Danske børn og unge strejker for klimaet 1. februar

1. februar arrangeres en national klimastrejke i Danmark. Elever fra ti danske byer strejker for at ændre deres klimavrede og -frustration til klimahandling. Det fremgår af en pressemeddelelse fra klimastrejke.org den 29. januar 2019.

Ifølge IPCC er der kun tolv år tilbage til at begrænse klimakrisen. Alligevel udviser politikerne igen og igen manglende handlekraft på klimaområdet.

Nye meningsmålinger viser, at klimasagen er vigtigere for danskerne end nogensinde før til årets folketingsvalg, men dem, der vil mærke mest til klimaforandringerne – de helt unge – har ingen stemmeret. Derfor kræver de nu at få deres stemmer hørt ved at klimastrejke fra skolen. For, som Greta Thunberg siger: Hvorfor gå i skole og læse til fremtiden, når ingen alligevel prøver at redde den fremtid?

15-årige Greta Thunberg har vist vejen.

Svensk skolestrejke spreder sig

Op til det svenske folketingsvalg sidste efterår strejkede 15-årige Greta Thunberg fra skolen i flere uger i protest mod den manglende politiske vilje til at tage klimaet alvorligt. Hun er hurtigt blevet et klimaikon for den opvoksende generation – og hun bliver ved med at strejke hver fredag. Hendes oprør har spredt sig vidt og bredt, og der arrangeres nu klimastrejke verden over, fra Tyrkiet til Tyskland til Tanzania.

Danmark strejker d. 1. februar

Indtil videre er der planlagt ti klimastrejker i Danmark den 1. februar: i København, Aarhus, Aalborg, Odense, Viborg, Sønderborg, Roskilde, Ribe, Vejle, Svendborg – og Thorshavn på Færøerne. Vi – elever, studerende og andre bekymrede borgere – samles foran Christiansborg og rådhuse rundt om i landet for at markere, at al politik er klimapolitik. Og vi kræver, at politikerne tager klimakrisen seriøst. Til sidste klimastrejke strejkede omkring 700 elever fra hele Danmark, og vi forventer at deltagelsen vil være endnu større denne gang.

Vi håber, du vil have interesse i at deltage i den kommende klimastrejke for at bidrage til at gøre de unges stemmer hørt i klimadebatten. Kontakt Sussi Lillelund Christiansen fra Den Grønne Studenterbevægelse for mere information, kontakt til strejkende unge eller andet på: klimastrejke@gmail.com og +45 2493 1813.

Her er direkte link til de klimastrejker der p.t. er arrangeret 1. februar!

København: Tryk her!

Aalborg: Tryk her!

Aarhus: Tryk her!

Odense: Tryk her!

Svendborg: Tryk her!

Roskilde: Tryk her!

Sønderborg: Tryk her!

Viborg: Tryk her!

Vejle: Tryk her!

Tórshavn på Færøerne: De strejker foran Parlamentet og byrådet hver fredag! Hervør Pálsdóttir kan kontaktes for nærmere information.

Ribe: Tryk her!

Visited 79 times, 11 visit(s) today

Comments are closed.