Sådan så ødelæggelsen ud, da den uansvarlige sprøjtefører havde givet tilløbet til Karup Å en omgang ukrudtsmidler. Privatfoto

De kemiafhængige landmænd bærer på et frygteligt ansvar, selv når de sprøjter efter reglerne. Alle og enhver ved i dag, at sprøjtegiftene ikke bliver på marken, men transporteres vidt omkring, og der hersker ingen tvivl om deres ødelæggelse af biodiversiteten i vores del af verden. Helt galt går det, når sprøjteføreren blæser på alle forsigtighedsregler og sprøjter direkte ud over bækken. Her er, hvad man kan gøre i den slags tilfælde…

Du har efterhånden set det samme syn så mange gange, at du måske trækker opgivende på skuldrene med en trist konstatering: Sådan er de bare, de landmænd! Vi taler om de synlige sprøjteskader i landskabet, langs vandløb og offentlige veje. Men du behøver ikke at finde dig i denne ødelæggelse af offentlig ejendom – naturen i landskabet, i vandløbene og langs vejene tilhører os alle sammen, så derfor bør du anmelde de ulovlige syn, der møder dig. Læs her, hvordan man griber det an…

Redaktionen modtog en håndfuld fotos og en beretning om sprøjteskader på et tilløb til den biologisk rige Karup Å i Midtjylland. Meddelelsen kom fra en lokal beboer, der ikke ville have sit navn frem af frygt for chikane, men som alligevel syntes, at den opførsel var for galt.

Redaktionen foretog derfor anmeldelsen – se teksten, som du kan anvende som skabelon.

Det er tydeligt, at giftsprøjten ikke har respekteret forbuddet mod al sprøjtning inden for tre meter af vandløbet. Privatfoto

Er du parat til selv at stå for en anmeldelse, så er her en huskeseddel:

  • Tag billeder, gerne med dato på
  • Plot åstedet på et kort med præcis adresse
  • Beskriv hvad der er foregået
  • Skriv også, hvem du mistænker for at stå bag overgrebet
  • Send anmeldelsen til Natur & Teknik-afdelingen i den pågældende kommune. Bed om at modtage en kvittering for modtagelsen og underretning om sagens udfald.
  • Er der tale om en ulovlighed, så underret også Miljøstyrelsen.

Har du mod på en direkte dialog med den/de mistænkte, så kan det også være lærerigt, men ofte vil du blive mødt med en voldsom afvisning, så tænk dig godt om.

Derimod er redaktionen altid parat til at hjælpe med at stå for en anmeldelse.

Husk – det nytter sjældent at forbande mørket, hvorimod selv det mindste lille lys, der tændes, kan vise vej.

Bannerfoto: Her ses den nøjagtige placering af det sprøjtede vandløb. Skærmbillede.

Visited 1.948 times, 6 visit(s) today

Discover more from Gylle.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Flot vejledning. Men i viste eksempel er der da tale om ulovlighed, men får miljøministeren besked om den slags, og gør denne så noget, hvad miljøstyrelsen angår er jeg skeptisk.

  2. Kim houmøller

    Danske bønder der åbenbart ikke vil følge loven, bør fratages bestillingen. Det gælder jo bilister som får konfiskeret deres bil grundet brud på færdselsloven.

  3. Anna Sørensen

    Det er komplet uforståeligt!?!!? Og dog, der har siddet et menneske i traktoren og gjort det, hvordan er det gået til? Ufattelig dårlig vejledning fra landbrugets konsulenter? En hyret maskinstation, der ‘bare opfylder opgaven godt og grundigt, ingen sjusk med kanterne’? En ung fyr, der ikke har nogen som helst viden hverken om sprøjtemiddel eller natur/biologi?
    Vi skal ikke skære alle over en kam, landbruget er heldigvis mange ting og så skal vi ind i maskinrummet (maskinhuset) og forstå sagen fra landmandens synsvinkel. Her ude fra giver det ingen som helst mening, men det menneske der står bag må have gjort sig nogle tanker. Dem synes jeg er de virkelig interessante, for hvilket natursyn står bag? Hvilke følelser? Vi er alle del af et fællesskab og dybt afhængige af det, føler man sig udenfor, skældt urimeligt ud, så handler man måske i trods, panik, desperation?

    • Kære Anna – der er tale om en lodret ulovlighed begået af en hensynsløs person. Ikke helt ulig vanvidsbilisten der udmærket godt ved, at han foretager sig noget ulovligt. Skal han ikke bare dømmes efter loven – og uden at vi mobiliserer det helt store psykologberedskab og landmandens “synsvinkel” og følelser? Jeg går ud fra, at du er bekendt med kravet om et lovpligtigt sprøjtecertifikat, der bl.a. underviser i gældende lovgivning om tre meter sprøjtefrie bræmmer langs vandløb, før en landmand må sætte sig op i traktoren og sprøjte? Det svarer faktisk til kravet om et gyldigt førerbevis og kendskab til færdselsloven, hvis du vi sætte dig bag rattet i en bil. Venlig hilsen Redaktøren

  4. John Tengstedt

    Jeg har en større naturgrund i Grønhøj, ved Løkken. Mener lyngen og mine små grantræer er beskadiget af nærboede kæmpebedrift, der i foråret sprøjtede enorme arealer med round up, jeg bor ca. 1,5 km fra bedriften. Kan det mon være derfra.? M.v.h John Tengstedt

  5. Jørn Kolbeck

    Flot vejledning, man må håbe det ikke er en venstre kommune.

  6. Pingback: Seks måneder tog det at få straffet sprøjtegrisen fra Agerbæk | Gylle.dk

Skriv en kommentar