Vi bør alle tage ansvar for vores fødevarer

NæsbyHønseri

Tilværelsen som burhøne er ikke særlig munter.

Teolog Katrine Winkel Holm har for nylig været ude at købe stort ind af buræg til julemåneden. I den forbindelse har hun i JP 6/12 følt et behov for at revse de såkaldte madmoralister, dvs. folk, der har en holdning til, hvordan deres fødevarer produceres. Jeg erkender blankt, at jeg har en holdning til, hvorledes fødevarer produceres.

Det skriver direktør Britta Riis fra Dyrenes Beskyttelse 12. december 2014 i Jyllands-Posten og fortsætter:

KWH synes »det er mærkeligt, at det er blevet moralsk rigtigt at bruge flere penge end nødvendigt på mad«. Men vi bruger allerede flere penge end nødvendigt på mad. Selv den eksisterende lovgivnings ofte skrabede minimumskrav med hensyn til dyrevelfærd og miljø bidrager alle sammen i et eller andet omfang til produktionsomkostningerne af vores fødevarer.

Hvis målet alene er at producere de billigste fødevarer her og nu, skulle man starte med helt at fjerne alle disse fordyrende krav. Men det, synes KWH vel næppe, er en god idé?

Skulle vi ikke i stedet gå den anden vej og overveje, om vi med lovens minimumskrav har ramt et niveau, vi synes, kan forsvares over for dyr, miljø og klima?

Historisk set har vi danskere aldrig brugt så lille en del af vores disponible indkomst på mad, som vi gør i dag, så mon ikke det er muligt at prioritere lidt anderledes og rent faktisk tage et ansvar for måden, vores fødevarer produceres på?
I øvrigt føler KWH sig forvisset om, at en burægproduktion er garanten for god dyrevelfærd, fordi burene mindsker sandsynligheden for hakkeri.

britta_riis_PR

Direktør Britta Riis har ikke noget imod at blive kaldt “madmoralist”, hvis det betyder, at hun tager hensyn til de produktionsdyr, der leverer hendes fødevarer.

Lad mig slå fast, at der ikke findes noget perfekt produktionssystem. Men at udpege ét element i et system som værende den ultimative dyrevelfærdsfaktor er en forfladigelse af diskussionen.

På 1 kvadratmeter går der 13 burhøns i et anlæg, hvor der ikke er krav om dagslys, mens de økologiske høns har dagslys og kun er seks høns pr. kvadratmeter, hvilket muliggør, at hønsene kan bevæge sig naturligt omkring. Økologiske høns har desuden adgang til et udeareal med mindst 4 kvadratmeter pr. høne.

Hvis det gør mig til madmoralist, at jeg på den baggrund blandt andet opfordrer til at købe økologiske æg, så tager jeg gerne prædikatet på mig.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.