Svinefabrikkerne truer sundheden i dit lokalsamfund

Risikoen for at få bylder og betændte sår stiger, jo nærmere man bor på en smittebærende svinefabrik. I dag betragtes stort set 100 procent af de konventionelle svinefabrikker som inficerede med MRSACC398. Desuden florerer bakterien også i mindre målestok på minkfabrikker og i kvægbesætninger.

Både svinemedarbejdere og lokalbefolkning udsættes for en sundhedstrussel fra svinefabrikkerne, og jo nærmere du bor ved en svinefabrik, desto større er din risiko for at blive ramt af MRSA-infektioner

Luften I de danske svinefabrikker er nu så stærkt forurenet med MRSACC398-stafylokokker, at den udgør en klar smitterisiko både for folk i og udenfor produktionshallerne. Smitten kan nemlig spredes fra fabrikkerne ad to veje: gennem luftventilationen og ud i miljøet, og af personer der bevæger sig fra fabrikkerne og ud i lokalsamfundet. For folk på landet udgør forureningen fra svinefabrikkerne desuden en klar overrisiko for at få infektioner med MRSACC398. Risikoen stiger, jo nærmere man bor en svinefabrik.

Det fremgår af to nye undersøgelser fra Danmark, som dermed dokumenterer, at kommunale tilladelser til udvidelser eller nyetablering af svinefabrikker kan skabe en reel sundhedstrussel for lokalbefolkningen, og at denne trussel er afhængig af afstanden mellem lokalsamfund og fabrikker. Undersøgelserne sætter et stort spørgsmålstegn ved værdien af MRSA-handlingsplanen fra 2015 og det veterinærforlig om antibiotika og MRSA, som Folketinget vedtog i december 2017.

Overlæge, dr. med. Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, er en af forskerne bag undersøgelserne.

De to nye undersøgelser er foretaget af forskere ved Statens Serum Institut, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Københavns Universitet.

Det støver med MRSA-bakterier

Udgangspunktet for de to undersøgelser er, at de store mængder støv i moderne svinestalde udgør en smitterisiko. MRSA-stafylokokkerne på svinene hvirvles op i luften, hvor de klæber til støvpartiklerne, som derefter afsættes på medarbejderne i staldene, kastes ud i miljøet gennem ventilationen eller transporteres ud med gylle, maskiner og andre redskaber.

Formålet med den nyeste undersøgelse, der blev publiceret i januar 2018, var at bestemme hastigheden for uskadeliggørelse af bakterien Staphylococcus aureus og den særlige variant husdyr-MRSA (eller CC398) i støv fra svinefabrikker. Elektrostatiske støvsamlere (EDC’er) blev anvendt til passiv prøveudtagning af luftbårne støvpartikler i 11 sektioner fra seks svinefabrikker. Overlevelsen af ​​Staphylococcus aureus blev målt i 196 støvprøver fra alle fabrikker og data blev brugt til at estimere forekomsten.

Som konklusion angiver forskerne bag undersøgelsen, at tilstedeværelsen af ​​MRSA i luftbåret støv fra fem ud af seks svinefabrikker kan være en vigtig årsag til overførsel af husdyr-MRSA. Både husdyr-MRSA og S. aureus blev konstateret velegnede til at overleve i staldstøv med halveringstider på fem dage, men afhængig af den oprindelige koncentration kunne bakterierne stadig påvises i fabriksstøv i ugevis efter prøveudtagningen.

Støv fra svinefabrikker kan således udgøre en smitterisko for mennesker i fabriksmiljøet, men også når smittebærende støv transporteres til andre miljøer. På den anden side vil risikoen falde med tiden. Disse resultater giver vigtig viden for at kunne mindske spredningen fra landbrugsmiljøer til andre miljøer f.eks. på værktøjer eller tøj og i forbindelse med rengøring af tomme husdyr-MRSA-positive stalde.

Svinetætheden i de danske kommuner (map 4) har afgørende betydning for befolkningens risiko for at pådrage sig en MRSACC398-infektion. Som det fremgår af kortet er der flest svinefabrikker i Thisted og Skjern-Egvad kommuner, men alligevel valgte forskerne at afprøve deres hypotese på Vejle, Hedensted og Horsens Kommuner trods de meget store forskelle i svinetætheden.

Smitterisikoen er afhængig af afstanden

I den anden undersøgelse fra januar 2017 (afleveret til publicering i januar 2017, men først udgivet et år senere) foretog forskerne en landsdækkende undersøgelse i Danmark af den geografiske udbredelse af MRSA-tilfælde generelt og specifikt for patienter med CC398-infektioner fra perioden 1. januar 2006 – 11 februar 2015.

Det meget lille antal patienter med MRSA-infektioner (n=15) fordeler sig ujævnt på de tre udvalgte kommuner Vejle (7), Hedensted (5) og Horsens (3).

I alt blev 11.174 MRSA-smittede patienter med nøjagtige adresser identificeret i MRSA-databasen, hvoraf 2706 (24 %) var af typen MRSA CC398. Heraf havde 632 (23 % af MRSA CC398-tilfældene) en klinisk infektion (sår, bylder el.lign.), og af de 632 kliniske tilfælde var 440 (70 %) forårsaget af husdyr-MRSA CC398 og 192 (30 %) var CC398-infektioner med ukendt oprindelse (MUO).

Patienternes bopæl blev kortlagt ved hjælp af ArcGIS software, og information om svinefabrikkerne blev hentet fra Det Centrale Husdyrregister (CHR).

Forskerne konkluderede, at forekomsten af CC398-infektioner er klart højere i landdistrikter end i byområder. Nok så epokegørende påviste de, at infektionsramte personer lever i gennemsnit tættere på svinebedrifter end den almindelige befolkning. Tallene taler deres tydelige sprog, og forskerne nævner denne vigtige konklusion i deres resume. De skriver: “The incidence of MUO CC398 infections was clearly higher in rural than in urban areas, and such cases lived on average closer to pig farms than the general population.”

Ingen signifikant forskel

Imidlertid har forskerne ikke været i stand til at eftervise konklusionen ved at se på data fra tre subjektivt udvalgte kommuner (Vejle, Hedensted og Horsens Kommuner), og det gør de et større nummer ud af. Om denne del af undersøgelsen skriver de: “However, within three pig-farming-dense municipalities, patients with MUO CC398 infections did not live closer to pig farms than population controls.”

En nøjere granskning af materialet afslører, at de tre udvalgte kommuner blot tilsammen rummer 15 patienter ud af det samlede antal for hele landet på 192 patienter (kort 4). Alene af den grund er analysen næppe noget værd, da der er alt for få observationer til at kunne måle en signifikant forskel. Det har forskerne da også undladt.

De tre kommuner karakteriseres desuden ganske fejlagtigt som sammenlignelige ”svinetætte” (pig-farming-dense) kommuner. Tværtimod er de meget forskellige, fremgår det af kortene i undersøgelsen. Vejle Kommune har den næsthøjeste tæthed af svinefabrikker (181-240 fabrikker), Hedensted Kommune den middelhøje tæthed (121-180), mens Horsens Kommune har den næstlaveste tæthed (61-120).

Desuden er den manglende påvisning af afstandseffekten i de tre kommuner hverken analyseret statistisk eller på anden måde, men blot vurderet subjektivt. Alligevel påstår forskerne bag undersøgelsen, at ”this shows that direct environmental spread from neighbouring pig farms of MRSA CC398 is unlikely. Instead, community spread through other means of transmission than direct spread from farms may more likely explain the clustering of MUO CC398 in livestock-dense areas.”

Den eksplosive udviking i antallet af nysmittede danskere med den såkaldte svine-MRSA. Den tilsyneladende stagnation skyldes, at Statens Serum Institut ejendommeligt nok kun tæller nysmittede personer. Har man en gang været smittet, ryger man ud af statistikken, hvilket betyder, at der tilsyneladende bliver færre og færre smittebærere, mens realiteten er, at stort set alle personer i svinebranchen efterhånden må betragtes som inficerede.

Miljøsmitte og afstand er afgørende

Tilsammen dokumenterer de to undersøgelser, at MRSCC398-smitten spredes ad mindst to veje:

1.                        Medarbejderne bærer MRSACC398 ud af staldene og smitter videre ved kontakt i lokalsamfundet.

2.                        Som miljøsmitte, hvor de nye undersøgelser viser, at støv formentlig er en væsentlig faktor.

MRSA-handlingsplanen fra 2015 og det netop vedtagne veterinærforlig fra december 2017 til mere end 300 mio. kroner fokuserer ensidigt på at begrænse den menneskebårne smitte ved hygiejneforanstaltninger, når medarbejdere forlader staldene. Forholdsreglerne handler kun om bad, tøjskift og håndvask. Miljøsmitten har man derimod forholdt sig nølende til, formentlig fordi den diskussion er ganske ubehagelig, når kommuner ønsker at give lov til nye svinefabrikker.

Fagchef Anders Rhod Larsen, SSI, er tilsyneladende den eneste, der må udtale sig om tolkningen af svineundersøgelsen, men han har intet haft med den at gøre.

Men den går ikke længere. For første gang er det slået fast, at MRSACC398 kan smitte gennem miljøet, og at afstanden mellem boliger og svinefabrikker er af betydning for smitterisikoen. Eller sagt med andre ord: MRSA-smitten er i luften, og din risiko vokser for at blive ramt, jo nærmere du bor ved fabrikken. Det er godt nyt for gylleplagede naboer, der ønsker at forhindre yderligere gener i lokalområdet.

 

Artiklen er blevet rettet 6.2.2017 kl. 18:47, hvor billedet af fagchef Anders Rhod Larsen, SSI, blev flyttet. Han er ikke forsker og har ikke deltaget i nogen af de to undersøgelser, selvom han alligevel har udtalt sig som den eneste om tolkningen af resultaterne; se artikel i ingenøren.dk.

Så mange dage kan MRSA-bakterierne overleve i miljøet i de forskellige typer af svinestalde. Nursing: farestalde; Weaning: smågrisestalde; Slaughter: slagtesvin.

 

 

Andre populære indlæg:

Comments

comments

2 kommentarer til Svinefabrikkerne truer sundheden i dit lokalsamfund

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.