Mit frommeste ønske for det nye år 2023 er ingen stor hemmelighed: Jeg ønsker, at svinekødsindustrien vil kollapse, helt og aldeles, så en ny tid kan begynde. Meget tyder på, at jeg vil få ønsket opfyldt – GODT NYTÅR!
Af Kjeld Hansen, redaktør
NYTÅRSØNSKET 2023 Normalt er det hverken velopdragent eller socialt acceptabelt at ønske ondt for andre. Det skal jeg være den første til at minde om, men jeg haster med at tilføje, at det gør jeg så heller ikke. At ønske svinekødsindustriens kollaps er i virkeligheden en både empatisk og samfundsnyttig tanke. Dybest set er det den bedste hjælp, vi kan give disse udskældte svinebaroner og -baronesser. Jo før de kommer ud af spillet på flæskerouletten, desto bedre vil de og deres familiers liv kunne blive. Så derfor er mit nytårsønske empatisk.
Der er væsentlige fordele ved at lade industrien kollapse. I Danmark har svinekødsproducenterne kørt sig selv helt derud, hvor de blev verdens mest effektive, men prisen er forfærdende høj. Hvert 3. sekund døgnet rundt dør der et småsvin i de danske fabrikshaller, og trods gentagne aftaler om at lægge kursen om, så er dødsraten højere end nogensinde før. Industrien er magtesløs, fordi hemmeligheden bag økonomisk succes i den branche er dette enorme spild af 10 mio. småsvins liv om året.
Fødevareministeriets handlingsplan fra 2014 for bedre dyrevelfærd for svin havde som målsætning at hjælpe svinekødsproducenterne med at nedbringe dødsraterne hos pattegrise og søer, stop for kastration og halekupering af pattegrise, stop for mavesår hos søer og slagtesvin og meget mere. Resultatet har været dybt nedslående – her otte år senere halter svinekødsindustrien bagefter på stort set alle punkter.
I stigende grad væmmes vi almindelige, anstændige mennesker ved en sådan kødindustri, men i et moderne samfund bør ingen føle sig tvunget til at behandle dyr så dårligt, at hvert 4. dør som pattedyr, så lad os få stoppet denne onde cirkel. Lad svinekødsindustrien kollapse.
For samfundets skyld er det uomgængeligt nødvendigt at stoppe den årlige produktion af 42 mio. svin (hvoraf de 10 mio. altså dør som pattedyr i de første uger). Denne produktion vælter millioner af liter gylle ud over det danske landskab, hvorfra gyllen lækker ud i vandmiljøet. Så længe dette uvæsen får lov at fortsætte, vil det være en syg joke at love stop for de årlige iltsvindskatastrofer.
Tro heller ikke, at det rene drikkevand står til at redde. Hvis der fortsat skal produceres svine- og kreaturfoder med alle tilgængelige midler på 85 procent af Danmarks landbrugsareal, vil vandboring efter vandboring blive ødelagt af sprøjtegifte og gyllerester.
Og så er der truslen fra de resistente MRSA-bakterier, som blev skabt ude på svinekødsfabrikkerne med deres abnormt høje forbrug af vores antibiotika. Landbruget anvender dobbelt så mange antibiotika til deres produktionsdyr, som samfundet anvender til sine borgere i sundhedsvæsenet, og derude på landet tegner svinene sig for 82 pct. af den samlede mængde veterinær medicin.
Og den næste dødbringende epidemi er allerede under opsejling i skikkelse af influenza A-virus fra – ja, netop – de danske svinekødsfabrikker. Bor du indenfor en afstand af 2 kilometer fra en svinekødsfabrik, så lever du i farezonen.
Og sådan kunne jeg blive ved, men lad os hellere se på de realistiske chancer for, at 2023 bliver året, hvor fornuften holder sit indtog på både Axelborg, hvor svinebaronerne hersker, og på Christiansborg, hvor deres politiske venner fører sig frem. Beskæmmende er det dog, at det næppe bliver en politisk beslutning, der redder det yndige land, men markedskræfternes ubønhørlige og nådesløse nedslagtning af taberne i det store spil om svinekødet.
Tyskerne dropper svineflæsket
Danske svinekødsfabrikker har Tyskland som sit største marked, så derfor er det opløftende, at tyskerne i stigende grad fravælger svinekødet. Ja, du læser rigtigt – vores sydlige naboer er ikke længere pølsetyskere.
Forbruget er faldet med mere end ti kilo pr. tysker de seneste ti år, og med de nyeste tal ligger forbruget af svinekød i Tyskland opgjort pr. indbygger et pænt stykke under det europæiske gennemsnit, som i perioden 2020-2022 lå på 32,4 kilo. Tal fra tyske AMI indikerer et forbrug af grisekød i 2022 på 29,2 kilo pr. indbygger. Dermed fortsætter forbruget med at styrtdykke.
I 2011 indtog en tysker i gennemsnit 40,1 kilo grisekød. I 2018 var forbruget faldet til 35,7 kilo, og i 2020 var forbruget omkring 31,7 kilo. Forbruget af svinekød er med andre ord faldet med mere end 25 procent på 11 år.
Og det er ikke bare en døgnflue.
Det totale antal svineslagtninger på de tyske slagterier har været i massiv tilbagegang siden 2016, da antallet af slagtninger var på 59,5 mio. styk. I 2021 var slagtningerne faldet til 51,9 mio. styk. Den tyske oksekødsproduktion er i øvrigt også i kraftig tilbagegang, hvor antallet af slagtninger i første halvår er faldet med 8,1 procent, og målt i tons er tilbagegangen på 9,1 procent. Anderledes ser det ud for produktionen af fjerkræ, der i første halvår blot lå 0,2 procent lavere end i samme periode i 2021.
Hos Danske Svineproducenter er man foruroliget over den tyske nedgang, men lobbyisternes markedsanalytiker bortforklarer den bl.a. med at ”universiteterne i Berlin med tusindvis af studerende og medarbejdere har fjernet stort set alt svinekød fra menukortet. Det samme er tilfældet hos bilgiganten VW, hvor nationalspisen karrypølse ikke længere kan nydes i frokostpausen.”
Forbrugerne lukker og slukker
Resultaterne af en undersøgelse foretaget af de tyske svineproducenters interesseorganisation (ISN) i november 2021 om fremtiden for tysk svineopdræt viste, at omkring halvdelen af alle svineavlere planlægger at lukke deres svinefabrik inden for de næste ti år. Hvorfor? Hør nu godt efter, fordi her får du strategien for en succesfuld aflivning af den danske svinekødsindustri. Hovedårsagerne for de tyske svinebaroner til at opgive virksomheden:
- summen af myndighedernes krav (72,7%)
- mangel på perspektiv og planlægningssikkerhed (66,8%)
- mangel på politisk støtte (58,9%)
- kritikken fra det omgivende samfund (47,4%)
- hvorimod smittetruslen fra Afrikansk Svinepest kun spiller en beskeden rolle (8,7%).
Tyske svineproducenter har set skriften på væggen – de lukker og slukker i hobetal
Også de polske svineproducenter mærkede i 2022, hvilken vej markedet og forbrugerne bevæger sig. Tårnhøje energi- og foderpriser sammenholdt med den fortsatte udbredelse af afrikansk svinepest (ASF) i Polen har også bevirket, at den polske svinebesætning er faldet til 9,6 millioner svin, og antallet af søer er forblevet på det rekordlave niveau på 600.000. I løbet af de seneste tre år er antallet af svinefarme i Polen halveret. Det skriver branchemediet PigProgress.
Forsøger at narre bacon i børnene
Samme udvikling har længe været undervejs herhjemme, men hidtil er det lykkedes landbrugslobbyisterne at undertrykke debatten. Fakta er imidlertid, at forbrugerne, især de unge, vil ikke spise svin. Landbrug & Fødevarer har fulgt udviklingen med stigende bekymring siden 2011, og en COOP analyse har dokumenteret den samme afstandtagen til svinekødet og til de røde svinekødspølser.
Denne nedgang har landbrugslobbyisterne forsøgt at ændre, både i det skjulte og helt åbenlyst med millioner af kroner til direkte markedsføring til børn og unge. Uden at tiltrække sig den store opmærksomhed modtog Landbrug & Fødevarer i 2018 økonomisk EU-støtte til et tre-årigt projekt med den tvetydige titel ”Love Pork”. Støtten kom fra EU-kommissionen og udgjorde 18,3 mio. kr., mens L&F selv skaffede 4, 4 mio. kr. fra anden side.
Formålet med Love Pork-kampagnen var helt åbenlyst at få unge forbrugere til at spise mere svinekød. Eller som det hed i ansøgningen:
”Sektoren er betydeligt udfordret af lavt og kontinuerligt faldende svinekonsum, især blandt unge forbrugere i alderen 18-29 år. Øget forbrug af svinekød på de to markeder vil have en positiv indvirkning på den europæiske svinekødindustri.”
Kampagnen lykkedes ikke. Forbruget både herhjemme og i EU falder og falder.
Samme alarmerende nedgang i de unge forbrugeres kødvalg var baggrunden for, at Landbrug & Fødevarer sammen med Danske Svineslagterier besluttede i 2017 at foretage en »revitalisering« af sprogbruget for svinekødsprodukter. Den indebar, at ordet svin skulle udfases til fordel for det mere neutralt klingende »gris« i forbindelse med markedsføring og afsætning. »De unge er nutidens og fremtidens forbrugere, og derfor har vi valgt at tilpasse sprogbrugen i kategorien til dem,« sagde Vickie Enné Ryge, der er chefkonsulent i afsætning, ernæring & markedsudvikling hos Landbrug & Fødevarer.
Men lige lidt hjalp det.
Svinebestanden i Danmark er også – langt om længe – kommet i frit fald. I sommeren 2022 kunne Danmark Statistik opgøre bestanden til 12.179.000, altså stadigvæk to svin for hver dansker, men tallet var hele 991.000 svin, svarende til 7,5 pct. færre end samme tidspunkt året før, og bestanden var nu på samme niveau som i april 2019.
Danmarks Statistik mente, at nedgangen skyldtes den dårlige økonomi i produktionen, hvilket utvivlsom har været korrekt, men statistikerne havde ikke noget bud på, hvad den dårlige økonomi kunne skyldes. Det har jeg. Den skyldes dig og mig, alle os forbrugere der enten boykotter helt eller delvis og køber mindre af det forkætrede danske svinekød. Bliv endelig ved i det nye år.
Godt nytår – mens svinets tid rinder ud…
Du er ikke den eneste der har det ønske.
Bare så enig. Jeg har ikke spist svinekød siden Mikael Vittes plakat (i 70-erne, tror jeg)
med påskriften DE DANSKE SVIN STRUTTER – AF PENICILLIN
Vi må og skal af med gylle-baronernes svinefabrikker.
Tak for de mange indlæg. Det kunne være interessant med en analyse af bankernes rolle. Hvilke banker låner mest til svineindustrien – og hvem betaler tab ved krak.
Skal vi flytte vores penge for at påvirke udviklingen….
Det lyder som en rigtig god ide – er der mon en læser, der kan undersøge det i det nye år, så bringer vi gerne resultatet.
De landbrug jeg kender til som er krakket, som regel på grund af dårligt købmandsskab, har primært fået finansieret deres kæmpetab af deres bank = NÆH-NÆH og NÆH. Tabet skubbes over på pågældende banks andre kunder og kaldes finansielle justeringer og udfordringer.
Banken som sådan og dens aktionærer klapper ved den årlige overskudsdeling og direktørerne får bonusser. Det “frie” kapitalmarked fortsætter. Ved nytårskuren er alle glade.
Mit nytårsønske er derfor, at flere af de mange gode borgere vi har, vil undersøge hvilke risici deres bank har taget på deres vegne – og handle derefter.
Måske slutter svinecirkusset så?
Og minkavlernes banker har jo lige fået deres.
Godt nytår
Åh, mon ikke den nye minister for området nok skal få rettet op på det! om ikke andet så i al fald skaffe de krakkede kompensation – ellers flytter produktionen og eksporten jo bare til Polen og Tyskland, og så mister vi tusindvis af arbejdspladser. :) ;]
Pingback: Svinets nedtur tager fart over hele EU | Gylle.dk
Jeg kan kun udtrykke min tilfredshed med at svineri produktionen er i tilbagegang. Tænk på hvor meget denne produktion har skadet det danske vandmiljø og været til stor gene for naboerne til svineri farmene der døjer med en evig svinestank helt ind i deres bolig.