Naturstyrelsen drømmer om et fremtidigt projekt i marsken, hvor 2700 hektar landbrugsjord øst for Ribe skal omdannes til våd natur i med mange miljø-, natur- og klimagevinster. På forhånd har landbruget fået vetoret, så der er ingen garanti for gennemførelsen, selvom minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) påstår, at projektet er i ”fuld gang”
Kigger man mod øst fra toppen af Ribe Domkirkes tårn, ser man i dag konventionelle marker med korn, majs og kulturgræsser, så langt øjet rækker. Men i fremtiden kan det syn blive anderledes.
Et stort klima- og naturprojekt vil genskabe landbrugsjorden som natur med våde enge. Naturstyrelsen er gået sammen med Esbjerg Kommune, DIN Forsyning og Jysk Landboforening om opgaven, der kan resultere i et af Danmarks største klima-lavbundsprojekt.
Det fremgår 9.12.2024 af en pressemeddelelse fra Naturstyrelsen.
Øst for Ribe er det planen at forsøge at få op til 2700 hektar landbrugsjord taget ud af landbrugsdrift og omdannes til moser og enge. Det vil få betydning for klimaet, da det reducerer udledningen af CO2. Hvis landbruget går med til, at alle 2700 hektar udtages, forventes det, at der kan undgås en udledning på omkring 37.000 tons CO2 om året.
– Vi har sat gang i en historisk omstilling af Danmarkskortet, og vi er allerede i fuld gang. I Ribe forener vi nu kræfterne om dét, der kan blive Danmarks største klima-lavbundsprojekt til gavn for vores klima, natur og vandmiljø. Det er netop den type samarbejde, vi får brug for, hvis vi skal lykkedes med den enorme opgave, vi sammen har sat os for, fortæller minister for grøn trepart, Jeppe Bruus (S).
”Det er en forudsætning for projektet, at de lokale lodsejere har lyst til at medvirke. I dag ejes jorden inden for undersøgelsesområdet nemlig af ca. 150 forskellige lodsejere. Det er helt frivilligt, om man vil afgive jord til projektet” Formand for Jysk Landboforening, Niels Laursen
Projektet sikrer samtidig, at der udledes mindre kvælstof til Vadehavet. Det forventes, at der kan undgås en udledning på op til 108 tons årligt. Tilbageholdelsen af CO2 og kvælstof bliver dog først fastlagt nærmere i forundersøgelsen. Ligesom projektet kan give nye levesteder for især mange fuglearter, og flere kan få glæde af at høre rørdrummens karakteristiske lyd eller se den store rørhøg, når de færdes i området.
Fokus på klimasikring
Andre sidegevinster ved projektet er, at det bidrager til naturbaserede løsninger indenfor klimatilpasning. Som led i at beskytte Ribe mod fremtidens voldsommere vejr skal det undersøges, om der kan etableres store områder øst for byen, hvor vandet fra åerne kan parkeres – i tilfælde af ekstrem nedbør.
Vandparkeringen vil i givet fald være på 500-1000 hektar inden for undersøgelsesområdet. Den udvidelse af projektet skal finansieres af Esbjerg Kommune:
– Det her projekt er med til at løse flere af vores tids største udfordringer. Her får vi beskyttet Ribe mod oversvømmelser, mens vi samtidig får bremset vores CO2-udledning. Det er fantastisk, at sådan et stort klima- og naturprojekt kan ske ved Ribe, siger borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen.
Det bliver desuden undersøgt, om projektet kan udvides med 200-300 hektar skovrejsning, som kan bidrage til yderligere CO2-binding, beskyttelse af drikkevandet og give nye muligheder for friluftsliv. Et statsligt skovrejsningsprojekt sker typisk ved et partnerskab mellem stat, kommune og evt. forsyningsselskabet.
Lodsejere skal være med på ideen
Men måske bliver det storstilede projekt aldrig til noget. Det er nemlig en forudsætning for projektet, at de lokale lodsejere har lyst til at medvirke.
I dag ejes jorden inden for undersøgelsesområdet af ca. 150 forskellige lodsejere. Det er helt frivilligt, om man vil afgive jord til projektet. Lodsejerne blev præsenteret for planen ved et indledende møde i juni, og når processen med jordfordelingen går i gang, skal mulighederne drøftes med lodsejerne.
Her har lodsejerne mulighed for at købe andre jorder for den pris de har modtaget for deres arealer eller at få udbetalt kompensation. De kan også sælge deres jord til projektet:
– Lodsejerne skal være med på ideen – ellers bliver projektet ikke til noget. Men mange vil gerne bidrage til den grønne omstilling – og de virker også positive over for ideen her. Jeg ser frem til samarbejdet, og til at vi i fællesskab finder gode løsninger for området, siger formand for Jysk Landboforening, Niels Laursen.
FAKTABOKS: SÅDAN MINDSKER LAVBUNDSPROJEKTER CO2-UDLEDNINGEN:
Lavbundsjorder er en type jord, der indeholder meget organisk materiale. Hvis tørvejorden bliver tør og drænet, bliver jorden iltet. Dermed bliver det organiske materiale nedbrudt, og dét udleder CO2.
Men hvis tørvejorden bliver våd, stopper nedbrydningen af det organiske materiale. På den måde bliver CO2’en i jorden – fremfor at ende oppe i atmosfæren.
Faktaboks: Danmarks største lavbundsprojekt
• Fra november 2024 starter de tekniske og biologiske forundersøgelser i området. Det tager typisk et år. Undersøgelserne skal belyse, hvilke hensyn der skal tages til omgivelserne f.eks. infrastruktur og natur, hvis projektet skal realiseres.
• Klima-lavbundsprojektet er statsligt finansieret, og det er estimeret til at koste i omegnen af 397 mio. kroner.
• Inden for undersøgelsesområdet er der i dag ca. 150 lodsejere, der tilbydes at deltage i jordfordelingen, der ledes af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
• Der skal udtages 140.000 hektar lavbundsjorder inden 2030. Det samlede antal hektar fra Ribe-projektet skal indgå i dét tal.
Bannerbillede: Sangsvaner på mark ved Tved Å. Foto: Lars Maltha Rasmussen.
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Lavbundsmarker bønderne har svært med at dyrke er pludselig blevet guld værd.
Det er absurd at vi skal finde os i at privatpersoner får lov til at bestemme om naturområdet ved Ribe skal ødelægges. For det er jo det der er konsekvensen hvis ikke ripenserne og andet godtfolk råber op – og som noteret ovenfor er området næppe dyrkbart.
Jeg krydser fingre for at det lykkes, men Gad vide hvor mange penge det kommer til at koste for mug og alle andre danskere.
Og så kan jeg ikke lade være med at skele til den aftale om Carbon Catching, som er indgået med Ørsted. Kravet til Ørsted er at udtage 450.000 tons CO2 årligt fra 2030 og 10 år frem. Og hvor mange penge får de for det????
Prisen for udtagning af jorden i Ribe bør vel sættes i forhold til Ørsted-projektet. 37.000 tons i forhold til 450.000 tons er cirka 1/12- del, så hvad skal prisen være, når vi samtidig fjerner forureningen af vand og jord?????
Som det efterhånden er blevet politisk sædvane, så er der straks kø ved fordøren, hvor man uddeler roser til sig selv for et projekt, der endnu ikke er i nærheden af at blive realiseret. Omme ved bagdøren – hvor arbejdet skal gøres – kniber det langt mere med interesse og indsats. Her er endnu en begejstret deltager i det visionære projektforslag: https://www.wsp.com/da-dk/nyheder/2024/danmarks-stoerste-klima-lavbundsprojekt-gaar-i-gang – men læg mærke til, hvor beskeden en effekt effekt der rent faktisk forventes af den enorme investering.