Erklæring af Inger Andersen, FNs generalsekretær og administrerende direktør for FNs miljøprogram
Tak, fordi din interesse for lanceringen af en ny rapport fra FNs miljøprogram, UNEP, og Det Internationale Husdyrforskningsinstitut, ILRI. Rapporten handler om det bredere spørgsmål om zoonotiske sygdomme, såsom COVID-19, og hvordan man minimerer dem.
Så hvad fortæller rapporten os?
COVID-19 er en af de værste zoonotiske sygdomme, men den er ikke den første. Ebola, SARS, MERS, HIV, Lyme sygdom, Rift Valley-feber og Lassa-feber gik forud for denne.
I det sidste århundrede har vi set mindst seks større udbrud af nye coronavirus. 60 procent af de kendte infektionssygdomme og 75 procent af de nye infektionssygdomme er zoonotiske, de stammer fra dyr. I løbet af de sidste to årtier og før COVID-19 pandemien forårsagede zoonotiske sygdomme en økonomisk skade på 100 mia. USD (628 mia. danske kroner).
Tragisk nok dør der to millioner mennesker i lav- og mellemindkomstlande hvert år af ubehandlede endemiske zoonotiske sygdomme – såsom miltbrand, bovin tuberkulose og rabies. Dette er ofte lande med komplekse udviklingsproblemer, stor afhængighed af husdyr og nærhed til vilde dyr.
Vækst i verdensbefolkningen og dens aktiviteter bærer i vid udstrækning skylden for disse alvorlige problemer. Kødproduktionen er steget med 260 procent på 50 år. Vi har intensiveret landbruget, udvidet infrastrukturerne og udvundet ressourcer på bekostning af vores vilde natur. Dæmninger, kunstvanding og fabriksanlæg er knyttet til 25 procent af infektionssygdomme hos mennesker. Rejse-, transport- og fødevareforsyningskæder har ophævet grænser og afstande. Klimaændringer har bidraget til spredning af sygdomskim.
Slutresultatet er, at mennesker og dyr med de sygdomme, de bærer, lever tættere sammen end nogensinde tidligere.
Der er mange løsninger, som også vil hjælpe med at bekæmpe klimaændringer og tab af biodiversitet. Vi er nødt til at investere i at stoppe overudnyttelsen af vilde dyr og andre naturlige ressourcer, omlægge til bæredygtigt landbrug, stoppe forringelsen af dyrkningsjorden og beskytte økosystemets sundhed.
En del af denne proces er den presserende vedtagelse af en integreret menneske-, dyre- og miljøsundhedsekspertise og -politik – en One Health-tilgang. Det er ikke nyt, men svingende realisering og manglende institutionel støtte betyder, at One Health-tilgangen ikke har indfriet sit potentiale. Det svageste led i kæden er miljøets sundhed. Vi er nødt til at få styr på dette.
Vi var advaret om, at den aktuelle pandemi kun var et spørgsmål om tid. Det er et menneskelig svigt, at vi forudsiger, men ikke forbereder os. Nu skal vi blive mere proaktive for at undgå den næste pandemi og for at håndtere endemiske zoonotiske sygdomme. Dette betyder, at vi anerkender, at menneskers sundhed, naturens sundhed og planetens sundhed ikke kan adskilles, og at vi planlægger vores handlinger i overensstemmelse hermed.
I naturen er det tilsyneladende en helt normal biologisk mekanisme, at hvis populationen af en given art er blevet så stor, at bestandstætheden når et kritisk punkt, så rammes den pågældende art af en dødelig virus-sygdom, der decimerer bestanden, i vores hjemmelige natur er det bl.a. set med harer og sæler, som har været ramt af sygdomme, der har mere end halveret bestandene.
Derfor kan det være oplagt at antage, at Corona-virussen kan være naturens våben mod, at der er alt for mange mennesker på jordkloden, og at Covid-19 vil hærge ind til afstanden mellem de enkelte mennesker er blevet så stor, at de ikke smitter hinanden.
Men vi mennesker er så kloge, at vi et stykke hen ad vejen kan snyde Corona-virusset, for ved at vi holder afstand og intensiverer vores hygiejne, så snyder vi virusset til at tro, at nu er der tyndet så meget ud i bestanden af mennesker, at der ikke længere sker den naturlige spredning af virusset.
Vi kan også prøve at snyde Corona-virusset ved at udvikle en vaccine, og det vil under alle omstændigheder virke på den korte bane, men der vil sikkert bare ske det, at der dukker nye virusser op, som måske er endnu mere farlige end Corona-virusset.
Derfor bliver menneskeheden nødt til at nå til den erkendelse, at der bare ikke er plads til 7,8 milliarder mennesker på jordkloden, og at vi skal bruge vores intellekt og sunde fornuft på, at indføre nogle begrænsninger i fødselsraterne. En global et-barns politik kunne være et middel til, at der hen over de kommende 30-50 år kan ske en markant reduktion i antallet af mennesker på jordkloden.
Og hvis der ikke kan skabes international enighed om, at der fremover skal ske begrænsninger i fødselsraterne, så er det eneste alternativ, at vi kan begrænse globaliseringen, så et virus ikke kan spredes med flypassagerer til hele jordkloden på 24 timer.
Pingback: FN-organisationen WHO vil lukke alle vådmarkeder, der kan sprede ny virus | Gylle.dk