De sidste fire år er der blevet taget over 15.000 miljøprøver for PFAS rundt omkring i Danmark, og resultaterne ligger frit tilgængelige på Miljøportalen. Men det er ikke altid nemt for folk flest at finde dem. Med det her interaktive kort håber vi at gøre det lettere at forstå, hvordan PFAS er spredt i Danmark
Visualiseringen af de mange PFAS-målinger kan ikke klares på Miljøportalen, hvilket gav os ideen til at oprette dette interaktive kort.
På kortet findes koncentrationer af to typer af PFAS, det der kaldes PFAS4 som består af summen af fire forskellige PFAS’er (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS), mens PFAS22 er summen af 22 forskellige PFAS’er. Desuden måles PFAS i både vand og faststoffer som jord eller spildevandsslam. Kortet muliggør at man kan se på alle dele samtidig eller de enkelte dele hver for sig.
Brug kortet
Punkterne på kortet viser hver måling, der er foretaget, og farven på prikkerne indikerer koncentrationen i forhold til grænseværdierne. Grænseværdierne for PFAS4 og PFAS22 er forskellige, ydermere afhænger det af, om der måles i jord eller vand. Punkter markeret med den mørkeste røde farve indikerer, at koncentrationen af PFAS overstiger grænseværdien for den gældende PFAS-type (PFAS4 eller PFAS22) og medie. Den mørkeste grønne farve indikerer nul PFAS i målingen.
Ved at klikke på punkterne eller tilføje punkter ved hjælp af knappen under kortet, kan man også læse mere omkring de enkelte målinger, såsom koncentrationen, mediet, PFAS type, dato, etc.
Hjemmesiden er tiltænkt som et interaktivt værktøj til alle, der har interesse i PFAS i Danmark. Der er over de seneste fire år målt mere end 15000 prøver af PFAS i Danmark, som ligger frit tilgængelig på Miljøportalen. Det kan dog være svært for den almene dansker at vide hvordan disse prøver kan hentes. Ydermere, at danne sig et overblik af PFAS omfanget i Danmark. Med denne hjemmeside håber vi bidrage til forståelsen af PFAS udbredelsen i Danmark.
Alle data, der forekommer her, er hentet direkte fra Miljøportalen. Yderligere information om PFAS kan findes på Miljøministeriets hjemmeside.
Miljøministeriet fastsatte i 2023 en grænseværdi for PFAS4 og PFAS22 i drikkevand og jord. For PFAS4 er grænseværdierne i drikkevand og jord hhv. 2 ng/l og 10 µg/kg TS. For PFAS22 er grænseværdierne i drikkevand og jord hhv. 100 ng/l og 400 µg/kg TS.
PFAS-handlingsplan med store mangler
Et enigt folketing indgik sidst i maj 2024 nok en ny politisk aftale, denne gang om en national handlingsplan for PFAS. Der er afsat 404 mio. kr. til planen, som skal danne grundlag for at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forurening ifølge miljøminister Magnus Heunicke, men da planen freder landbrugets sprøjtninger med PFAS-kemikalier, vil den kun få begrænset virkning.
I en pressemeddelelse fra 30. maj 2024 udtaler miljøministeren, at ”Det er vigtigt, at man som dansker er tryg ved at give børnene regntøj på, drikke vand fra hanen og spise kartoflerne i køkkenhaven. Derfor handler tre af de store indsatser i handlingsplanen om forbud mod PFAS i tøj og sko, PFAS i jorden og i drikkevandet.”
Men landbrugets forurening fredes. Trods alarmerende fund af godkendte PFAS-sprøjtegifte i grundvandet agter hverken Miljøstyrelsen eller miljøminister Magnus Heunicke (S) at gribe ind med forbud mod de konstaterede forureninger. De henviser til et nyt princip om en ’kravværdi’, der tillader landbruget at sprøjte videre, så længe ”det årlige gennemsnit for de testede stoffer ikke vurderes at overstige kravværdien for pesticider i grundvand”. Med den forklaring ’reddes’ PFAS-giften Propulse SE 250, der er dansk agroindustris mest anvendte sprøjtegift, og som allerede er nået ned til grundvandet.
De godkendte PFAS-sprøjtegifte omfatter blandt andet landbrugets mest populære midler, Propulse SE 250 og DFF, der tilsammen anvendes til 13 % af alle sprøjtninger. Ud af de 50 mest anvendte sprøjtegifte i dansk landbrug er de 10 PFAS-gifte. Se oversigten med PFAS-produktnavne.
Tak til Jonas Stage Sø. Ph.D. Syddansk Universitet, for at offentliggøre denne undersøgelse og tak til Gylle.dk for at bringe bringe den videre til os andre
En række engarealer tæt på kysterne kan være udsat for PFAS-forurening i en grad, så enggræsset er uegnet til foder. Det viser en ny undersøgelse, som NIRAS har lavet for Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.12. jan. 2023.
Dyr fra disse arealer kan tilsyneladende ikke bruges til menneske føde, så hvorfor er undersøgelserne ikke medtaget, er de ikke offentlig tilgænglig?
Kære Jørgen
Ja det er faktisk et godt spørgsmål. Jeg kan godt finde NIRAS rapport offentligt tilgængelig som indeholder resultaterne, men de er af en eller anden årsag ikke blevet uploadet til Miljøportalens database, hvorfor tør jeg ikke at gisne om.
Jeg arbejder dog i skrivende stund på at implementere PFAS data for alle grundvandsboringer, så det kan forhåbenligt snart også findes på siden.
Mvh
Jonas Stage Sø