Svin på guldøl og lykkepiller

Fra fødsel til død gennemlever det danske svin en tilværelse på stadig flere kemiske krykker – med brunstsynkronisering af sopolte (førstegangs gravide søer) og kemisk kastration af orner som de nyeste påfund. Trods den omfattende anvendelse af kemiske midler deklareres ingen af disse potente lægemidler, før din flæskesteg lægges ud i køledisken. Ej heller guldøllerne som soen får, før den skal føde, og lykkepillerne når den har gjort det – derom senere

Af Kjeld Hansen, gårdejer og journalist og redaktør

Din flæskesteg begynder sin tilværelse i et bad af antibiotika. Når pakkeposten ankommer til svinekødsfabrikken med den ugentlige portion sæd fra ornecentralen, så fortyndes den i en cocktail af antibiotika, før insemineringen kan begynde. Amoxicillin og gentamicin er de to hovedingredienser i pakken, der skal inaktivere eventuelle bakterier i sædposen.

Der er tale om veterinær brug af sundhedsvæsenets bredspektrede antibiotikum Amoxicillin, som 25-30 % af alle E-colibakterier allerede er resistente overfor, og Gentamicin, der er et af de få, men meget vigtige midler mod bakteriel blodforgiftning og hjerteklapinfektioner, som sundhedsvæsenet har. Indtil videre er der ikke registreret resistens mod Gentamicin, men hvis der udvikles resistente E-colibakterier, som Gentamicin ikke længere kan slå ned, vil det være en alvorlig sag for sundhedsvæsenet – og for dig.

Men livet begynder altså for de danske svin i et bad af antibiotika, og det er ikke småting, der spenderes. Antallet af søer var 920.000 dyr pr. 1. april 2026 ifølge Landbrug & Fødevarer, og da de insemineres 2,3 gange årligt, bliver det til over to millioner sædposer med antibiotika, før der overhovedet er født en eneste gris!

Efter insemineringen med ornesæd i antibiotika er soen populært sagt gravid i tre måneder, tre uger og tre dage, i gennemsnit 116 dage, før fødslen går i gang.

Allerede inden da har der været gang i medicinskabet. De førstegangsfødende søer (sopoltene – 182.000 dyr pr. 1. april 2026 ifølge Landbrug & Fødevarer) får lige en omgang kunstigt kønshormon, så de alle sammen kommer i brunst på samme dag. Det letter arbejdet med insemineringen, når hele staldafsnittet koger af brunstige søer på samme tid, og altså også føder stort set samme dag.

Ni ud af 10 danske grisesøer får i dag synkroniseret deres første graviditet ved hjælp af en dosis syntetisk kønshormon. Syge er de ikke, men alligevel får de dette lægemiddel. Det sker udelukkende af økonomiske årsager, og det er lovligt, men fremgår ikke af varedeklarationen, når du køber flæskesteg eller svinekoteletter.

De tre varemærker, Altresyn, Folliplan og Siufertil, er blevet uundværlige kemiske hjælpemidler til synkronisering af de førstegangsfødende grisesøer, og de anvendes i dag overalt i svinekødsproduktionen, men uden deklaration til forbrugerne. Alle tre er baseret på kønshormonet altrenogest.

Hvad der sker ude i vandmiljøet, når gylle med rester af disse kønshormoner spredes over det meste af landbrugsarealet og siver via dræn ud i vandløb og fjorde, er der ingen kontrol med. Derimod ved man, at når der uddeles kønshormon til svinene, befinder yngre kvinder sig i en risikozone, hvis de er gravide eller ønsker at blive det. Det viser en advarsel fra den amerikanske Food and Drug Administration, FDA, som i efteråret 2022 offentliggjorde en liste over personer, der slet ikke bør håndtere kønshormoner som altrenogest. Det drejer sig først og fremmest om kvinder, der er eller kan være gravide, men også kvinder med vaginal blødning af ukendt årsag eller med påvist eller mistænkt brystkræft.

Listen nævner desuden personer med blodpropper eller øget tendens til blødninger, med hjertesygdomme eller slagtilfælde samt leversygdomme. Endelig gælder advarslen kvinder med tumorer (kræftknuder), som har udviklet sig efter brug af p-piller eller andre østrogenholdige lægemidler.

Denne dramatiske alarm baserer FDA på en stribe indberetninger om negative bivirkninger af altrenogest for især kvinder, med teenagepiger helt ned til 14 års-alderen. I de fleste tilfælde var kønshormonet optaget gennem huden, og bivirkningerne hos kvinder og piger omfattede især unormal eller udeblivende menstruation og hos mænd nedsat sexlyst. Andre gener omfattede ifølge FDA hovedpine, feber, mavesmerter, kvalme, diarré, opkastning og udslæt.

For den danske svineindustri ville det skabe store problemer, hvis den amerikanske advarsel skulle efterleves her til lands, hvor der årligt produceres 41 millioner svin. Det skyldes, at mere end halvdelen (51%) af de ansatte i svinestaldene er udlændinge, især fra Østeuropa, og en meget stor andel er yngre kvinder.

Hvad angår dyrevelfærden for de unge sogrise, så udvikler vores organer, vores hud og mange sygdomme sig stort set ens i svin og mennesker. Umiddelbart er det altså nærliggende at antage, at medicinerede sogrise kan opleve hele det samme spektrum af bivirkninger som kvinder i fertilitetsbehandling eller transkønnede i hormonbehandling, dvs. hovedpiner, feber, mavesmerter, kvalme, diarré, opkastninger og udslæt.

Ingen har dog undersøgt bivirkningerne. Ganske vist foretog landbrugets videncenter SEGES allerede de første eksperimenter med kønshormonet altrenogest til svin i 1999, og man har siden da fulgt udviklingen, men udelukkende med fokus på de avlstekniske og økonomiske fordele. Om effekten på miljøet ved man kun lidt. Takket være tyske bekymringer i 2013 er der i EU-regi foretaget laboratorieforsøg, hvor akvariefisk i flere generationer blev udsat for altrenogest. Resultaterne var alarmerende. Frugtbarheden hos voksne fisk og overlevelsen blandt ungerne faldt, og det skete et markant skifte i kønsfordelingen. Der kom flere hanner end hunner, hvilket klart understreger kønshormonets potente effekt.

De godkendte varemærker er derfor forsynet med en advarsel, der lyder:

”Må ikke udledes i vandløb, da dette kan være farligt for fisk og andre organismer i vandet. Ikke anvendte veterinærlægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer. Ved spredning af gylle fra behandlede dyr skal den minimumsafstand til overfladevand, som er fastsat i henhold til nationale eller lokale bestemmelser, nøje overholdes, idet gødningen kan indeholde altrenogest, som kan forårsage uønskede påvirkninger af vandmiljøet”.

I Danmark er denne minimumsafstand til overfladevand, dvs. vandløb, søer og fjorde, blot tre meter. Årligt udbringes der 35-40 millioner tons gylle, fortrinsvis fra svin. Det svarer til 13,5-15,4 tons gylle på hver eneste hektar landbrugsjord landet over. En hektar svarer til 100 gange 100 meter.

Så går fødslen i gang, og det gør ondt at føde – både på mennesker og dyr. Men i hvert fald søerne kan have godt af at få en lille skid på, inden småsvinene kommer til verden. Det mener man i de kredse, der producerer din flæskesteg. To til tre guldøl er opskriften på en rolig fødsel.

Men kemi skal der også til. En af de største veterinære svinepraksis i Danmark med navnet Porcus har for nylig givet opskriften på en effektiv svinefødsel. Den begynder med en gang obligatorisk smertestillende Metacam morgenen efter fødslen. Senere samme dag skal soen have to milliliter Oxytocin, som er et hormonmiddel, der virkelig batter.

Rigtig mange kvinder kender Oxytocin som et velsignet lægemiddel, hvis de har været gennem en vanskelig fødsel. Læs her, hvad netdoktor.dk kan fortælle om dette receptpligtige lægemiddel:

”Oxytocin er et hormon ofte kendt som ‘kærlighedshormonet’. Det findes naturligt i kroppen og udskilles ved kys og kram, og ved forelskelse udskilles høje mængder. Oxytocin giver en følelse af lykke og velvære, og derfor menes det at have betydning for, når mennesker knytter tætte bånd til hinanden.

Oxytocin virker flere forskellige steder i kroppen:

Hjerne: Oxytocin indgår i det såkaldte ’belønningssystem’ i hjernen, i samspil med dopamin. Derfor får man en følelse af lykke og velvære, når oxytocin frigives.

Bryster: Oxytocin frigives ved amning når brystvorterne stimuleres. Oxytocin fører til at mælkekirtlerne i brysterne klemmer sig sammen, så mælken presses ud.

Livmoder/fødsel: Når oxytocin udskilles i forbindelse med fødsel får det livmoderen til at trække sig sammen. Det skaber et stræk i livmoderhalsen, som fører til at mere oxytocin frigives, hvilket giver flere sammentrækninger, og sådan bliver det ved til barnet er født.”

Om soen føler lykke og velvære efter et skud Oxytocin, er nok svært at måle, men det er heller ikke derfor, hun får hormonmidlet. Soen får Oxytocin for at sætte gang i mælkeproduktionen af hensyn til småsvinenes overlevelse og for at få hendes livmoder til at trække sig sammen. Hun skal af med efterbyrden hurtigst muligt for at undgå komplikationer. Allerede nu skal hun gøres klar til den næste inseminering, som typisk skal den finde sted fire uger senere.

De nyfødte småsvin bliver budt velkommen til verden med et skud Amoxillin eller Oxytetracyklin. De får antibiotika for at forebygge risikoen for navleudposninger eller navlebetændelser.

Derefter går det ellers bare derudaf.

Småsvinene skal have en stribe forebyggende behandlinger mod sygdomme, der kan forårsages af virus eller bakterier. Obligatorisk gives der anti-parasitære midler til forebyggelse af parasitter, som f.eks. coccidiose og indvoldsorm. Er det ornegrise, der skal kastreres manuelt, får de også én injektion med Finadyne op til ½ time før indgrebet for at dæmpe smerterne, når testiklerne klippes af.

Tre uger senere eksploderer forbruget af kemi i svinestaldene. Det skyldes, at småsvinene fjernes fra modergrisen i en alt for tidlig alder. De er ikke i stand til at undvære somælken og skifte over til anden føde, og reaktionen kommer prompte i form af livstruende diarre.

Tidligere klarede svinekødsproducenterne dette problem ved hjælp af tungmetallet zink, men det har været forbudt siden sommeren 2022 af hensyn til miljøet. De dygtigste producenter har lært sig at undvære zinken uden at sætte anden kemi i stedet, men de mindre dygtige vælger at medicinere småsvinene over en kam med antibiotika som f.eks. Neomycin.

Og de udygtige er der mange af. Det har betydet, at forbruget af antibiotika til svin er løbet helt løbsk.

I dag anvendes der mere antibiotika på svinefabrikkerne end for 24 år siden. I 2023 var forbruget til svin 72,85 tons efter en stigning fra 71,3 tons året før. I procenter var det en stigning fra 82.80 % til 84.03 % af al ordineret veterinær medicin, hvilket er i lodret modstrid med alle erhvervets løfter i veterinærforliget om 8 pct. reduktion i antibiotikaforbruget med udgangspunkt i 2018-niveauet.

Sidste stop på svinets rejse mod slagteriet gælder ornelugten fra hangrisene.

Ornelugt er meget ubehagelig og bestemt ikke befordrende for appetitten. Derfor plejer svinekødsproducenterne at skære testiklerne af de små hangrise, så de ikke kan producere det ildelugtende stof skatol. Hvis man undlader kastration, vil nogle af disse grise ved slagtning have ornelugt i kødet.

Denne fysiske fjernelse af testiklerne behøver man ikke foretage længere, fordi nu er der kommet kemiske produkter i handlen, der kan fjerne ornelugten. Improvac® er et kemisk kønshormon, der kan træde i stedet for den brutale kastration.

Det aktive stof i Improvac® er et gonadotropin-releasing hormon. Der er tale om et vigtigt overordnet kønshormon, som produceres naturligt i hjernens hypothalamus hos både mennesker og dyr. Hormonet stimulerer hangrisens immunsystem til at danne antistoffer, der standser testiklernes produktion af testosteron og androstenon, som giver ornelugten.

Indsprøjtningen skal ske to gange med fire ugers mellemrum, og sidste dosis skal gives senest fire uger før slagtetidspunktet. Efter anden dosis svinder testiklerne ind i løbet af en uges tid, og svinenes adfærd kommer til at ligne et kastreret svin helt uden hormonproduktion.

Svinekødsproducenterne kalder det konsekvent for en “vaccination”, når de blokerer ornegrisenes naturlige produktion af testosteron. Det er en raffineret form for sprogsvindel, hvor man sygeliggør raske dyr som undskyldning for at manipulere deres immunsystem. Rent bortset fra at der er tale om kønshormoner og ikke en vaccine, hvilket gør ordtvisten ganske alvorlig.

Den Danske Ordbog definerer ordet vaccine, som et ”svækket smitstof der i en lille dosis indføres i kroppen, hvorved denne udvikler antistoffer mod den pågældende farlige sygdom”.

Naturligvis er det en lettelse for personalet ikke at skulle lokalbedøve og kastrere hangrisene, dvs. bortskære testiklerne, så der er en velfærdsmæssig gevinst for både mennesker og dyr ved at undlade kastration, men indsprøjtning af de store hangrise med Improvac® er bestemt ikke uden risici for den, der gør det.

Der er tale om et særdeles potent kønshormon, der kun skal gives med 600 mikrogram pr. svin for at virke. Anbefalingerne præciserer da også, at der skal udvises den største forsigtighed ved brug af vaccinen. Man skal benytte en særlig sprøjte, som beskytter mod kanyleuheld. Ved en utilsigtet selvinjektion vil vaccinen have lignende effekt på mennesker, særligt hvis man er ude for uheld med kanylerne to gange i træk, hvad der næsten er uundgåeligt i praksis.

Produktet standser altså også testiklernes produktion af testosteron og androstenon hos mænd. Kvinder må overhovedet ikke benytte dette middel, da det kan have fatale virkninger på deres hormonsystem og herunder påvirke graviditetsforløb.

Improvac® blev taget i brug i 2023, og allerede i 2025 blev mere end en million hangrise kemisk kastreret (1.411.667 ifølge databasen Vetstat), og stigningen fortsætter. I de første syv måneder af 2026 fik 1.263.333 ornegrise Improvac. Med den eksponentielle stigning, som forbruget udviser, vil kemisk kastration sandsynligvis blive dominerende i de kommende år, medmindre forbrugerne vælger at boykotte de kemiske grise af frygt for forurening med kønshormoner.

Så hvad kan man gøre, hvis man gerne vil spise en lækker flæskesteg eller et par saftige svinekoteletter, men mister appetitten ved tanken om al den kemi, der er hældt i dyrene? Det nytter ikke at læse de lovpligtige varedeklarationer – de siger intet om de kemiske hjælpemidler under svinets opvækst.

Der er kun et valg: Køb kød fra en økologisk gris. Bortset fra de økologiske sædprøver, der også svømmer i antibiotika, er den økologiske gris vokset op uden kemiske krykker.

Bannerbillede: Resterne af de mange tons veterinære lægemidler, der anvendes i den danske kødindustri, spredes rutinemæssigt og uden forudgående rensning, på markerne, hvorfra gyllen med kemirester siver ud i naturen. Foto: Gyllespreder. Fotograf: Finn Birkholm-Clausen