. Vandløb og søer som var farvet røde eller hvide, skiftevis af blod fra svineslagterierne eller vaskevand fra dampvaskerierne. Det ser vi ikke mere.

Men det, at man har beriget landskabet med næringsstoffer, har betydet, at alle de fede plantearter har udryddet de såkaldte magre arter. De fleste tror måske, at hvis man har mange næringsstoffer i jorden, så kommer der en stor artsrigdom af planter. Det gør der ikke. Det er lige den anden vej rundt.

En stor næringsrigdom betyder, at det er nogle få planter – dem der vokser meget, meget kraftigt – der sætter sig på flæsket og udkonkurrerer alle de andre. Vi har knækket spildevandskoden, men landbrugskoden har vi ikke knækket endnu”, påpeger Kaj Sand Jensen.

JørgenEOlsen

Agroprofessor Jørgen E. Olesen, Århus Universitet.

Tidligere på efteråret blev der udtrykt tvivl om det realistiske i Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, endda af et af kommissionens egne medlemmer. Det var agroprofessor Jørgen E. Olesen, der sagde: “Hvis man vil ned på markniveau, er det umuligt nu. Og jeg kan tvivle på, om man kan nå det inden for de næste ti år. Om nogensinde.”

sand_Jensen_Bog

Kaj Sand-Jensen fremsatte sine klare udtalelser om anbefaling # 11 i Natur- og Landbrugskommissionen i programmet “Natursyn” 29. november. Udsendelsen kan stadig downloades fra Natursyn-hjemmesiden.

Kaj Sand-Jensen har i gennem flere år været redaktør på Gyldendals 5-binds pragtværk om den danske natur. Det femte – og sidste – bind i serien udkom i efteråret og omhandlede netop de ferske vande.

 

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.