Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande (inden for EEZ-linjen) udgjorde knap 1.000 km2 midt i november, hvoraf godt 50 % var påvirket af kraftigt iltsvind. Den geografiske fordeling af iltsvindet var overordnet som midt i oktober. Det samlede areal var knap 30 % mindre end midt i oktober men meget større end på samme tidspunkt sidste år, hvor iltsvindet var ophørt bort set fra i et mindre område i Mariager Fjord.

I forhold til årstiden var der usædvanlig meget iltsvind i det sene efterår. Især det sydlige Lillebælt og de ydre dele af Aabenraa og Flensborg Fjord samt den vestlige del af Ærøbassinet i Det Sydfynske Øhav var i november påvirket af udbredt og intenst iltsvind.

Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande i november var noget mindre end i oktober, men meget større end på samme tid sidste år, hvor iltsvindet stort set var ophørt.

Det fremgår af den seneste iltsvindsrapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, baseret på Miljøstyrelsens målinger fra 24. oktober til 20. november.

Det fortsatte iltsvind skyldes formodentlig en kombination af meget nedbør og deraf afledt stor tilførsel af næringsstoffer fra alndbruget, relativ høj temperatur i bundvandet og overvejende svage vinde.

Iltkoncentration (mg/l) i bundvandet i den ydre del af Flensborg Fjord i 2019 (rød kurve)i forhold til langtidsmidlen for 1986-2018 (stiplet linje). Mørkegrå og mørkegrå + lysegrå angiver henholdsvis intervallet for 50 % og 80 % af målingerne.Udarbejdetaf Miljøstyrelsen.

Der var relativt høje temperaturer i bundvandet og overvejende svage vinde i perioden. Den svage vind har hæmmet nedbrydningen af lagdelingen af vandsøjlen og tilførslen af nyt bundvand, og dermed bremset udskiftningen af iltfattigt bundvand med iltrigt vand.

Desuden fremgår det af rapporten, at usædvanlig meget regn i september og oktober har betydet en stor afstrømning af ferskvand fra land til havet. Det har formodentlig givet en stor tilførsel af næringsstoffer, som har givet næring til alger.

De kortlevende mikroskopiske alger er efterfølgende døde og faldet ned på havbunden, hvor de er blevet nedbrudt under forbrug af ilt. Denne omsætning af plantematerialet blev stimuleret af den relativt høje temperatur i bundvandet.

Ingeniøren.dk skriver, at ifølge forskerne fra Aarhus Universitet, som rådgiver regeringen, er landbrugets kvælstofudledning hovedårsag til det dårlige vandmiljø.

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi udsender hvert år fire iltsvindsrapporter. Rapporterne beskriver de aktuelle iltforhold i de danske farvande i perioderne juli-august, august-september, september-oktober og oktober-november. Perioderne dækker det tidsrum, hvor iltsvind typisk er mest udbredt. Den aktuelle rapport gør status for udviklingen og udbredelsen af iltsvind i de indre farvande i årets sidste rapporteringsperiode. Formålet er at give offentligheden et overblik over iltsvindssituationen i perioden.

Læs hele rapporten ”Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2019” her.

Skriv en kommentar