Julen begynder så småt at nærme sig, med alt hvad den indebærer. For mange er netop julemåltidet centralt for fejringerne, og det vækker spørgsmål om hvad det egentlig er, vi sætter tænderne i juleaften…
Den danske juleand er ganske rigtigt et symbol på tradition, samvær og fest, men den er også et eksempel på en industri, hvor den enkelte and lever et miserabelt liv.
’Tænk på anden’ er en tankevækkende julepamflet om anden og om prisen for vores festmåltider. Kan traditioner retfærdiggøre lidelse, eller er det tid til at gentænke, hvordan vi fejrer jul?
Inspireret af filosof og dyrerettighedsaktivist Peter Singer, fortæller Asmund Havsteen-Mikkelsen og Karsten Wind Meyhoff i ‘Tænk på anden’ historien om produktionsforholdene i lande, der leverer ænder til danskernes julefest. De beskriver, hvordan ænderne opdrættes, transporteres og slagtes i den industrielle produktion.
Men de fortæller også om anden Rappen, en tillidsfuld, udadvendt og nysgerrig and, der fik et værdigt liv på Ærø.
På tide med eftertanke
At spise and til jul er en elsket tradition, og den danske juleand er blevet et symbol på samvær og fest, men den er også et eksempel på en industri, hvor den enkelte and lever et miserabelt liv. Men de færreste tænker på det liv, anden havde, inden den landede på julebordet.
Med lige dele nøgtern beskrivelse og kritisk analyse af den dyreindustri, der sørger for vores julemiddag, opfordrer forfatterne til ’Tænk på anden’ til refleksion og eftertanke. Og kokken Mia Sommer leverer alternativt juleopskrifter. Resultatet er en tankevækkende bog om anden og om prisen for vores festmåltider.
Bogen stiller det centrale spørgsmål: Kan traditioner retfærdiggøre dyrenes lidelse, eller er det tid til at gentænke, hvordan vi fejrer jul?

Bogen udkom 24. november 2025, er rigt illustreret og indeholder som nævnt opskrifter af Mia Sommer til en komplet julemiddag med brun sovs, rødkål, kartofler – og uden and.
Om forfatterne
Karsten Wind Meyhoff er skribent og forlægger. Asmund Havsteen-Mikkelsen er billedkunstner og skribent. Duoen har tidligere arbejdet sammen i krydsfeltet mellem dokumentarisme, performance og aktivisme. I perioden 2021-2025 udgav de trilogien Planetariske ekspeditioner og Kortlægning som praksis til at skabe en anden verden. De planetariske ekspeditioner handler om energi, overlevelse på en kriseramt planet og vores forhold til Jorden.
Asmund Havsteen-Mikkelsen og Karsten Wind Meyhoff: Tænk på anden. En aktivistisk julepamflet. Med forord af Peter Singer, og opskrifter af Mia Sommer.
ISBN: 978-87-85266-49-1, 78 sider, vejledende pris: kr. 129,-
Udkommet på forlaget A Mock Book, Distribution og salg: Gads Forlag.
Kontakt:
Asmund Havsteen-Mikkelsen / Mobil: 30 82 02 35 / mail: info@asmundhavsteen.net
Bannerbillede. Illustration fra bogen. Alle illustrationer er udført af Asmund Havsteen-Mikkelsen.
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.






