Sådan ser nyhedssiden ud i dag 9. februar hos Statens Serum Institut.
Den ansvarlige fagchef Anders Rhod Larsen, SSI.

Ledelsen hos Statens Serum Institut har nu taget hånd om de fejlagtige påstande, som fagchef Anders Rhod Larsen fremsatte 7. februar 2018 i en pressemeddelelse. Fagchefen anklagede i barske vendinger Ingeniøren.dk og gylle.dk for at fordreje og mistolke resultaterne i en kontroversiel videnskabelig MRSA-artikel, som var skrevet af medarbejdere ved instituttet; se omtalen her.

I løbet af fredag formiddag er det gået op for de ansvarlige ledere hos SSI, at man var kommet på gale veje med den urigtige pressemeddelelse, der bl.a. blev citeret ukommenteret hos Landbrugsavisen.dk og udsendt som en nyhed til medlemmerne af Den Danske Dyrlægeforening. Man valgte derfor at fjerne pressemeddelelsen. Hvad der nu skal ske, skrives der intet om, men muligvis vil den kritiserede artikel blive trukket tilbage.

Nedenfor kan man læse teksten i den urigtige pressemeddelelse, der nu er slettet.

Her er den pressemeddelelse, som SSI nu har trukket tilbage.
Vicedirektør Ole Jensen, SSI.

Tilføjelse fredag kl. 15:16

Vi er blevet gjort opmærksomme på, at ledelsen på Statens Serum Institut har overtaget styringen af den pinagtige sag, og forskerne deltager derfor ikke i debatten eller besvarer spørgsmål. Det er derfor fejlagtigt fortsat at tillægge fagchef Anders Rhod Larsen ansvaret for den famøse pressemeddelelse, hvilket vi beklager at have gjort.

Den anonyme pressemeddelelse er skrevet af vicedirektør Ole Jensen, SSI, som overfor gylle.dk bekræfter, at han nu styrer sagen og traf beslutningen om at slette pressemeddelelsen. Han oplyser videre, at der ingen planer er om at trække den omdiskuterede videnskabelige artikel tilbage. Ole Jensen har ikke deltaget i det videnskabelige arbejde bag artiklen, men er altså alligevel den eneste, er udtaler sig.

 

Visited 38 times, 8 visit(s) today