SSI tager afstand fra sine egne forskeres MRSA-rapport

I en opsigtsvækkende anonym pressemeddelelse 7. februar 2018 dementerer Statens Serum Institut den ovenstående konklusion, som stammer fra en undersøgelse foretaget af instituttets forskere. De har set på MRSACC398-patienters geografiske fordeling og bopæl i forhold til landets mange svinefabrikker.

Det forholder sig stik modsat, hævdes det i pressemeddelelsen. Undersøgelsen viser tværtimod, at der ikke er den beskrevne sammenhæng. Til trods for denne dementi nævnes det ikke, om undersøgelsen vil blive trukket tilbage.

Tættere på svin end andre mennesker

Undersøgelsen omfattede de 11.174 MRSA-smittede patienter med nøjagtige adresser identificeret i MRSA-databasen, hvoraf 2706 (24 %) var af typen MRSA CC398. Heraf havde 632 (23 % af MRSA CC398-tilfældene) en klinisk infektion (sår, bylder el.lign.), og af de 632 kliniske tilfælde var 440 (70 %) forårsaget af husdyr-MRSA CC398 og 192 (30 %) var CC398-infektioner med ukendt oprindelse (MUO).

For disse 192 patienter med CC398-infektioner af ukendt oprindelse (MUO) påviste forskerne, at “sådanne tilfælde levede i gennemsnit tættere på svinebedrifter end den almindelige befolkning.”  Det fremgår både af konklusionen og den nedenstående figur 3 fra artiklen.

Subjektiv udvælgelse

Forskernes hovedhypotese var imidlertid, at når husdyr MRSA først er ”ude af stalden”, smitter det som andre stafylokokker, men formentlig mindre effektivt end andre stafylokokker, så de stillede sig ikke tilfreds med denne første klare hovedkonklusion.

Ved at se på nogle få data (15) fra tre subjektivt udvalgte kommuner (Vejle, Hedensted og Horsens Kommuner), kom de frem til, at de alligevel ikke kunne eftervise den sammenhæng som beskrevet i hovedkonklusionen for samtlige 192 patienter. Om denne del af undersøgelsen skriver de: “However, within three pig-farming-dense municipalities, patients with MUO CC398 infections did not live closer to pig farms than population controls.”

En nøjere granskning af materialet afslører imidlertid, at de tre subjektivt udvalgte kommuner blot tilsammen rummer 15 patienter ud af det samlede antal for hele landet på 192 patienter. Alene af denne grund er analysen næppe noget værd, da der er alt for få observationer til at kunne måle en signifikant forskel. Det har forskerne da også undladt at gøre.

Med så lille en stikprøve er der desuden betydelig risiko for at overse en forskel. Man drager konklusionen på en stikprøve, som kun udgør 8 % af det samlede materiale og ser bort fra resultaterne, som er opnået med de øvrige 92 %. Mildt sagt har forskerne grebet undersøgelsen – og ikke mindst konklusionen – ganske bagvendt an.

De tre kommuner karakteriseres desuden ganske fejlagtigt som sammenlignelige ”svinetætte” (pig-farming-dense) kommuner. Tværtimod er de meget forskellige, fremgår det af kortene i undersøgelsen. Vejle Kommune har den næsthøjeste tæthed af svinefabrikker (181-240 fabrikker), Hedensted Kommune den middelhøje tæthed (121-180), mens Horsens Kommune har den næstlaveste tæthed (61-120).

Lover mere forskning

Desuden er den manglende påvisning af afstandseffekten i de tre kommuner, hverken analyseret statistisk eller på anden måde, men blot vurderet subjektivt.

Alligevel konkluderer forskerne bag undersøgelsen, at ”this shows that direct environmental spread from neighbouring pig farms of MRSA CC398 is unlikely. Instead, community spread through other means of transmission than direct spread from farms may more likely explain the clustering of MUO CC398 in livestock-dense areas.”

I en mailkorrespondance med gylle.dk indrømmer en af de fire forskere, professor Kåre Mølbak, SSI, at det forholder sig sådan. Forskernes forudfattede holdning var, at der ikke kan ske smitte gennem miljøet (ventilationsluft, gylle, o.lign.) men kun fra menneske til mennesker. Han medgiver, at der er svagheder ved analysen af de tre kommuner, men stiller i udsigt, at man har mere forskning undervejs, der vil bekræfte hovedhypotesen.