Kræftmistænkte og fosterskadelige sprøjtegifte spredes overalt

Landbruget og Miljøstyrelsen deler ansvaret for den omfattende kemiske forurening af det ganske land med sprøjtegifte, der forurener grundvandet, truer befolkningens generelle sundhed og ødelægger biodiversiteten. I dag spredes sprøjtegifte hvert år direkte over halvdelen af Danmarks areal af landmænd, gartnere og skovejere, og Miljøstyrelsen godkender selv de skrappeste kemikalier, selvom de mistænkes for at volde kræft eller fosterskade

Takket være en ministerhenvendelse fra MF Theresa Scavenius er det for første gang muligt at give et samlet overblik over dansk landbrugs arsenal af kemiske hjælpemidler i form af sprøjtegifte.

Resultatet er dybt foruroligende. Landmænd og gartnere kan anvende 355 forskellige sprøjtegifte, der ofte er direkte sundhedsfarlige for både de, der anvender dem, og for alle os andre og ikke mindst for biodiversiteten. Alligevel er de godkendt af Miljøstyrelsen.

”Ifølge Miljøstyrelsen er det acceptabelt at lade landbruget anvende 27 forskellige sprøjteprodukter, der er så giftige, at de skal være mærket som ”Mistænkt for at kunne fremkalde kræft”

Det fremgår af ministerens besvarelse 4. april 2025 af spørgsmål 532 (MOF – alm. del, j.nr. 2025 – 1869), af der i Danmark er godkendt et antal sprøjtemidler med særdeles store sundheds- og miljøskadelige egenskaber til anvendelse i landbrug, gartneri og skovbrug. Det drejer sig om disse kategorier af risici:

27 midler, der er mistænkt for at kunne fremkalde kræft (H-sætning 351)

39 midler, der kan forårsage organskader (H-sætning 370)

49 midler, der er mistænkt for at skade forplantningsevnen eller det ufødte barn (H-sætning 361)

125 midler, der kan forårsage allergisk hudreaktion (H-sætning 317)

149 midler, der kan forvolde øjenskader (H318-H319)

330 midler, der er meget giftige og kan forårsage langvarige virkninger på vandlevende organismer (H-sætninger 400, 410-413).

I alt er der ifølge Miljøstyrelsens fremsendte liste aktuelt godkendt 355 sprøjtemidler, der alle er forsynet med mindst en, men ofte flere sundheds- og miljøadvarsler (H-sætninger), som beskrevet i den fremsendte liste. Se listen her.

Kræftmistænkte sprøjtegifte godkendes rask væk

Det springer i øjnene, at ifølge Miljøstyrelsen er det acceptabelt at lade landbruget anvende 27 forskellige sprøjteprodukter, der er så giftige, at de skal være mærket som ”Mistænkt for at kunne fremkalde kræft”.

Miljøstyrelsen giver følgende kryptiske begrundelse i ministersvaret for at tillade brugen af de giftige midler:

”Klassificeringen er baseret på stoffernes iboende egenskaber for sundhed og miljø samt de fysiske farer, men tager ikke højde for, hvordan produktet bliver brugt, eller f.eks. hvordan et sprøjtemiddel anvendes. H-sætningerne på sprøjtemidler er derfor ikke nødvendigvis udtryk for, hvorvidt de pågældende midler udgør en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. For at sprøjtemidler kan godkendes og anvendes, skal en grundig risikovurdering derimod vise sikker anvendelse for både mennesker og miljø.”

Mindst 10 alvorlige sygdomme forbindes i dag med sprøjtegiftenes kemiske forurening (se oversigten: Sygdomme forbundet med pesticider). Alligevel godkender Miljøstyrelsen mere end 100 sprøjtegifte ud af de 355, der er faremærket som enten kræftmistænkte, fosterskadende eller organskadelige.

Striben af sygdomme spænder over leukæmi, prostata- og brystkræft, Parkinsons Sygdom, lav sædkvalitet, leverskader og flere andre lidelser. Denne viden er tilgængelig for både sundhedsmyndigheder, miljømyndigheder og erhvervets udøvere, men man holder fast ved det omvendte forsigtighedsprincip. Det betyder, at så længe der ikke er dokumenteret direkte årsagssammenhænge mellem et konkret patientforløb og en konkret sprøjtning, så kan landmanden sprøjte videre – og det gør han.

I 2023 blev der registreret det hidtil højeste forbrug af aktiv sprøjtegift i dansk landbrug. Det er også veldokumenteret, at alle danskere, voksne såvel som børn, har spor af sprøjtegifte i kroppen. For eksempel havde samtlige 25 politikere og andre ”kendt” danskere spor af sprøjtegifte i urinen, da de blev testet på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Også børnefamilier har fået påvist sprøjtegifte i urinen.

På internationalt plan befinder Danmark sig på topposten som det land, der registrerer flest kræftofre. Både Norge og Sverige, der har tilsvarende effektive registreringssystemer, kommer ikke på højde med den danske førerposition.

Naboerne krænkes igen og igen

Stribevis af undersøgelser har for længst dokumenteret, at landmandens sprøjtegifte blæser vidt omkring. Forureningen rammer altså ikke bare hans egen mark, men også naboer og naturområder længere borte bliver påvirket.

Typisk driver de fleste pesticider op til 10-100 meter fra det sprøjtede område under normale forhold. Under ugunstige forhold (f.eks. høj vind, højt tryk, små dråber) kan vinddrift føre kemikalierne flere hundrede meter væk, og i sjældne tilfælde er der målt pesticidrester op til flere kilometer fra den sprøjtede mark.

Det betyder, at hvis landmanden sprøjter op til skel, hvilket er lovligt, så sprøjter han typisk også din ejendom.

Ganske vist er naboerne til landbrugets sprøjtede marker formelt beskyttet af de officielle afstandskrav, der skal beskytte dem mod forureningen. Kravene fremgår af godkendelsen og gælder til bl.a. skoler, børnehaver og private boliger, men afstandene er ofte så små, at de er til ingen nytte. To, fem, ti og højst tyve meter skal sprøjteføreren typisk holde sig væk fra skel.

Ovenikøbet er afstandskrav tilsyneladende ikke nogen generel regel for farlige kemikalier. For eksempel skal der for kræftmistænkte midler som det populære ukrudtsmiddel Fenix holdes 0 meters afstand til institutioner.

Og 0 meter er faktisk nærmere reglen end undtagelsen. Ud af de 25 sprøjtemidler, der er forsynet med faremærkningen H 351: ”Mistænkt for at fremkalde kræft”, er der intet afstandskrav for 18 produkter (72 pct.) til veje, boliger, institutioner og offentlige arealer. Dine børn risikerer altså at få en omgang kemisk forurening i skoletidens frikvarter eller i børnehaven, hvis institutionen støder op til konventionelt dyrkede arealer.

Markens dyreliv sprøjtes igen og igen

Og så er der biodiversiteten.

Når det gælder organismer i vandmiljøet som vandinsekter, krebsdyr og fisk, er afstandsreglerne til gengæld ganske skrappe. Kun 5 ud af de 25 tilladte kræftmistænkte midler er således uden afstandskrav til vandmiljøet, mens de øvrige skal holdes helt op til 50 meter væk fra vandløb og søer. For eksempel skal sprøjteføreren, der udbringer kræftmistænkte Fenix, holde 10 meters afstand til vandmiljø, hvor afstanden er 0 meter til veje, boliger, institutioner og offentlige arealer.

Når det gælder markvildtet samt fugle og frøer, insekter og alle andre organismer i landbrugslandet, så kræves der til gengæld ingen hensyntagen overhovedet. Gentagne gange årligt oversprøjtes alt liv på landdistrikternes produktionsarealer med dræbende kemikalier. En kornmark sprøjtes rask væk 10-12-15 gange i løbet af vækstsæsonen, så rålam, harekillinger og andre dyr, der vælger at trykke sig på stedet i stedet for at flygte, får den fulde dosis. En aktuel undersøgelse har dokumenteret dette og påvist, at otte ud af hver ti harer har op til 20 forskellige sprøjtegifte i pelsen foruden giftrester i lever, lunger og urin.

Hvad siger ministeren til sit forsvar?

Der kan næppe herske tvivl om rimeligheden i de fleste menneskers frygt for de mange alvorlige sygdomme, som sprøjtegiftene forbindes med. Kræft er faktisk den hyppigste dødsårsag i Danmark og udgør 28 % af alle dødsfald. Når miljømyndighederne alligevel godkender det ene kræftmistænkte sprøjtemiddel efter det næste, 27 midler i alt, så er det på sin plads om udbede sig en forklaring.

Redaktionen har derfor formidlet nedenstående spørgsmål til miljøminister Magnus Heunicke (S). Når svaret foreligger, vil vi bringe det her på siden:

”Vil ministeren svare på nedenstående fire spørgsmål som opfølgning på besvarelsen af 4. april 2025 af MOF alm. del – spm. 532, hvoraf det fremgår, at der i Danmark er godkendt et antal sprøjtemidler med særdeles store sundheds- og miljøskadelige egenskaber til anvendelse i landbrug, gartneri og skovbrug? I alt er der ifølge Miljøstyrelsens fremsendte liste aktuelt godkendt 355 sprøjtemidler, der alle er forsynet med mindst en men ofte flere sundheds- og miljøadvarsler (H-sætninger). Det drejer sig bl.a. om kategorier med følgende risici:

27 midler, der er mistænkt for at kunne fremkalde kræft (H-sætning 351)

49 midler, der er mistænkt for at skade forplantningsevnen eller det ufødte barn (H-sætning 361)

39 midler, der kan forårsage organskader (H-sætning 370)

125 midler, der kan forårsage allergisk hudreaktion (H-sætning 317)

330 midler, der er meget giftige og kan forårsage langvarige virkninger på vandlevende

organismer (H-sætninger 400, 410-413).

1) Vil ministeren begrunde, hvorfor Miljøstyrelsen godkender sprøjtemidler, der mistænkes for at 1. volde kræft, 2. skade fertiliteten eller det ufødte barn, 3. kan forårsage organskader på mennesker, 4. kan forårsage allergi, og som har 5. ekstremt negative virkninger på organismer i miljøet. Der ønskes en detaljeret begrundelse for tilladelserne for hver af de nævnte risici.

2) Vil ministeren redegøre for, om der er specifikke handlingsplaner vedtaget for at udfase disse fem kategorier af skadevoldende sprøjtemidler med konkrete tidsfrister for ophør af hver enkelt kategori?

3) Vil ministeren beskrive de juridiske muligheder for at opnå erstatning for skaderamte og/eller afdødes pårørende, og hvor brugere af de ovennævnte sprøjtemidler har forårsaget skader på menneskers helbred, ejendom og på miljøet?

4) Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeriet, specifikt i forhold til miljøgodkendelser af sprøjtemidler med store sundheds- og miljøskadelige egenskaber, har implementeret det i EU vedtagne forsigtighedsprincip fra februar 2000, der dikterer, at hvis der er en risiko for, at en bestemt politik eller handling kan forårsage skade på offentligheden eller miljøet, og hvis der ikke er videnskabelig enighed på området, bør den pågældende politik eller handling ikke udføres?”

Bannerbillede: Reklamer for sprøjtegifte er tilladt i modsætning til tobaksreklamer. Skærmbillede fra landbrugsavisen.dk