Svinebaroner scorer kæmpetilskud, mens naturen udsultes

I al stilhed har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) foræret knap 300 mio. kr. til nogle af landets rigeste svinebaroner. Samtidig fortsætter udsultningen af naturbevarelsen med minimale budgetbeløb over de kommende fire år.

Lunde Larsen har valgt at forgylde 139 svinebaroner med tilsammen 297 mio. kroner i direkte tilskud til udvidelser eller nybyggeri af svinefabrikker landet over. Pengene har ministeren hentet fra EU via Den Europæiske Landbrugsfond, der har som formål at finansiere udvikling i landdistrikterne. Blandt de heldige finder man millionærer, landbrugspolitikere, miljøkriminelle og lokalt forhadte svineproducenter.

Derimod er investeringerne i naturbevarelsen skruet ned til et absolut minimum i de kommende fire år, hvor der afsættes 18, 17, 17, og 17 mio. kr. til hele landet.

Stenrige godsejere scorer tilskuddet

Den absolutte topscorer på listen over Lunde Larsens lykkelige modtagere af svinestøtten er ejerne af Bregentved Gods på Midtsjælland. Det er en af landets største landbrugsvirksomheder med 3465 hektar under plov, og et af landets største skovdistrikter med 3.094 hektar fordelt på 30 skove.

Godsets nuværende ejere er kammerherre, hofjægermester greve Christian G. P. Moltke og greve Frederik C. A. Moltke, og de to velhavere har modtaget tilsagn om i alt 28 mio. støttekroner til fire nye svinefabrikker. Da fabrikkerne opføres som selvstændige anpartsselskaber, kan de to grever oppebære fire gange det maksimale tilskud på 7 mio. kr. til hvert byggeri. Som ejere af landets største landbrug modtager de to grever i forvejen 6 mio. kr. årligt i landbrugsstøtte.

Månegris-projektets far er også med

Højt på gavelisten står også den kontroversielle Venstre-politiker og initiativtager til det såkaldte Månegrisprojekt i Thy, Niels Jørgen Pedersen. Også han har scoret de maksimale 7 mio. tilskudskroner til et nybyggeri. Niels Jørgen Pedersen var ganske kortvarigt formand for den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer i 2011-12, men forlod posten på grund af en dårlig arm. Ved det kommende valg i november er han borgmesterkandidat for Venstre i Thisted Kommune.

Langt fremme i tilskudskøen finder man et par af de toneangivende organisationsfolk i dansk landbrug. Selveste formanden for De danske Svineproducenter, Henrik Mortensen, får en bankoverførsel på 6,2 mio. kr. til en ny svinefabrik, mens ejeren af selskabet Krogsgaard Bacon Aps i Ringkøbing modtager 3,5 mio. kr. til modernisering af et eksisterende anlæg. Ejeren af dette og tre andre svineanpartsselskaber er svineproducent Asger Krogsgaard, der samtidig er næstformand i den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer.

En mere farverig skikkelse er svineproducent Benny Ravn Bonde i Haderslev, der modtager 896.640 kr. til modernisering af en svinestald. Benny Ravn Bonde er politisk berygtet som medlem af Haderslev Kommunalbestyrelse for Liberal Alliance (tidligere De konservative), hvor han trods posten som viceborgmester og formand for Plan- og Miljøudvalget er blevet politianmeldt og dømt gentagne gange i miljøsager.

Flere milliontilskud er også givet til udvidelser af fabriksanlæg, der tidligere er blevet mødt med en storm af naboklager. Det gælder f.eks. 1.674.620 kr. til Risbækgård Aps på Møn, der er ejet af svineproducent Bjerke Jensen. Østmøn Naturforening har gentagne gange klage over manglende miljøtilladelse, overtrædelser af påbud og en række andre forhold omkring Risbækgård.

Ejeren af Krigsagergård ved Gilleleje står til en gavepakke på 1.672.400 kr. til modernisering og udvidelse af svineproduktionen, til trods for massive klager over en tidligere udvidelse med øget naturbelastning i form af gylleforurening, lugtgener, m.m. Selve ejendommen og nærområdet rummer særligt beskyttede naturområder, både paragraf 3 og Natura 2000 områder, der er følsomme overfor kvælstofforurening.

CVR-finten forgylder de kreative grever

Det samlede, offentlige tilskud under denne ordning kan udgøre maksimalt 20 % af udgifterne til en ny svinefabrik eller modernisering af en eksisterende. De samlede, tilskudsberettigede udgifter kan dog højest udgøre 35 mio. kr., hvilket betyder, at det maksimale tilskud er 7 mio. kr. for hvert CPR nr. eller hver CVR-registrerede, primær jordbrugsbedrift.

Denne sidste regel er smart udnyttet af f.eks. topscoreren Bregentved Gods, der har oprettet fire selvstændige selskaber Eskildstrup Aps, Langesnage Aps, Sofiendal Aps og Turebylille Aps, der så hver har kvalificeret sig til 7 mio. kr. i tilskud. Tilsammen hæver Bregentved Gods altså 28 mio. kr. eller knap 10 procent af den samlede støtte fra Esben Lunde Larsen, til trods for ejerne er de samme til alle fire fabrikker.

Ingen garanti for øget beskæftigelse

Formålet med de 297 mio. kr. i tilskud til de 139 udvalgte er at øge produktionen af slagtesvin til de danske slagterier, der i en årrække har mistet betydelige mængder råvarer, fordi danske producenter sender deres svin til slagtning i udlandet. En prognose fra Landbrug & Fødevarer, L&F, indikerede i september 2016, at der ville blive slagtet 930.000 færre grise på de danske slagterier end året før. Størstedelen af faldet ligger i årets sidste måneder, og nedgangen så ud til at fortsætte i første halvår 2017, hvor antallet af svineslagtninger ventedes at falde med yderligere 700.000.

Lunde Larsens tilskudsordning vil angiveligt skabe 397.462 stipladser i de nye eller renoverede stalde, hvilket svarer til en øget årsproduktion på omkring 1,5 mio. slagtesvin, men der er ingen garanti for, at disse svin vil blive tilført de danske slagterier. Producenterne er fri til at eksportere de levende dyr til slagtning i udlandet, hvis de kan tjene mere på det, sådan som udviklingen har formet sig de seneste mange år. Reelt vil den danske støtteordning skabe øget beskæftigelse for slagteriarbejdere, men formentlig især i Tyskland. Trods den generøse millionstøtte er der ingen planer om at pålægge modtagerne leveringspligt til danske slagterier.

Spekulation i støttetilsagn

For at dæmme op for spekulanters handel med disse milliontilsagn har Landbrugsstyrelsen netop ændret reglerne for overdragelse af tilsagn på tre projektstøtteordninger, herunder tilskud til svinefabrikker.

Tidligere har det været muligt for landmænd at søge tilskud proforma for derefter at profitere på salg af “ubrugte tilsagn” til aktive landbrugere, uafhængigt af bedriften. Dermed har der været mulighed for, at spekulanter kunne tjene penge på at sælge tilsagnene videre.

– Det har aldrig været meningen, at tilsagn skulle blive en handelsvare. Der skal være lige adgang og en fair prioritering af ansøgningerne, og derfor er vi tilfredse med, at styrelsen får præciseret vilkårene for overdragelse af tilsagn, siger Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion, i en pressemeddelelse 9. oktober 2017.

Dog fremgår det klart af et svar fra ministeriet, at de 139 heldige støttemodtagere ikke er omfattet af de nye regler. De træder først i kraft i sommeren 2018, hvor der efter planerne skal uddeles nye støttemillioner.

Se hvem de 139 heldige støttemodtagere er.

Svineproduktionen 2009-2017

* Bemærk at der i 2015 var en ekstra slagteuge (uge 53). Det betyder, at såvel slagtninger som produktion i 2015 blev lidt større end ved normalt år med 52 uger.

**foreløbigt tal

Kilde: Landbrug & Fødevarer