Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.
Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?
Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.
Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.
Allerede for 40 år siden var “alle” danskere enige om, at naturen skulle beskyttes mod forurening; og havet og grundvandet blev opfattet som hellige. Med til ”alle” hørte dog aldrig den halve procent af danskerne, der ejer jorden. Gennem alle årene har de sprøjtet og gødskes, som det passede dem bedst – som var de den sidste generation på kloden
Med hjælp fra politiske venner har de danske jordejere effektivt blokeret alle bæredygtige løsninger i årtier. Vandrammedirektivet skulle have været opfyldt i 2015, så i 2027, men nu meddeler den ’grønne’ minister Jeppe Bruus, at det tidligst bliver i 2033 – eller senere. Prisen er et havmiljø kvalt i fedtemøg.
Drikkevandsboringerne skulle have været beskyttet allerede for seks år siden, men i dag må miljøminister Magnus Heunicke erkende, at landbruget har saboteret alle politiske aftaler. Selv med den kontroversielle politiske beslutning om at betale landbruget for at beskytte grundvandet mod sprøjtegifte og nitrat står vi i dag i en situation, hvor kun tre ud af de 98 kommuner har formået at bringe jordejernes giftsprøjtninger under kontrol.
Skiftende regeringer har aldrig turde gøre det nødvendige for at opnå god økologisk kvalitet i vandområderne og god kemisk kvalitet af grundvandet. Frem for alle har landbrugets lobbyister og politiske venner blokeret igen og igen for etableringen af den nødvendige beskyttelse af drikkevandet mod sprøjtegifte og nitrat fra gødskningen.
Den manglende politiske handlekraft har bragt os i en situation, hvor vandmiljøet er i en sørgelig forfatning, og grundvandet – og dermed drikkevandskvaliteten – er truet i en grad, så tiderne med rent, billigt grundvand direkte fra hanen er forbi. Adgangen til rent dansk grundvand til brug for drikkevand har i Danmark været afgørende for folkesundheden og samfundsøkonomien. Det skyldes, at grundvandet ikke kan renses for alle miljøfremmede stoffer, og vandbehandling er både dyr og efterlader uønskede stoffer.
Læs her de aktuelle kommentarer til tingenes elendig tilstand. Klik på de toneangivende foreninger og organisationers billeder og læs, hvad de mener:
Det er staten, der kender praksis for, hvad man gør, hvis love ikke bliver efterlevet. Vi mener, det er op til ministeren at hamre loven igennem, og så er det staten, der ved, hvilke sanktioner, som skal anvendes. Det siger DANVA. Et af de vigtige læringspunkter, vi har fra processen med BNBO, er, at der bliver brugt alt for meget ’bør og ’kan’ og alt for lidt ’skal’ i den lovgivning, der skal beskytte drikkevandet. Det skal laves om, for det har været en af de vigtigste årsager til forsinkelsen og vi ikke er kommet i mål. Den læring skal bruges i forbindelse med udmøntningen af Grøn Trepart, som bør styres af meget mere ’skal’ for at komme til at virke. De boringsnære arealer dækker et område på ca. 0,5 pct af landets areal. DANVA kæmper i forbindelse med Grøn Trepart på at få beskyttet drikkevandet i ca. 200.000 hektar, hvilket svarer til ca. 5 procent af Danmark.Loven om de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er helt tydelig. Og derfor er det dybt problematisk, at størstedelen af områderne sandsynligvis endnu ikke er beskyttet. På nuværende tidspunkt er det ifølge oplysninger fra Miljøministeriet kun lykkedes at beskytte omkring 30 procent af de boringer, der ellers efter aftalen skal sikres mod sprøjtemidler. Tallet kan dog vise sig at være højere, fordi kommunernes endelige deadline for at indrapportere status først udløber om fire uger. Samtidig er det nu igen sæson for at sprøjte markerne og på nuværende tidspunkt tegner der sig et billede af, at op mod 70 procent af de udpegede områder endnu engang bliver udsat for en unødvendig risiko.Danmarks Naturfredningsforening opfordrer konkret til, at regeringen og Folketinget udvider det eksisterende sprøjteforbud, der i dag gælder fra midten af vandværkernes boringer og 25 meter ud, så det i stedet vil omfatte hele BNBO-området, og hvor lodsejerne i dag kan få en godtgørelse fra vandselskabet. Foreningen henviser til, at der tidligere er lavet statslige sprøjteforbud for at beskytte særlige områder. Tilbage i 2022 indførte den daværende regering et generelt statsligt forbud mod sprøjtning i naturbeskyttede arealer – de såkaldte paragraf 3 områder. Forbuddet blev gennemført som erstatningsfri regulering, hvor lodsejere der rammes atypisk hårdt efterfølgende kan søge om eventuel kompensation.Det er til at blive træt af, at vi igen og igen skal høre diverse eksperter tage alle sorger på forskud for en sikkerheds skyld. Det kan efterhånden kaldes en rituel stammedans. For vi hører det samme budskab igen og igen: Vi når ikke i mål og målene er i øvrigt ikke ambitiøse nok. Landmænd i hele Danmark har flere gange vist, at de er klar til at bidrage. Kig til Fyn, kig til Nordjylland og resten af landet. De frivillige kræfter er i gang. Til syvende og sidst er det de lokale, der har leveret resultaterne. Det kunne man lære noget af på nationalt plan. Det bliver næppe landmændene, der kommer til at forsinke processen, for vi har en kæmpe interesse i at få processen til at lykkes. Derfor forventer og tror vi på, at kommuner og styrelser vil løfte opgaven, når de skal række ud til landmanden og sørge for en ubureaukratisk og effektiv proces. Og vi tror også, at regeringen, som aftalt i treparten, får fjernet bureaukrati og sikret de manglende ressourcer, som har præget omlægningsindsatsen de seneste mange år, og naturligt givet frustrationer hos de mange landmænd, der har været klar med projekter.Læs her, hvad eksperterne kan lægge frem af fakta om forureningen af grundvand og drikkevand.
Bannerbillede: Det sprøjtes som gjaldt det livet. Pressefoto: DANVA
Søren Søndergaards kommentarer er som forventet: Enøjede, egoistiske og så fantasifulde, at jeg kan være bange for, at han har gået for meget og for længe i landbrugets tåger af sprøjtegifte.
Det er ikke de forskellige styrelser og kommuner der skal række ud efter landbruget – det er lige omvendt.
Vil Søren Søndergaard og hans korps af forurenere ikke med det gode, må kommunerne og styrelserne bruge samme mulighed som overfor alle andre borgere og erhverv: Eksproprier med henblik på at beskytte vores drikkevand – udbetal den af vurderingsmyndighederne fastsatte kvadratmeterpris til fuld og endelig afgørelse.
Hvad er ddet for en slendrian.Der er daikke så meget, at diskutere.Forureneren betaler, basta!!!
Jeg har desværre ikke evnerne til at organisere et folkeoprør mod labdbrugets misbrug af Danmarks jord.
Det er efterhånden det, der skal til. Vi almindelige danskere finder os efterhånden i for meget uden at sige fra.
Netop for 40 år siden advarede daværende miljøminister Christian Christensen (KRF) mod netop dette med ødelæggelsen af vores natur. Formand HOA Kjeldsens eneste kommentar var: “Vi kigger på det”. I dag så længe efter er intet sket. Danske bønder er nogle vandaler.
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Allerede for 40 år siden var “alle” danskere enige om, at naturen skulle beskyttes mod forurening; og havet og grundvandet blev opfattet som hellige. Med til ”alle” hørte dog aldrig den halve procent af danskerne, der ejer jorden. Gennem alle årene har de sprøjtet og gødskes, som det passede dem bedst – som var de den sidste generation på kloden
Søren Søndergaards kommentarer er som forventet: Enøjede, egoistiske og så fantasifulde, at jeg kan være bange for, at han har gået for meget og for længe i landbrugets tåger af sprøjtegifte.
Det er ikke de forskellige styrelser og kommuner der skal række ud efter landbruget – det er lige omvendt.
Vil Søren Søndergaard og hans korps af forurenere ikke med det gode, må kommunerne og styrelserne bruge samme mulighed som overfor alle andre borgere og erhverv: Eksproprier med henblik på at beskytte vores drikkevand – udbetal den af vurderingsmyndighederne fastsatte kvadratmeterpris til fuld og endelig afgørelse.
Hvad er ddet for en slendrian.Der er daikke så meget, at diskutere.Forureneren betaler, basta!!!
Jeg har desværre ikke evnerne til at organisere et folkeoprør mod labdbrugets misbrug af Danmarks jord.
Det er efterhånden det, der skal til. Vi almindelige danskere finder os efterhånden i for meget uden at sige fra.
Netop for 40 år siden advarede daværende miljøminister Christian Christensen (KRF) mod netop dette med ødelæggelsen af vores natur. Formand HOA Kjeldsens eneste kommentar var: “Vi kigger på det”. I dag så længe efter er intet sket. Danske bønder er nogle vandaler.