Vegetarisk aftensmad består af rugbrød, toast og pasta, siger Madkulturen

Det er sjældent de grønne retter, der finder vej til middagsbordet, når kødet udelades. De mest spiste vegetariske aftensmåltider er nemlig rugbrød, toast, pasta, yoghurt og pizza – retter, der i gennemsnit indeholder færre grøntsager end måltider med kød. Det viser den årlige undersøgelse Madkultur25 fra Madkulturen ifølge en pressemeddelelse 25. november 2025

“Spis planterigt”, lyder det entydige budskab i de officielle kostråd. Men rådet er svært for mange at omsætte i praksis. Tre ud af fire aftensmåltider indeholder stadig kød, hvilket er lige så mange som for ti år siden, og mange forholder sig skeptisk til en planterig kost med mange grøntsager og bælgfrugter.

Det viser undersøgelsen Madkultur25, hvor mere end 2.000 danskere er blevet spurgt ind til deres madlavning, vaner og holdninger til måltider med mindre kød. Redaktionen har bedt Dansk vegetarisk Forening om en kommentar til pressemeddelelsen. Den kommer her fra generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl:

”Det er vitterligt vanskeligt at flytte privatforbruget. Derfor fokuserer vi meget på de professionelle køkkener – som typisk står for frokosten – og her går udviklingen i høj grad den rigtige vej. Men det er naturligt, at Madkulturen fokuserer på aftensmåltiderne, som repræsenterer privatforbruget. Og her er vi enige i, at det går meget langsomt.”

Tvivler på sundheden ved planterig mad

Ifølge rapporten Madkultur25 er det fire ud af hver ti, der ikke tror, at man kan dække sit næringsbehov med en planterig kost, og kun en tredjedel mener, at grønne måltider er sundere end måltider med kød.

”At så mange tvivler på sundheden i en planterig kost, overrasker mig,” siger Judith Kyst, direktør i viden- og forandringsorganisationen Madkulturen. ”Det er en misforståelse, at man går på kompromis med sundheden, når man skruer ned for kødet. Men det viser også, at grøn madlavning stadig er ukendt terræn for mange. Vi mangler et fælles repertoire af grønne retter, som vi er trygge ved at lave og vant til at spise,” siger hun.

Dansk Vegetarisk Forening har denne kommentar fra generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl:

”Det er den omvendte verden, at over 40 % er skeptiske overfor en planterig kost. Der ligger en stor opgave forude her for ikke mindst myndighederne, men også alle os andre, som dybest set handler om at tage livtag med et par århundreders vestlig mytedannelse, der dels er skabt gennem kødindustriens lobbyindsatser, men også udspringer af noget dybere, som er specifikt for den vestlige verden. Protein hed æggehvidestof for godt 100 år siden, og hedder det stadig på tysk – så det er selve ernæringsvidenskaben, der i den vestlige verden altid har været gennemsyret af en etnocentrisme, hvor man har set nød på plantekost og ophøjet animalske fødevarer. Det har også rødder i kolonitiden, hvor f.eks. den britiske tænker George Beard så ned på de ’uciviliserede’ indere, der i høj grad levede vegetarisk. Disse opfattelser lever stadig i folkedybet i dag – f.eks. tror folk, at de skal fokusere på protein. Men i virkeligheden burde det spørgsmål, alle stiller hinanden, være ’får du fiber nok?’. For det er fiber, danskerne får for lidt af. Ikke protein.”

Vegetariske retter er den hurtige løsning

Når vi dropper kødet i aftensmaden, er det typisk til fordel for nemme retter som brød med ost, pasta med ketchup eller en skål yoghurt. Halvdelen af de kødfri måltider bliver lavet på under 15 minutter, vurderes lavere på smag og tilfredshed, og spises oftere alene.

Og faktisk er der endnu længere mellem grøntsagerne i de vegetariske måltider, end i måltiderne med kød.

”Mange af os har kogebøger stående med lækre grønsags- og bælgfrugtretter. At kødfri måltider i praksis oftest ender som brød med ost eller en simpel pasta, siger meget om de udfordringer, den grønne madlavning står overfor. Hvis vi skal blive bedre til at skrue ned for kødet, skal vi opbygge erfaring og finde nye måder at lave mad på, hvor kødet ikke automatisk har hovedrollen,” siger Judith Kyst.

Hjemmelavet mad gør comeback

Midt i udfordringerne med den grønne madlavning viser Madkultur25, at vi igen trækker i forklædet. For første gang i de 10 år Madkulturen har målt, er der en lille stigning i andelen af hjemmelavede aftensmåltider. I 2025 får 8 ud af 10 hjemmelavet mad til aften – en udvikling, der markerer en opbremsning efter mange års fald.

Hjemmelavet mad vurderes samtidig som både mere velsmagende, sundere og mere tilfredsstillende end færdigretter og takeaway.

Flere børn er med i køkkenet

Undersøgelsen viser også, at der er kommet flere børn med i køkkenet. I 14 % af børnefamilierne hjælper børnene til med aftensmaden. Det er især børn i alderen 7–17 år, der trækker udviklingen: I 2025 hjælper 16 % af de ældre børn til med madlavningen – en markant stigning fra 6 % i 2022.

Forældrenes egen interesse for madlavning spiller en stor rolle: Jo mere madglade forældrene er, desto oftere kommer børnene med ved køkkenbordet.

Særligt dansk problem

Ifølge Dansk Vegetarisk Forening har forbrugerne i Danmark en særlig udfordring, fordi vi har for mange supermarkeder per indbygger, men som til gengæld er meget mindre end i vores nabolande. Derfor har de et ringere udvalg, fordi der er så hård konkurrence om hyldepladsen. Generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl siger:

”Det gør det sværere for de plantebaserede alternativer at få fodfæste, sammenlignet med andre lande. I Finland viser de nyeste tal kraftig vækst i detailhandlen. Så i Danmark har vi et særligt problem, og vi savner, at Fødevareministeriet indkalder detailhandlen til et møde med det formål at sætte officielle forpligtende målsætninger for plantebaserede fødevarer. I UK har Lidl lige opfordret regeringen til det samme.”

Læs rapporten

Bannerbillede: Vegetarmad. Foto: Mirjam Letsch/Unsplash