Ung Havørn sidder på ryggen af en Skarv i Brændegård Sø. Det tager 5-6 minutter at drukne skarven

Naturfotograf Erik Thomsen har den 1. august 2021 sendt redaktionen disse enestående billeder sammen med denne tekst:

”9 Havørne på et stenrev i Brændegård Sø i dag. En Havørn fangede en Skarv og druknede den, det tog 5 – 6 minutter, Havørnen sad på ryggen af Skarven, der indimellem fik hovedet op over vandet for og få luft. Det var en 2k Havørn, der tog livet ad Skarven, men det var 2 ældre Havørn 3K, der slæbte den i land og gjorde krav på fuglen, mens den enlige dræber måtte se til. Der er 13 Havørne i området i dag.”

Det fremgik allerede i 2017 af en artikel i bladet Fugle og Natur, at Havørnen har udviklet sig til en alvorlig trussel mod de danske skarvkolonier, og det er et karakteristisk træk ved fordelingen af de danske havørne, at de store rovfugle ofte bygger rede nær kolonier af skarv. I 2015 placerede knap halvdelen af alle havørnepar (34 ud af 73 par) deres rede inden for 10 kilometer fra en skarvkoloni. Årsagen kan være de gode muligheder for at skaffe sig føde – enten i form af skarverne selv eller opgylpede og tabte fisk.

Fra nogle kolonier som f.eks. Tofte Sø i Himmerland, Brændegård Sø på Sydfyn, Maribo Søndersø, Vorsø i Horsens Fjord, Skarresø i Vestsjælland, Bognæs ved Roskilde, Nysted på Sydfalster og Hopsø i Sønderjylland foreligger der mange observationer af ørne i kolonierne, og i 19 kolonier har man tidligere direkte set, at ørne tog skarver. Iagttagelser fra Østersø-området viser, at havørne kan terrorisere skarverne så voldsomt, at hele kolonier vælger at flygte.

Den unge Havørn trækker Skarven i land, men det er Havørnen til venstre, der har taget livet af Skarven. Den må se til, at en ældre fugl stjæler byttet

Tvunget på tilbagetog

Ifølge en rapport fra DCE har Havørne tvunget Danmarks skarvbestand til at gå tilbage. Godt 1.100 færre skarvpar har i 2019 ynglet i den danske natur sammenlignet med året før. Facit for 2019 siger 30.469 reder. Det svarer til en tilbagegang på næsten 4 procent i forhold til sidste år. Det skrev Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening den 19. september 2019.

Fra DCE-rapport DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER I 2020

Danmarks største rovfugl, havørnen, har fået smag for at optræde i skarvernes kolonier i en grad, så det kan aflæses i antallet af succesfulde ynglepar i flere af kolonierne. Det fremgår af rapporten ”Danmarks ynglebestand af skarver 2019”, der er udgivet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

30.469 par skarver fordelt på 70 kolonier har ynglet i Danmark i 2019, konkluderer rapporten.

”I adskillige skarvkolonier er der konstateret nedsat ynglesucces som følge af forekomst af havørne. Herudover tyder observationer i flere kolonier på, at havørne kan forsinke skarvernes ynglesæson. Havørnen er også en sandsynlig årsag til, at skarverne i 2019 opgav at yngle på øerne i den sydøstlige ende af Saltbækvig på Vestsjælland, hvor 300-1.000 skarver ynglede i årene 2012-2018”, siger Jacob Sterup, der er biolog hos DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Han har sammen med sin kollega Thomas Bregnballe samlet årets skarvtal for alle kolonier i Danmark.

For første gang i 46 år kom der ingen skarvunger på vingerne fra den skarvkoloni, der ligger på øen i sydfynske Brændegård Sø, hvor der ofte opholder sig havørne. Her står otte unge Havørne grupperet omkring en gammel ørn (gult næb), mens de fortærer resterne af den døde Skarv på et stenrev ved kolonien i august 2021. Foto: Erik Thomsen

Udvandring efter ørneangreb

Havørnens indflydelse på ynglesuccesen hos skarven har kunnet ses i flere af de største kolonier i Danmark.

I 1992 var der godt 7.000 skarvreder i Brændegård Sø på Sydfyn i den hidtil største skarvkoloni, der er registreret i Danmark.

I år er der kun talt 376 reder på lokaliteten. En stor del af forklaringen ligger i, at op imod otte havørne dagligt har opholdt sig i koloniområdet.

Seniorforsker Thomas Bregnballe, DCE

Og for første gang i 46 år er der ingen skarvunger kommet på vingerne fra den del af kolonien, der ligger på øen i Brændegård Sø, hvor der ofte opholder sig havørne.

Også i Tofte Sø i Lille Vildmose har havørnen spillet en rolle for en massiv nedgang i antallet af ynglepar i løbet af få år.

I 2002 var Tofte Sø-kolonien Danmarks største med godt 4.000 reder. I år er der kun talt 199 reder i træerne ved Tofte Sø. Et havørnepar har i flere år haft rede få kilometer fra søen.

”Havørnenes optræden har med stor sandsynlighed ført til nedsat ungeproduktion hos skarverne. I flere ynglesæsoner er det desuden set, at også kongeørne har jaget skarver i kolonien. De mange ørne kan have motiveret mange Tofte-skarver til at udvandre. For eksempel kan vi dokumentere, at ringmærkede skarver fra Tofte Sø er fløjet til Kielstrup Sø ved Mariager Fjord”, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker hos DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Bannerfoto: Skarverne klumper sig forskræmte sammen, når Havørneflokken rykker ind. Foto: Erik Thomsen

Visited 7 times, 1 visit(s) today

Kommentarer

  1. Søren Wium-Andersen

    Er det ikke jægerne, der kontrollerer antallet af skarver?
    Af Søren Wium-Andersen, Ådalen 15,Hillerød
    Havørne er sikkert en væsentlig faktor for ynglesucceserne i skarvkolonierne.
    Men er det ikke mennesket, som er den afgørende faktor herfor?

    Af VILREG fremgår, at der blev ødelagt over 29.000 skarv æg og 8100 reder i 2019.
    Herudover skød de af Naturstyrelsen certificerede biodiversitetskontrollører med en reguleringstilladelse i baglommen 5739 jagtfredede skarver ifølge Vildtudbytte statistikken. I følge VILREG er der kun skudt ½ så mange skarver, som jægerne har oplyst til Vildtudbyttestatistikken. Dette på trods af, at jægerne har en pligt til at indberette deres udbytte til VILREG.

    Denne forskel mellem Vildtudbyttestatistikken og VILREG er tidligere påpeget af Kjeld Hansen i det tankevækkende indlæg: >>En kvart mio. fredede fugle skydes årligt – selv svaler bliver ramt<<.

    Men Miljøministeriet har tilsyneladende ikke fundet anledning til at få statistikkerne korrigeret, for at kunne fremlægge et retvisende billede af reguleringen af en fredet fugl her i landet.

  2. Holger Mortensen

    – se, dette er rigtig “rewilding”. Hvad er bedst: At lade nogle skydegale jægere plaffe nogle uønskede skarver ned, eller lade moder natur råde? Jeg sværger til det sidste. Og at man årligt regner med cirka 1 million anskudte dyr ude i naturen taler sit eget makabre sprog. Lad nu den natur være!!!

  3. Jan Stampe Nielsen

    herlige fotos. God historie. Iøvrigt betyder rewilding på engelsk genudsætning. Men vi er jo danske.

  4. I havørnenes yngletid, der bruger de rederne i skarvkolonierne som en buffet, hvor de hurtigt og helt rutinemæssigt kan hente skarvunger som foder til deres egne unger.

  5. Jan Østergaard

    DTU Aqua har siden 2017 gennemført en ny type undersøgelser af, hvordan skarven påvirker vandløbenes fiskebestande, med særligt fokus på yngel/ungfisk af laks og ørred. Undersøgelserne pågår stadig, men de foreløbige resultater er interessante…
    https://www.fiskepleje.dk/nyheder/2021/06/skarv-og-fisk??id=84e3bc27-d868-4ece-b771-0450d7d8f55f

Skriv en kommentar