“I Aarhus Kommune er den tilgængelige drikkevandsressource fuldt udnyttet. Det betyder, at vi ikke bare kan flytte vores vandværker til nye grundvandsreservoirer, såfremt de hidtidigt benyttede reserver forurenes til udrikkelighed. Derfor er det så vigtigt, især i vores kommune, at vi får sikret vores drikkevand mod forurening”, skriver Jesper Kjeldsen og Thure Hastrup i Aarhus Stiftstidende den 11. maj 2022. Vi bringer indlægget med de to politikeres tilladelse

DEBATINDLÆG: I Aarhus Kommune er den tilgængelige drikkevandsressource fuldt udnyttet. Det betyder, at vi ikke bare kan flytte vores vandværker til nye grundvandsreservoirer, såfremt de hidtidigt benyttede reserver forurenes til udrikkelighed.

Derfor er det så vigtigt, især i vores kommune, at vi får sikret vores drikkevand mod forurening.

Rundt omkring i kommunen har vi sårbare arealer, hvor pesticider desværre meget let får tilløb til grundvandet. Således har vi ved de seneste testboringer set, at 44 procent af prøverne indeholder pesticider, og 17 procent overskrider de fastsatte grænseværdier.

Landbruget insisterer på at kunne sprøjte løs, selvom markerne ligger over de grundvandsmagasiner, der forsyner borgerne i landets næststørste by med drikkevand. Privatfoto

Dét – sammenholdt med, at vi ikke bare kan flytte til nye grundvandsreservoirer – gør det altså bydende nødvendigt med effektive tiltag for at bremse udledningen af pesticider i disse sårbare områder.

Det korte og det lange er, at der ingen tid er at spilde. Rådmanden bør derfor ved førstkommende lejlighed invitere miljøminister Lea Wermelin på besøg.

Hidtil har løsningen været at indgå frivillige aftaler med ejerne af sådanne områder. Det fungerer sådan, at ejerne får en kompensation for til gengæld at lade være med at sprøjte med pesticider. Det virker jo umiddelbart som en ganske fornuftig løsning.

“Der bør oprettes deciderede “grundvandsparker” ved de sårbare områder. Det skal indebære, at områder fredes eller opkøbes, så der ikke længere udledes pesticider. Et opkøb af 8.000 hektar jord vil koste cirka 800 millioner kroner. Det er ikke for høj en pris for rent grundvand”

Der, hvor problemerne imidlertid opstår, er, når man ikke har kunnet blive enige om en kompensationspakke med ejeren. Af den årsag har det taget hele otte år at indgå aftaler om kun 13 procent af de sårbare arealer. Det skriger jo til himlen, og det tydeliggør behovet for nye værktøjer til at sikre vores grundvand.

Det er netop med den ambition in mente, at vi vil have rådmanden for Teknik og Miljø på banen. Processen vedrørende grundvandssikring har stået stille for længe. Vi ønsker, at rådmanden hurtigst muligt vender tilbage med mulige alternative løsninger til de frivillige aftaler.

Vi kan endda hjælpe med nogle ideer: Der bør oprettes deciderede “grundvandsparker” ved de sårbare områder. Det skal indebære, at områder fredes eller opkøbes, så der ikke længere udledes pesticider. Et opkøb af 8.000 hektar jord vil koste cirka 800 millioner kroner. Det er ikke for høj en pris for rent grundvand.

Områderne kan i stedet blive benyttet til opsætning af vedvarende energi-anlæg, skovrejsning, eller man kunne lade noget af det stå uberørt, så en fin biodivers fauna har mulighed for at blomstre.

Det korte og det lange er, at der ingen tid er at spilde. Rådmanden bør derfor ved førstkommende lejlighed invitere miljøminister Lea Wermelin på besøg for at kortlægge muligheder og begrænsninger ved alternative løsninger, herunder grundvandsparker. Det er vores drikkevand og vores sundhed, der står på spil.

Bannerfoto: Pressebillede fra DANVA

Kommentarer

  1. Preben Kofod

    Det bliver så skatteyderne som også i dette tilfælde skal betale for bøndernes forurening. Man skal i stedet tage pengene fra landbrugsstøtten, eller endnu bedre omlægge til en ansvarlig landbrugsproduktion. Vi praler højlydt af at her i landet er det forureneren som skal betale for at genoprette ødelæggelserne,

    • Jan Stampe Nielsen

      100% enig. Sørg for at de såkaldte ansvarlige politikere også orienteres.

  2. Den danske undergrund er alle danskeres fælles ejendom, og dermed er den danske befolkning også ejer af det grundvand som der er nede i undergrunden, derfor har industrilandbruget slet ikke ret til, at forurene vores grundvand med sprøjtegifte.

    Og da det desværre er konstateret, at alle de sprøjtegifte som industrilandbruget anvender, på et eller andet tidspunkt ender nede i grundvandet, så må konsekvensen være, at der straks indføres et forbud mod brugen af sprøjtegifte.

  3. Dorthe Lerfeldt

    Preben Kofod. Hvorfor ikke tage de 888 mil. kr. som Wermelin og hendes rewildbiologer vil bruge til, at lave NNP med hegn og spærre husdyr inde i skov og overlade dem til, at klare sig selv, uden foder. Istedet for hendes statsfinancerede grove vanrøgt af husdyrene, burde hun hellere bruge pengene til, at sikre drikkevandet, og hjælpe landmanden til, at omlægge til økologisk landbrug. Istedet har hun givet tilladelse til yderliger 5års brug af pesticider. Det er vel nok en dygtig miljøminister vi har.. NOT

Skriv en kommentar