Stank fra naboer forpester manges liv: – Folk spørger, hvorfor vi lugter af gris

Ulla Hansen har boet i det samme hus hele sit liv. Nu driver stanken fra tusindvis af svin gennem vinduerne, og hun kan ikke længere holde sin fødselsdag derhjemme. Problemet er, at samfundets regler for stinkende industrier i landzonen ikke er fulgt med samfundets udvikling. Spørgsmålet er, om Ulla Hansens helt fundamentale krav om sundhed og uforstyrret familieliv snigløbes af statens manglende beskyttelse

Når Ulla Hansen går i byen, spørger folk hende, hvorfor hun lugter af gris. Hun og hendes mand bor klos op og ned ad to svinefarme, og lugten er ikke noget, hun kan vaske af. Den sætter sig i tøjet, i håret, i huden.

Den driver ind gennem vinduerne i huset, hun har beboet i hele sit liv.

– Lugten er voldsom, og man bliver så frustreret. Jeg vil bare gerne kunne sidde i haven derhjemme uden at blive kvalt i stank, siger hun til avisen Danmark i et interview 8. oktober 2025.

Gylle.dk bringer nogle uddrag her af artiklen, men du kan læse hele interviewet med Ulla Hansen her.

Ingen fremtid

63-årige Ulla Hansen er efterhånden så generet af stanken, at hun har svært ved at se en fremtid i den fynske landsby Mesinge for sig.

– Hvordan skal man kunne bo på landet, når det lugter så forfærdeligt? Det handler ikke kun om os – det går ud over hele området. Min mor har luftvejsproblemer, så vi har været nødt til at sende hende til Møn, hvor der ikke bliver kørt gylle ud. Luftkvaliteten her er for dårlig for hende, siger hun.

Opråbet fra Ulla Hansen kommer, efter at det ene af de to landbrug, der støder op til hendes og mandens ejendom, netop har fået lov af Kerteminde Kommune til at udvide endnu en gang.

– Det er ved at nå en størrelse, hvor det ikke længere er landbrug, men industri. Jeg holdt min fødselsdag i september, og vi kunne ikke holde det herhjemme på grund af stanken. Det kan simpelthen ikke være et vilkår for at bo på landet, at man skal kvæles i stanken fra landbruget, siger hun.

”Det siger sig selv, at hvis myndighederne tillader så ildelugtende aktiviteter i nærheden af din mangeårige bolig, at du hverken kan sidde i haven, afholde festlige mærkedage i hjemmet eller have sygdomsramte familiemedlemmer boende, at så kan man med rette hævde, at helt grundlæggende menneskerettigheder trædes under fode”

En stank af rådne æg

Ulla Hansen er langt fra den eneste, der kæmper med lugt. Rundtom i landet klager naboer over stank fra landbrug, biogasanlæg og rensningsanlæg. Lugte, der kan være svære at måle, men umulige at ignorere.

Det fortæller Pernille Lund Kasper fra Teknologisk Institut. Hun er seniorspecialist og rådgiver både virksomheder og myndigheder, når stanken fra en virksomhed bliver så voldsom, at naboerne begynder at klage.

– Landbrugene bliver større, og det samme gør anlæggene. Hvor man før havde mange små bedrifter spredt ud over landskabet, samles produktionen nu på færre og større enheder. Det betyder, at man får meget lugt på et meget lille område, siger Pernille Lund Kasper til avisen Danmark.

Pernille Lund Kasper fortæller, at mange af de stoffer, der giver den stærkeste lugt, stammer fra nedbrydning, de såkaldte svovlforbindelser, som lugter af rådne æg. I høje koncentrationer kan de være farlige, men i almindelige omgivelser er det først og fremmest en belastning for sanserne.

– Man kan lugte det længe, før det bliver sundhedsskadeligt. Men for dem, der bor tæt på, kan det stadig være voldsomt. Lugtstofferne sætter sig på overflader, i tøj og hår. Man kan føle, man bærer det med sig, siger seniorspecialisten.

For Ulla Hansen er det netop sådan, det føles. Lugten slipper ikke, selv når vinden vender. Den sætter sig i tøjet og i tankerne og er for hende blevet et vilkår, som ingen tager ansvar for.

– Jeg er ikke ude efter den enkelte landmand. De skal have lov at drive et landbrug. Men de er blevet så store nu, at de skubber os andre væk, siger Ulla Hansen.

Kerteminde Kommune understreger, at reglerne er fulgt, og at der hvert tredje år føres fysisk tilsyn. Kommunen kan kun kræve målinger og tiltag, hvis grænseværdierne overskrides.

Også landmændene i området peger på, at de følger de gældende miljøkrav og løbende forbedrer ventilation og overdækning af gylletanke for at mindske lugten. Så mener de, at deres ansvar hører op.

Ulla Hansen har da også svært ved at finde ud af, hvor hun skal rette sin frustration hen.

– Jeg ved ikke engang, hvad kommunen skulle kunne gøre, de følger jo bare lovene. Problemet er nok, at samfundets regler ikke er fulgt med samfundet, siger hun.

Landbruget er blandt de store stinkere i EU – læs her...

Læs også om dansk landbrugs forurening med ammoniak

Svinekødsproducenterne peger på, at de følger de gældende miljøkrav og løbende forbedrer ventilation og overdækning af gylletanke for at mindske stanken. Så mener de, at deres ansvar hører op, og at naboerne bare må vænne sig til stanken eller flytte. Trods klager og demonstrationer gennem snart mange år, vender både landbruget og politikerne det døve øre til nødråbene fra de gylleramte. Foto: Greenpeace

Svigter staten Ulla Hansen og de andre gylleramte?

Artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har ifølge Justitsministeriet følgende ordlyd:

»Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.

Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.«

Bestemmelsens stk. 1 omfatter retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance. Retten til respekt for privatlivet er nøje knyttet til de andre elementer i bestemmelsen (familieliv, hjem, bolig og korrespondance), men har desuden et selvstændigt indhold.

Kernen i begrebet »privatliv« er retten til en sfære, inden for hvilken den enkelte uforstyrret kan udfolde og udvikle sin personlighed. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis lagt til grund, at privatliv er et meget bredt begreb, som det hverken er muligt eller nødvendigt at definere udtømmende.

Det siger sig selv, at hvis myndighederne tillader så ildelugtende aktiviteter i nærheden af din mangeårige bolig, at du hverken kan sidde i haven, afholde festlige mærkedage i hjemmet eller have sygdomsramte familiemedlemmer boende, at så kan man med rette hævde, at helt grundlæggende menneskerettigheder trædes under fode.

Bannerbillede: Vasketøjet stinker af gylle. Foto: Rita Chou/Unsplash.