Svinevalget anno 2026

Søndag mødte de op fra nær og fra fjern – mere end 5000 gode danske borgere, der har fået nok af at bo i Svineriget Danmark. Her bringer vi den tale, der blev holdt på Rådhuspladsen af Helene Meden Hansen, før det farverige optog bevægede sig over til Axelborg for ar slå ring om det ekstreme landbrugs højborg i hjertet af København

Helene har ordet:

”Hvor er det fantastisk at stå her i dag.

Jeg ved I er kommet med busser fra alle afkroge af Danmark-

fra Holbæk

fra Fyn
fra Langeland

og fra Jylland

For 20 dage siden skød vi svinevalget i gang til svinestopmøde på Christiansborg. Det er helt vildt at stå her i dag og kunne sige:

VI GJORDE DET!

Jeg kommer selv fra landet, og jeg er også nabo til en svineproduktion. Jeg både ser, hører og mærker konsekvenserne fra svineproduktionen.

Jeg er også formand for Landsforeningen mod svinefabrikker.

I rigtig mange år har vores forening drømt om denne dag, hvor en folkebevægelse rejser sig mod den danske svineproduktion. Den dag er i dag!

Det kommende valg er allerede blevet et svinevalg. Fronterne er trukket skarpt op, og pludselig har alle en mening om landbruget og særligt om svineproduktionen.

Men det er slet ikke så svært.

For det handler om anstændighed og fornuft.

Og om en samfundskontrakt vi troede vi havde med landbruget. For vi er ikke blevet spurgt, om vi vil lægge land til et eksporteventyr som beriger de få – og ødelægger det for de fleste. Vi er blevet taget ved næsen i fortællingen om Danmark som et landbrugsland.

For:  Danmark er blevet et svineland og vi sælger alt det svin vi kan.

Og det skal vi simpelthen holde op med!

Vi har foræret vores land til svineproduktionen. Men vi kan ikke tåle flere svin. Vores drikkevand kan ikke tåle flere svin. Vores luft, natur, vores hav, helbred og økonomi kan ikke tåle flere svin.

Vi vil have landet tilbage. Og vi vil have det gode liv på landet tilbage – for både mennesker og dyr.

Det er sund fornuft og alle burde være enige om, at et erhverv som smadrer vores fundamentale ret til frisk luft og rent vand – det skal stoppes med det samme!

Hvordan skal vi ellers kunne se os selv i øjnene?

I landsforeningen mod svinefabrikker forsøger vi at hjælpe borgere, når svineindustrien rykker ind i landsbyerne overalt i Danmark.

Borgerne på landet betaler en høj pris for, at politikerne er bange for at stille krav til landbruget.

Det er en kamp som både er er opslidende og ulige. Skiftende regeringer har gjort vilkårene for landbruget så fordelagtige, at selv kommunerne har mistet retten til at sige nej til svinefabrikker.

Jeg vil vove mig så langt, og sige, at demokratiet er sat ud af spillet i svineproduktionens navn. Landbrugets fortrinsret er blevet et systemisk og demokratisk problem. 

Og det skal vi gøre op med.

Os der er her i dag, er et bevis på, at svineproduktionens ødelæggelser af vores land skal være fortid. Flere og flere indser i øjeblikket hvilket bedrag Landbrugets lobbyorganisation har begået mod os alle sammen. Og det må og skal afspejle sig i det kommende valgresultat.

Uanset partifarve, så har vi et fælles ansvar for at gøre det bedre.

Vi har alle en forpligtelse til at tale med vores venner, kolleger og familie. En samtale der måske ikke er nem – fordi de fleste af os er rundet af landbrugskulturen. Men den er nødvendig. For det handler om liv eller død!
Liv eller død for det grundlag vi skal bygge vores samfund på. Naturen, anstændigheden overfor levende væsner og vores fælles ressourcer.

Vi har brug for et akut svinestop og en kraftig reduktion i antallet af dyr.

Vi har brug for at sikre vores drikkevand til kommende generationer.

Vi har brug for reel demokratisk indflydelse.

Og vi har brug for ærlige politiske ledere som ikke lader sig købe af flæskesvær og tomme løfter om frivillige forbedringer.

Vi har brug for en jordreform som gør op med storbønder og herremandsmentalitet.

En jordreform som gør det muligt at dyrke sund mad til mennesker – i stedet for foder til svin.

Vi skal være langt mere selvforsynende og modstandsdygtige overfor en ustabil verden og klimaforandringer. Vi skal arbejde med naturen og ikke imod den.

Der er kort sagt brug for en mindre revolution.

Det kan lyde voldsomt, men vi har gjort det før, og det skal gøres igen. Ellers drukner vi i gylle.

Vi har alle sammen ret til vores land. Og grisene har ret til et anstændigt liv i vores varetægt.

Hverken befolkningen eller dyrene er blevet spurgt om vi ønsker at være skraldespand for en af verdens største kødproduktioner.

Så lad fornuften og anstændigheden sejre!”