Professor: Landbruget taler usandt om overimplementering

StiigMarkager

Professor Stiig Markager, ÅU.

Det er usandt, når landbruget igen og igen påstår, at Danmark overimplementerer Vandrammedirektivet i forbindelse med næringsstoftilførsler til havet, lyder det fra Stiig Markager, professor ved Aarhus Universitet i et debatindlæg på Altinget.dk 3. december 2015. Stiig Markager nskriver bl.a.:

“Omkring 95 procent af danske fjorde lever ikke op til målsætningen om ’God økologisk tilstand’. Det er derfor usandt, når landbruget igen og igen fremfører det synspunkt, at Danmark overimplementerer Vandrammedirektivet, hvad angår næringsstoftilførsler til havet. Det er også uklogt, da det afsporer den nødvendige dialog om, hvordan Danmark løser sit største miljøproblem.

Danmark har tiltrådt EU’s Vandrammedirektiv og dermed forpligtet sig til at tilvejebringe ’God økologisk tilstand’ (GØT) i alt naturligt overfladevand. For fjorde og kystnære områder er det defineret som ålegræs ud til 74 procent af historiske dybdegrænser målt omkring år 1900. Endvidere skal indholdet af alger i vandet være under fastlagte grænseværdier. Omkring 95 procent af vores fjorde lever ikke op til Vandrammedirektivet, og Danmark lever dermed ikke op til sine forpligtigelser, og man kan følgelig ikke tale om overimplementering.

GØT skulle være opnået i 2015, hvilket altså ikke er sket. På trods af en betydelig indsats er Danmark ikke i mål, hvilket kan forklares ved et meget dårligt udgangspunkt og den træghed, der er indbygget i marine-systemer.

karen_haekkerup_1100

Adm. direktør Karen Hækkerup har fra sin første arbejdsdag hos Landbrug & Fødevarer gentaget påstandene om “overimplementering” uden nogen form for dokumentation.

Kort fortalt ophobes næringsstoffer i mudder på bunden af fjordene, og det tager omkring otte år, fra man reducerer næringsstofkoncentrationen i åvandet til en ny ligevægt er etableret. Derefter tager det yderligere 10-20 år for ålegræs at reetablere sig. Vi ser derfor nu de positive effekter af de reduktioner i udledninger, som blev gennemført fra 1985 og frem til cirka 2003. Siden 2003 har tilførslerne været næsten konstante.

På den baggrund er det indlysende, at det haster med nødvendige tiltag for at opnå GØT i 2021 eller 2027, som er de næste frister. Venter man til 2027 med at implementere de virkemidler, som skal til for at opnå de nødvendige reduktioner, planlægger man således med ikke at overholde Vandrammedirektivet.

Fødevareministerens begrundelse er, at det sker for ’ikke at kvæle dansk landbrug’ – økonomisk forstås. Her er det afgørende, om man kan opnå udsættelse på grund af økonomiske forhold? Så vil alle lande vel forsøge det, og den oprindelige frist på 2015 bliver meningsløs.

Forudsætningen for at opnå GØT i marine-områder er en reduktion af kvælstofudledningerne med 26 procent fra de nuværende 57.000 til omkring 42.000 tons kvælstof pr. år. Dette er beregnet med to forskellige metoder af henholdsvis DHI og Aarhus Universitet og udgør det faglige grundlag for 2. generation af Vandområdeplaner, som skulle være vedtaget om en måned. Opgaven er dog uforandret at finde virkemidler, som hurtigst muligt, og i hvert fald inden for planperioden frem til 2021, kan sikre disse reduktioner.

Grundtanken i Vandrammedirektivet er, at man skal nå frem til GØT. Vandrammedirektivets mål er dermed ikke lige vilkår for for eksempel landbrug mellem lande, men at opnå en god miljøtilstand. Det betyder, at rammebetingelserne for en aktivitet som landbrug bliver forskellige fra land til land. Er landet omgiver af sårbare havområder, som Danmark, så må der være strammere rammer”. (forts.)

Kommentar fra gylle.dk:

DorteSindbjergMartinsen

Professor Dorte Sindbjerg Martinsen, KU.

Påstanden om overimplementering af EU-direktiver har generelt intet på sig, men er udtryk for effektivt politisk spin. Professor Dorte Sindbjerg Martinsen, som forsker i implementering af EU-politik ved Københavns Universitet, udtalte 7. november 2015 til Altinget.dk:

“Vi har ikke nogen undersøgelser, som understøtter, at Danmark skulle overimplementere mere end andre EU-lande. Så det er indtil videre en politisk antagelse, som skulle undersøges systematisk, hvis man ønsker et præcist billede af, hvordan Danmark forholder sig til EU-lovgivning.”

Troels_Lund_Poulsen_Skamlingsbanken

Vækstminister Troels Lund Poulsen fortsætter det politiske spin fra landbruget om “overimplementering”.

Alligevel udsendte regeringen ved vækstminister Troels Lund Poulsen 13 dage senere sine “fem principper, der skal sikre, at ny EU-regulering ikke overimplementeres uden grund” – og regeringen har også nedsat et permanent “implementeringsråd”, der skal sørge for, at Danmark altid slipper billigst om ved implementeringen af EU’s retsregler og direktiver. De 11 aktører i rådet er henholdsvis DI, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, Dansk Byggeri, Håndværksrådet, Rederiforeningen, Forbrugerrådet Tænk, DA, LO, Forsikring & Pension samt et medlem fra den finansielle sektor (Finansrådet og Realkreditrådet). Som landbrugets repræsentant har Landbrug & Fødevarer fået en plads, mens de grønne organisationer ikke er repræsenteret.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.