TÆNKEPAUSE ”Husdyr” – Seniorrådgiver Inger Anneberg fortæller på E-reolen, om hvad der har inspireret hende til at skrive sin Tænkepause HUSDYR, som udkom i marts 2020.

Inger kom som barn på sin bedstefars gård – og dengang havde bedrifterne meget ofte mange slags dyr og langt færre af dem. Men sådan ser gårde med husdyr ikke ud i dag – vi har meget færre landbrug med husdyr, men dem der er tilbage, har til gengæld rigtig mange dyr.

Inger Anneberg fortæller om sin bog i kostalden

Samtidig kan vi bare hente det kød, æg og mælk vi skal bruge i supermarkedet, og dyrenes liv er blevet usynlige for os.

Landbruget inden døre er blevet intensivt landbrug, hvor de fleste af os ikke kommer, det er blevet højspecialiseret, fx hvad angår det foder, dyrene får, så de kan vokse eller give den maksimale ydelse på kortest mulig tid. Grisene bliver halekuperet fordi det skal være effektivt, men det er alt sammen processer, vi som forbrugere ikke rigtig ser noget til.

Inger Anneberg har blandt andet skrevet sin Tænkepause HUSDYR fordi hun gerne vil skabe debat om begrebet dyrevelfærd og også fortælle om, hvad det kan dække over. Den store udfordring vi har i dag, er nemlig, at vi ser så forskelligt på dyrevelfærd.

Landmænd kan gode lidt tanken om sunde dyr, der vokser og kan yde, det opfatter de som god dyrevelfærd.

Forbrugerne vil gerne have dyr i det fri, ude på marken, som der ikke gøres ting ved (halekupering, afhorning etc.).

Sådan ser forbrugernes ideal ud, når det gælder dyrevelfærd for svin, men kan svineproducenten levere – og vil forbrugeren betale? Foto: Økologisk Landsforening

Forskerne vægter, at dyr ikke har smerte og lidelse, men især at de også kan få imødekommet deres adfærdsmæssige behov – det sidste er noget af lovgivningen indrettet efter, men lovgivningen er altid et kompromis i forhold til de politiske muligheder. 

Her kan du købe tænkepausen.

Den diskussion om vores forskellige syn på dyrevelfærd er vigtig, mener Inger Anneberg. Vi bør kende hinandens synspunkter. I øvrigt er vi alle tilbøjelige til at rangere dyr, og øverst på stigen har vi de nuttede pattedyr – sæler, pandaer, hunde. Vi rangerer også husdyr højt på stigen, men ikke fordi vi har en nær relation til dem, mest fordi de giver os mad, men samtidig vil vi helst ikke kende til, hvordan de har det.

Og hvad skal der ske fremover med vores forhold til landbrugsdyr, spørger Inger Anneberg i filmen. Hun håber, at der kommer en tid, hvor der vil blive taget mere hensyn til dyrene, mens de er i live.  Før de bliver til mad. At man tænker mere på, om de får deres adfærdsmæssige behov opfyldt. Kunne man fx lade ko-kalv gå sammen i længere tid?

Al den slags som vi ved om dyrene. Problemet er, at det koster mere. Koen vil give mindre mælk til mejeriet, hvis den går med sin kalv. Mælk og kød koster mere, når dyret skal have sine behov opfyldt. Så spørgsmålet er – vil vi være med til det? Vil vi betale prisen?

One Comment

  1. Jan Stampe Nielsen

    0% moms på fødevarer betyder (erfaringen in mente) at fortjenesten og forbrugerpriserne stiger tilsvarende. Sidste eksempel er afskaffelsen af fedtafgiften som forbrugerne ikke mærkede ret meget til – om noget overhovedet.

Skriv en kommentar