Svineproducenterne siger nej tak til gulerod og kræver pisk i stedet

Landbrug & Fødevarer finder det urimeligt at blive bebrejdet det alt for høje antibiotikaforbrug i svinekødsindustrien, hvis fødevareministeren ikke snart hjælper erhvervet. Selv kan de ikke gøre mere, lyder det fra sektorformanden

I en usædvanlig skarp tone bebrejdes fødevareminister Jacob Jensen (V), at han ikke gør noget for at begrænse svinekødsindustriens rekordhøje forbrug af antibiotika. Det er væsentligt højere end det samlede forbrug i hele den humane sundhedssektor, og er stigende.

Den usædvanlig skarpe tone lyder også fra en usædvanlig kant, nemlig fra formanden for Landbrug & Fødevarers Sektor for Svineproduktion, H.C. Gæmelke, der selv er svineproducent. Det fremgår af en nyhedsartikel på Landbrug & Fødevarers hjemmeside for ”gris” den 22. maj 2025, at producenterne ikke længere vil lokkes med gulerødder, men nu kræver en håndfast pisk.

Risikerer at svigte aftalen

Ifølge den et år gamle Fødevare- og Veterinæraftale skal forbruget af antibiotika i kødproduktionen reduceres med otte procent inden udgangen af 2027 målt i forhold til forbruget i 2018, men den frivillige aftale har vist sig at være ønsketænkning. Tallene viser, at svineproducenterne kun har reduceret forbruget med 0,8 procent i 2024.

Der er således langt op til de 8 procent ved udgangen af 2027, og i øjeblikket registreres der ligefrem en stigning i anvendelsen af antibiotika målt i kilo aktivt stof. H.C. Gæmelke vil derfor have fødevareministeren til at trække i de tråde, der er nødvendige for at nå målet:

”Vi gør alt, hvad der står i vores magt, for at leve op til mål og midler i forhold til at få forbruget af antibiotika bragt ned. Men det kan undre, at vi ikke oplever, at Fødevarestyrelsen lægger de samme kræfter i at trække i samme retning. Vi har gentagne gange bedt om, at styrelsen viser rettidig omhu, og vi forstår ikke, hvad der holder myndighederne tilbage. Til gengæld ved jeg godt, hvem der bliver bebrejdet, hvis vi ikke når i mål inden for den aftalte tidsfrist. Det gør vi landmænd, men det vil være helt urimeligt,” understreger H.C. Gæmelke.

Helt konkret kræver Gæmelke, at Fødevarestyrelsen lever op til de forudsætninger i aftalen om antibiotika-reduktion, som er nødvendige. Det handler især om:

• En tilpasning af gult kort-ordningen
• At fremrykke implementeringen af benchmarking af dyrlæger
• En helt nødvendig opdatering af Antibiotikavejledningen
• Igangsættelse af alternativer til antibiotika bl.a. med lettere adgang til autovacciner

Kan ikke selv gøre mere

Redaktionen har kontaktet H.C. Gæmelke og spurgt ham, hvor svineproducenterne ikke selv reducerer forbruget af antibiotika, men kræver pisk fra fødevareministeren. Vi stillede følgende spørgsmål 27. maj:

”Det kan vække undren, at du – som formand for et liberalt erhverv – skyder ansvaret fra dig og kræver myndighedskontrol, hvis erhvervet skal leve op til samfundets ønsker om mindst muligt antibiotikaforbrug i kødproduktionen. Mit spørgsmål er: Hvorfor leverer erhvervet ikke selv, men kræver myndighedshjælp? Med zinkudfasningsfiaskoen in mente må der være stort behov for at vise ansvarlighed i svinekødsbranchen, så hvorfor leverer I ikke selv på de fire punkter?”

Gæmelke svarede 2. juni:

”Griseerhvervet løber bestemt ikke fra noget som helst ansvar. Som bekendt er det indeholdt i Fødevare- og Veterinæraftalen i Folketinget fra juni 2024, at Fødevarestyrelsen skal stå for blandt andet en tilpasning af gult kort-ordningen og implementeringen af benchmarking af dyrlæger. Opgavefordelingen skyldes, at vi ikke selvstændigt har adgang til de nødvendige og opdaterede data og dermed de værktøjer, der er nødvendige for at løse opgaven. Vi synes, det går for langsomt. At bede om at Fødevarestyrelsen leverer på det, der er politisk aftalt, er alt andet end at løbe fra noget som helst. Snarere tværtimod, da vi med vores udmelding ønsker fremdrift i sagen, og at alle parter leverer det, der er aftalt.”

Bannerfoto: Svinekød kan produceres uden at bruge antibiotika overhovedet. Skærmbillede