Gennem de seneste mange år er der påvist glyfosat i snart sagt alt mellem himmel og jord – fra urinprøver over modermælk til californiske vine – men hidtil har landbrugslobbyen været i stand til at overdøve kritikerne. Skærmbillede

Omfattende undersøgelse viser øget forekomst af både godartede og ondartede tumorer i blod, lever, hud, nervesystem, æggestokke og bryst hos rotter, der fodres med glyfosat. Flere kræfttyper var sjældne i kontrolgrupperne, og mange dødsfald skete tidligt i rotternes normale liv – svarende til unge voksne hos mennesker

EU-Kommissionen har bekræftet overfor nyhedsmediet Euractiv, at EFSA (European Food Safety Authority) og ECHA  (European Chemicals Agency) skal vurdere den nye internationale, peer-reviewede undersøgelse, som viser, at glyfosat og glyfosatbaserede herbicider forårsager seks af de mest almindelige kræftformer. Hvis det vurderes, at glyfosat ikke længere opfylder godkendelseskriterierne, vil godkendelsen blive ændret eller trukket tilbage.

I juni 2025 offentliggjorde det ansete tidsskrift Environmental Health den mest omfattende undersøgelse nogensinde om glyfosat og risikoen for at få kræft. Den blev ledet af Ramazzini Instituttet i samarbejde med forskere fra bl.a. Boston College, Mount Sinai, og King’s College London. Resultaterne har fået EU-Kommissionen til at overveje at trække den 10-årige EU-godkendelse af glyfosat tilbage.

Forskerne gav rotter glyfosat i drikkevandet fra fosterstadiet og gennem hele livet ved doser, som i dag anses som sikre i EU og USA (0,5–50 mg/kg/dag). Resultaterne viste øget forekomst af både godartede og ondartede tumorer i bl.a. blod, lever, hud, nervesystem, æggestokke og bryst. Flere kræfttyper var sjældne i kontrolgrupperne, og mange dødsfald skete tidligt i rotternes normale liv – svarende til unge voksne hos mennesker. Ingen leukæmitilfælde opstod i kontrolgrupperne det første leveår, modsat de behandlede grupper.

Fundene støtter WHO’s kræftagentur IARC’s vurdering fra 2015, hvor glyfosat blev klassificeret som ”sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker”. Resultaterne er også i overensstemmelse med epidemiologiske data, der viser sammenhæng mellem glyfosateksponering og især blodkræft.

Studiet undersøger også glyfosats påvirkning af mikrobiomet, hormonforstyrrelser, reproduktion, organskader og neurotoksicitet. Tidligere resultater har vist skader på tarmfloraen (mikrobiomet) og reproduktion ved doser, som er anset som sikre. Den næste fase bliver en undersøgelse af glyfosats mulige rolle i neurologiske sygdomme.

Salget af amerikanske Monsanto i 2018 til tyske Bayer medførte at ansvaret for Roundup-skader på borgere i USA overgik til den nye ejer, der har måttet betale milliarder af kroner i erstatninger til ofre for kemikaliet. Demo-foto

Forskerne bag studiet opfordrer til, at glyfosat fjernes fra fødevarer til gravide og børn, fordi fundene viser, at spædbørn er særligt sårbare, og at prænatale eksponeringer kan føre til tidlig død af leukæmi.

Roundup tvinger den tyske Bayer-koncern i knæ

Bayer-koncernen købte den amerikanske Roundup-producent Monsanto i 2018, og siden da har det tyske firma stået over for juridiske tvister om, hvorvidt Roundup forårsager kræft. De mange sager skyldes blandt andet, at Roundup er et af de mest brugte ukrudtsmidler i USA.

Siden overtagelsen af Monsanto for 63 mia. USD (451 mia. kroner), har Bayer været involveret i en enorm bølge af retssager. Omkring 113.000 af de 160.000 retssager er afsluttet, og koncernen har afsat i alt 16 mia. USD (115 mia. kroner) til erstatninger. I 2020 indvilligede Bayer i et forlig på op til 9,6 mia. USD (69 mia. kroner) for de fleste af de på det tidspunkt verserende Roundup-sager, men var ikke i stand til at opnå forlig for fremtidige sager. Knap 50.000 retssager verserer derfor stadig.

Trods de juridiske nederlag holder Bayer fast i uskadeligheden ved at anvende glyfosat og peger på EU-kommissionens godkendelse af kemikaliet i 2023 som ”sikkert” i yderligere ti år, dog med en række opstramninger af betingelserne for anvendelse. Først og fremmest er der indført et forbud mod brug af glyfosat til nedvisning – også kaldet høsthjælp, hvor korn f.eks. sprøjtes ihjel umiddelbart før høst for at sikre en ensartet modning. Det er ikke længere lovligt.

De mange retssager og ekstremt høje erstatninger og bøder har sendt Bayer-koncernen ned i en dyb krise. Inden den første negative glyfosat-dom i sommeren 2018 – kort efter Monsanto-købet som blev presset igennem trods modstand fra mange investorer – var Bayer stadig næsten 92 mia. Euro (686 mia. kroner) værd på aktiemarkedet. I april 2015 havde Bayer endda været den mest værdifulde virksomhed i det tyske aktieindex DAX med en markedsværdi på svimlende 120 mia. Euro (895 mia. kroner).

I dag har koncernen tabt enormt i værdi. Alene i 2024 er markedsværdien faldet med omkring 36 pct. til godt 21 mia. euro (157 mia. kroner). I procenter er Bayer nu den største DAX-taber i 2024, ifølge Manager Magazin. For hvert retsligt nederlag i glyfosat-striden har aktiekursen taget et nyt styrtdyk.

Bannerbillede: Roundup er verdens mest solgte sprøjtegift.

Visited 576 times, 13 visit(s) today

Discover more from Gylle.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Skriv en kommentar