Vores livsgrundlag ødelægges – og vi skal selv betale for det

Naturligvis skal vi have landbrug i Danmark, men hvis vi også i fremtiden skal have rent drikkevand og et mangfoldigt dyre og planteliv i vores marine- og terrestriske naturområder bliver vi nødt til at nytænke den måde, vi driver landbrug på. Vi skal have reduceret landbrugsarealerne, og Den grønne trepart er kun et skridt i den rigtige retning

I forrige uge kom det frem, at Ålborg Forsyning bliver nødt til at rense deres drikkevand for nitrat, hvis der i fremtiden skal være rent drikkevand til de 113.000 borgere i Ålborg der modtager vand fra forsyningsselskabet. Det vurderes at rensning af drikkevandet vil koste 645 millioner kroner, hvilket vil medføre en regning til forbrugerne på 1000 kr. per husstand i 10 år.

Det skriver biolog Peter Holm, Århus, i dette indlæg, der har været bragt i Aarhus Stiftstidende i redigeret og forkortet udgave.

Årsagen til forureningen er landbrugets brug af kvælstofgødning på eller ved de arealer, hvor grundvandsdannelsen sker. Hvis man ikke renser drikkevandet er der øget risiko for at forbrugerne får mave-tarmkræft.

På den biologiske side medfører øget nitrat/kvælstof indhold i grundvand og drænvand forurening af vandløb, og i sidste ende vores havmiljø som er hårdt belastet af forhøjede kvælstofkoncentrationer med iltsvind til følge.

Menneskeliv og milliarder kan spares med mindre landbrugsnitrat i drikkevandet

Det er ikke kun nitrat der forurener vores grundvand. Også mange forskellige sprøjtegifte som DPC, BAM, Glyphosat og PFAS holdige gifte og en cocktail heraf finder vej til grundvandet, og i dag er mere en halvdelen af vore drikkevandsboringer forurenet med sprøjtegifte. Man må derfor lukke drikkevandsboringerne eller fortynde det forurenede vand med rent vand så man kommer under grænseværdierne til drikkevandskvalitet. Regningen for nye boringer og udgifter til fortynding ender hos forbrugere.

Partierne i Folketinget vedtog i 2019 at kommunerne skulle indgå frivillige aftaler om ophør med sprøjtning med pesticider med de lodsejere som havde arealer ved drikkevandsboringerne.

Aftalerne skulle være indgået med udgangen af 2022, altså en frist på 3 år til at beskytte grundvandet. Men ved fristens udløb var der kun indgået 157 aftaler svarende til ca. 5 % af områderne. I stedet for at kræve et generelt forbud mod brug af sprøjtemidler på de grundvandsdannende arealer, som oprindeligt havde været en del af aftalen fra 2019, forlængede miljøministeren fristen til sommeren 2024. I dag er det stadig kun omkring en tredjedel af arealerne der er beskyttede.

“I Danmark har vi et princip om at forureneren betaler for eventuelle skader. Dette gælder af uransagelige grunde ikke for landbruget.”

Så sent som den 27. maj 2025 udtalte miljøministeren på DR1, at man i ministeriet er i fuld gang med at kortlægge de arealer og grundvandsstrømme som skal beskyttes. Igen er det en uforståelig forhaling af indsatsen fra ministeren. De gamle amter og GEUS har i 40 år undersøgt og kortlagt de grundvandsdannende arealer, så man i dag ved præcist hvilke arealer der skal fritages for sprøjtning og gødskning. Der er således ikke behov for yderligere undersøgelser, men behov for handling.

Seks tabte år for beskyttelsen af danskernes drikkevand

Men hvordan kan det være, at der ikke er sket nogen beskyttelse af de arealer hvor grundvandsdannelsen foregår?

Selv om der politisk har været et ønske om at sikre rent grundvand, sker der fortsat forureninger af vores fælles grundvand. Konklusionen må være at skiftende regeringer med tilhørende landbrugs- og miljøministre i mere end 4 årtier har haft et misforstået hensyn til landbrugsindustrien med dens lobbyvirksomhed og trusler mod samfundsordenen som f.eks. traktor demonstrationer. Tilbage står vi borgere og vandforbrugere med grundvand der tilhører os alle, men som er forurenet og risikerer at gøre os syge og som ødelægger vores havmiljø.

Landbrugsindustrien modtager hvert år omkring 12 milliarder kroner i driftstilskud fra danske skatteydere og EU. Altså én milliard kroner om måneden. Alligevel er det os borgere der kommer til at betale for landbrugets forurening af grundvandet, som eksempelvis borgerne i Ålborg.

I Danmark har vi et princip om at forureneren betaler for eventuelle skader. Dette gælder af uransagelige grunde ikke for landbruget.

Nu er det ikke en naturlov at vi skal producere 30 millioner grise om året for at forbrugere i Tyskland, Kina og Polen kan få billige koteletter på middagsbordet. De miljø- og samfundsmæssige omkostninger er simpelthen for store i forhold til den økonomiske gevinst som nationaløkonomien har af den store produktion. Vi skal naturligvis have landbrug i Danmark, men hvis vi også i fremtiden skal have rent drikkevand og et mangfoldigt dyre og planteliv i vores marine- og terrestriske naturområder bliver vi nødt til at nytænke den måde vi driver landbrug på.

Vi skal have reduceret landbrugsarealerne, hvor Den grønne trepart er et skridt i den rigtige retning. Men også etablering af grundvandsparker og regenerativt landbrug eller andre dyrkningsformer der er biologisk bæredygtige som øger biodiversiteten og er mere klimavenlige er nødvendigt. Og ja, det vil medføre en mindre produktion af fødevarer og dermed eksport til udlandet, men hvis vi fortsætter den nuværende måde at drive landbrug på ødelægger vi fremtiden for kommende generationer. Vi har allerede slået de indre danske farvande ihjel, hvor der er sket et økologisk kollaps med udbredt iltsvind og fiskedød, og vi er godt i gang med at ødelægge det grundvand der tilhører os alle.

Det er derfor sidste udkald for politikerne på Christiansborg og i kommunerne at redde vores drikkevand og natur. Om nødvendigt skal der foretages eksproprieringer af de arealer der kan sikre grundvandsdannelsen og den biologiske mangfoldighed. Det gør man jo uden tøven f.eks. i forbindelse anlæggelse af motorveje. Jordejerne skal naturligvis have en fornuftig og rimelig økonomisk kompensation der står mål med den tabte indtjening. Det vil være rettidig omhu i forhold til de kommende generationer.

Bannerbillede: Der sprøjtes med giftige kemikalier som aldrig før. Foto: Niels Andersen