Statsstøtte til alverdens landmænd er steget med 15 % over de seneste to år

Den øgede statsstøtte i de 56 undersøgte lande virker markedsforvridende, udtaler OECD i Paris i en pressemeddelelse 2. november 2026. Den statslige støtte til landbruget steg med 121 milliarder USD (806 milliarder danske kroner) – næsten 15 % – i perioden 2023-2025 og nåede dermed et rekordhøjt niveau. Ifølge en ny rapport fra OECD var en stor del af denne støtte rettet mod kortsigtede tiltag i kølvandet på en række kriser, frem for at styrke sektorens modstandsdygtighed over for fremtidige udfordringer

Rapporten OECD Agricultural Policy Monitoring and Evaluation 2026 viser, at den samlede støtte til sektoren i gennemsnit udgjorde 885 milliarder USD (5.896 mia. danske kr.) om året i perioden 2023-2025. Næsten halvdelen af ​​støtten gives stadig i former, der i høj grad risikerer at forvride produktion og handel – eksempelvis ved at påvirke markedspriserne, yde tilskud til produktionsfaktorer eller knytte udbetalinger til produktionsmængden. Denne stigning i støtten finder sted på en baggrund af hyppigere og mere indbyrdes forbundne globale kriser, der får stadig større økonomiske konsekvenser.

Stigningen markerer et brud med et årtier langt fald i landbrugsstøtten set i forhold til produktionen.

Støtten til den enkelte landbruger udgjorde i gennemsnit 661 mia. USD (4.404 mia. danske kr.) om året i 2023-2025, svarende til omkring 13 % af landbrugsbedrifternes samlede indtægter. Forbrugerne betalte en nettoomkostning som følge af landbrugspolitikken på omkring 204 mia. USD (1.359 mia. danske kr.) om året, svarende til 4,4 % af deres udgifter, opgjort i priser for primærprodukter.

På tværs af de 56 undersøgte lande steg støtten til sektoren fra 17,6 % til 19,1 % af værdien af ​​landbrugsproduktionen i perioden 2023-2025. Der er dog forskel på, hvordan de enkelte regeringer har ydet støtten. I mange vækstøkonomier skete støtten primært gennem tiltag, der holdt de indenlandske landbrugspriser over verdensmarkedspriserne – en form for støtte, der afskærmer hjemmemarkedet mod eksterne kriser. OECD-landene benyttede sig derimod i højere grad af direkte offentlige udgifter, herunder nødhjælp i forbindelse med katastrofer.

“Mere støtte fører ikke altid til bedre resultater,” udtaler OECD’s generalsekretær Mathias Cormann. “Markedsforvridende tiltag øger omkostningerne for familier og svækker effektiviteten. Vi er nødt til at investere i innovation og infrastruktur, så landmændene kan producere mere med færre ressourcer. Desuden bør vi hjælpe landmændene med at forberede sig på den næste krise, frem for blot at kompensere dem for den, der netop har fundet sted.”

Forbrugerne bærer en betydelig del af omkostningerne i form af højere fødevarepriser i de undersøgte lande. Politikker, der holdt de indenlandske fødevarepriser over det internationale niveau, medførte i perioden 2023-2025 en anslået nettoudgift for forbrugerne på 204 milliarder USD (1359 mia. danske kr.) årligt, da de ekstra omkostninger som følge af højere fødevarepriser oversteg den økonomiske støtte, forbrugerne modtog.

Investeringer i forskning, innovation og infrastruktur har ikke kunnet følge med sektorens behov, samtidig med at væksten i landbrugsproduktiviteten er aftaget – fra 1,8 % om året i perioden 1991-2000 til 0,8 % i 2014-2023. Offentlige investeringer i landbrugets videns- og innovationssystemer udgjorde i 2023-2025 blot 0,5 % af sektorens produktionsværdi, sammenlignet med 0,9 % i perioden 2000-2002.

Rapporten indeholder mere end 150 landespecifikke anbefalinger og peger på fire centrale prioriteter for reformer af landbrugspolitikken på tværs af lande:

1. Målret støtten mere effektivt ved at mindske afhængigheden af ​​foranstaltninger, der forvrider produktion, priser og handel, og udvid samtidig brugen af ​​risikostyringsværktøjer og resultatorienterede instrumenter.
2. Styrk politikkerne for systemisk risikostyring, så landbrugssektoren bedre kan forudse, tilpasse sig og håndtere fremtidige kriser inden for rammerne af en stabil politik og åbne internationale markeder – hvilket minimerer behovet for ad hoc-reaktioner på kriser.
3. Invester mere i langsigtet modstandsdygtighed gennem forskning, innovation, viden, infrastruktur og andre offentlige goder, der understøtter en bæredygtig produktivitetsvækst og robusthed.
4. Sørg for bedre overensstemmelse mellem politikker og bæredygtighedsmål ved at styrke incitamenter, regulering samt overvågning og evaluering.

For mere information om OECD’s arbejde med overvågning af landbrugspolitikken, besøg: https://www.oecd.org/en/topics/policy-issues/agricultural-policy-monitoring.html.

OECD samarbejder med over 100 lande og fungerer som et globalt politisk forum, der fremmer tiltag til at bevare den individuelle frihed og forbedre den økonomiske og sociale trivsel for mennesker over hele verden.

Bannerfoto: Støtte, støtte, støtte. Foto: Piqsels.