Supersprøjtegift i majsmarker dræber nabolagets bier

Miljøorganisationer har i årevis protesteret mod de bidræbende sprøjtegifte. Foto: Greenpeace.

I starten af 2010’erne observerede man påfaldende stor dødelighed blandt bi-familier i nærheden af majsmarker i Indiana, Ontario og Quebec. Majs er den afgrøde som lægger beslag på det største dyrkningsareal i Nord-Amerika. Næsten al majs udsæd er behandlet (bejdset) med neonikitinoider (NNI’er), som er en insektgift. Fund af døde bier samt rester af NNI’er i bistader om foråret, vakte mistanke om, at bi-døden kunne hænge sammen med NNI-forurenet støv fra majssåningen. Undersøgelser, som har skullet påvise, om der er sammenhæng mellem bidød og NNIs, har været kritiseret for ikke ar være naturtro, d.v.s. ikke at undersøge effekten af NNI-eksponering som i størrelse og tidsrum svarer til, hvad bierne er udsat for i naturen.

På baggrund af kritikken er der foretaget et studie, som først har undersøgt hvor store koncentrationer af visse agrokemikalier bier er udsat for og hvor længe. Undersøgelsen er lavet efter at Canada påbød brud af støvbindende midler i forbindelse med majssåning for at mindske støvbåren forurening med bl.a. insektgifte.

I landbruget er der stærkt delte holdninger til de bidræbende kemikalier, men man forsøger at klare problemet med skiltning. Foto: Stevnsbladet.

De opnåede kvantitative resultater er derefter brugt til at designe et førsøg, som skal vise hvordan honningbiers sundhed påvirkes af NNI eksponering i et omfang svarende til hvad de udsættes for i naturen nær majsmarker.

I den kvantitative del af undersøgelsen registrerede man 26 forskellige agrokemikalier  bl.a. miticider (midegifte), fungicider (svampegifte), herbicider (plantegifte), NNIs og andre insektgifte. Blandt NNIs var stoffer som clothianidin, thiamethoxam, imidacloprimid, og acetamiprid. Der var signifikant flere agrokemikalier i prøver indsamlet fra bistader tæt på (< 500 meter) majsmarker sammenlignet med prøver indsamlet på afstand (> 3 kilometer) af majsmarker.

Også i Danmark dør bifamilier i massevis. Foto: Navisen.

Fund af agrokemikalier var ikke begrænset til foråret, men fandt sted over hele sæsonen.

I anden del af undersøgelsen tilførtes bikolonier NNI-forurenet pollen. Eksponering på larvestadiet viste  effekt på antal og længde af flyvninger hos de voksne bier. Bier som på puppestadiet havde været eksponeret til NNI’er havde 23 procent større dødelighed i forhold til ikke-eksponerede.

Forekomst af NNI’er i pollen i bikolonier i 3-4 måneder i sæsonen må på denne baggrund forventes at nedsætte levetiden for mange generationer af arbejderbier udviklet gennem forår og sommer. Denne forøgede dødelighed blandt arbejderbierne kan i teorien medføre en cyklus af ufuldstændig fødeindsamling som igen kan svække biernes sundhed.

(forts…)

Læs hele den videnskabelige artikel.

Oversættelse og bearbejdning: Jesper Andersen.

 

Gylle.dk tilføjer:

Også problem i Danmark

 

Når årets høst er overstået, og de danske landmænd til efteråret sår den vintersæd, der skal høstes næste år, vil rapsfrøene for tredje år i træk være smurt ind i pesticider, som EU-Kommissionen forsøger at forbyde på friland.

Miljøstyrelsen har nemlig igen givet dispensation til at bejdse vinterrapsfrø med insektgifte fra gruppen af neonikotinoider, selv om EU allerede for tre år siden forbød at behandle blomstrende afgrøder med den pesticidgruppe. Det skriver Ingeniøren.dk 17. juli 2017.

Det skyldes, at neonikotinoiderne er meget giftige for bier, hvilket Miljøstyrelsen selv fremhæver. Bestanden af honningbier er de fleste steder i verden gået kraftigt tilbage. Stadig flere forskningsresultater peger på, at netop neonikotinoider er skyld i bidøden.

Nye studier: Neonikotinoider er skyld i bidød
Så sent som for et par uger siden kom to nye studier i det prestigefulde videnskabstidsskrift Science til samme konklusion. Med forskellig baggrund konkluderede de begge, at insektgiftene tager livet af bier.

(forts…)

Læs hele artiklen.

Massedød blandt bifamilier i Tyskland

Se denne nyhedsudsendelse fra TV-stationen Das Erste

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.