En ny, landsdækkende undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at flertallet af danskerne gerne vil opleve flere store dyr i skovene. Og de foretrækker skove med vilde dyr som kronhjorte og bison frem for traditionel naturpleje med kvæg og får. Men én markant minoritet er langtfra begejstrede for natur med hegn og store dyr
Flertallet af danskerne vil gerne besøge skove med store, vilde dyr – også selvom det indebærer hegn og begrænset adgang. Det viser en ny undersøgelse blandt knap 2900 danskere lavet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
Forskerne har undersøgt, hvordan forskellige dyr og hegnstyper påvirker lysten til at tage i skoven. Resultaterne viser, at over 60 procent af deltagerne foretrækker skove med vilde dyr frem for skove uden.
“Det mest overraskende er, hvor stor støtte der er til bestemte dyr som kronhjorte og bisoner. Det fortæller os, at mange danskere faktisk ønsker mere ‘vild’ natur. Selv blandt folk, der er imod rewilding, synes dyr som kronhjorte eller elge at være foretrukket frem for kvæg,” siger hovedforfatter Tim de Kruiff.
Kronhjorten var klart den mest populære art, tæt fulgt af elg og bison, mens traditionelle græssere som får og kvæg blev værdsat lavere, især blandt dem der vægter naturoplevelsen højt. Faktisk viser undersøgelsen, at danskerne er klar til at køre op mod 36 kilometer ekstra for at besøge skove med kronhjorte, selvom området er indhegnet.
Hver tiende gider ikke hegn og kvæg
Selvom mange bakker op om mere vild natur – eller såkaldt ’rewilding’ – er der tydelig modstand hos en mindre, men markant gruppe. 11 procent af deltagerne ønskede nemlig ikke at besøge skove med store græssere og hegn.
Ifølge forskerne skyldes det både bekymringer for dyrevelfærd, men også frygten for at møde store dyr som kvæg på gåturen. Denne gruppe bestod især af ældre og personer, der bor uden for storbyerne.
”Vi ser en tydelig polarisering. Nogle elsker ideen om vildere skove, andre føler sig direkte frastødt,” forklarer Tim de Kruiff.
Samtidig viser undersøgelsen, at adgang med hunde er helt central for en større gruppe. For 15 procent af deltagerne var muligheden for at tage hunden med nemlig den vigtigste faktor i valget af skov.
Samtidig er der ingen af de identificerede grupper der generelt har noget imod hunde i snor – hvilket, ifølge forskerne, gør det til en oplagt måde at øge tilfredsheden bredt.
”At tillade hunde i snor kan faktisk være en gevinst for alle – uden at det nødvendigvis går ud over dyrelivet,” vurderer medforfatter og professor Jette Bredahl Jacobsen.
Vigtig viden til kommende naturnationalparker
Undersøgelsen kommer midt i den politiske debat om de 15 planlagte naturnationalparker i Danmark. Her skal store græssere som kronhjorte og kvæg bidrage til biodiversiteten,men planerne har mødt modstand fra både borgere og eksperter.
Ifølge forskerne kan resultaterne af undersøgelsen give vigtige input til udformningen af parkerne.
”Valget af dyr betyder noget. Hvis man ønsker bred opbakning, bør man prioritere arter som kronhjort og elg frem for kvæg,” siger Jette Bredahl Jacobsen.
Ifølge Tim de Kruiff er en anden vigtig pointe, at man bør se på hvordan turmulighederne i skoven kan designes så de tilgodeser flest muligt.
”At man fx kan komme ind og ud af skoven på forskellige måder, så man har fleksibilitet i de ture, man kan vælge betyder meget,” siger han.
Forskerne understreger, at der ikke findes en løsning, der passer alle. Der er nogen der er imod rewilding. Men ved at tænke over hvordan man indretter en skov med store græssere kan man mindske modstanden fra skeptikerne.
Den nye undersøgelse fra Københavns Universitet med 2900 danskere viser stor opbakning til vilde dyr i skoven.
- Kronhjorte og bison scorer højest, mens får og kvæg er mindst populære.
- 11 % ønsker slet ikke at besøge skove med store græssere og hegn.
- Adgangsveje og hundetilladelse er afgørende for tilfredsheden.
- Resultaterne kan bruges til at designe mere inkluderende naturnationalparker.
Bannerbillede: Elgtyr fotograferes i Portlandsmosen af kvinde tæt på. Foto: Jan Skriver.
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Hvordan kan man opfatte at Elge, Bisoner, kvæg og heste er “vilde” dyr, når de er indhegnede?
Hele konceptet er jo 100% i strid med hvad ordet VILD betyder, da vilde dyr i sagen natur er uforenelig med hegn…
Mvh
John
Gad nok vide, om det store fletal blandt adspurgte, som foretrækker ” vilde dyr”, frem for ” husdyr” I naturen, og dermed også ønsker dyrene spærret inde ( hvilket naturligt forekommende ” vilde dyr” normalt ikke er), er folk som ikke selv bor i naturen og generelt ejer en bil!? Det virker lidt som et alternativ til Zoologiske haver!!
Naturligvis ønsker mennesker, som har tilvalgt at bo i ellernær natur områder ikke at disse spærres af.
Vi ( en del af de der har magten tildet )har en syg måde at behandle såvel naturen, dyrene og menneskene på i DK.
Jeg er kommet i Mols Bjerge hele mit liv, og ønskede længe før det blev aktuelt, at åbne naturen for ” husdyrene”, fordi det er usundt at leve indespærrede i stalde, men nu spærres menneskene også inde eller holdes ude, men måske det er den eneste måde flertallet kan nå til en erkendelse af hvor uhensigtsmæssigt det er, uanset hvilken art vi taler om!..
Menneskeheden bryster sig af at være ” herskere over alle arter”, men når det kommer tilrespekt for alle arter, er flertallet ufatteligt langsomme til at udvikle sig..
Venligst og tak for artiklen.
Susanne Holgaard Livskunst.
Helt rigtigt, det er en stor zoologisk have, som mange er vilde med.
Enig, det svarer til de “vilde dyr” zoologiske haver, omend i større format, det kunne også kaldes for “naturmuseer”….!
Så når et flertal, der konstant “oplyses” af medier, populistiske politikere og rewildingsbiologer, går ind for at spærre kronvildt inde i indhegninger – så er det helt ok?
Bisoner og elge, som naturligt bevæger sig over tusinder af kilometer, er det også ok at spærre inde i indhegninger, når et “oplyst” flertal af danskere synes det?
Heste og kreaturer, der er indført fra de britiske øer og ER domesticerede, udsættes og skal agere vildheste og vildokser i den forestilling, der udrulles over det ganske land i skove og på naturarealer.
Dyrene skal endda være der i så højt et antal på et areal, at der er sikkerhed for, at de æder i bund og gnaver af træerne. Det græsningstryk, som biologer hævder er “det naturlige”, fungerer nu som rettesnor for anvisningerne fra Grøn Trepart og Naturstyrelsen. Helt hen i vejret.
Undersøgelser som denne, hvor “vild natur” er synonymt med indhegnet og delvist afskovet natur, bliver anvendt til at legitimere det overgreb på den danske natur, skovene og vildtet, der er i gang. For ikke at tale om de husdyr, der skal være med i forestillingen og derfor heller ikke må fodres eller passes, som om de var vilde og rigtigt fritlevende.
Lad os dog få andre faggrupper end biologer, der hengiver sig til rewilding i den ekstreme danske udgave, til at evaluere og planlægge naturindsatsen.
Lad os også gerne få undersøgelser, hvor spørgsmål – ordlyd og udvælgelse – er renset for rewildingsideologi.
‘Rewilding’ er et højst uheldigt og upassende mode-ord. Det er udansk, med smag af -isme, ideologi og Nordamerikansk jargon. Meget hellere FAUNA GENOPRETNING ! Det indikerer, at omend får og kvæg kan forbedre miljøet, hører de snarere hjemme i et frilands- eller landbrugsmuseum end i vores natur.
Desværre har vores altdominerende, profithungrende, GIFTIGE landbrug formået at få etableret en FYSISK afspærring og NEDSKYDNING af et hvert vildsvin, det måtte lykkes ATTER at sætte foden på dansk jord. FØJ, FØJ !
Lige på den anden side af Øresund er vildbasserne velkomne, trives og gavner
miljøet.
Til Kjeld Hansen: Billedet til artiklen skal angiveligt være amerikanske bisoner? Det vil være mere passende til artiklen at vise et billede af den europæiske art, tænker jeg. Den vi ser her i Danmark på Bornholm. Mvh Anna Sørensen
Er du sikker på at der ikke vandrer amerikansk bison omkring i europæiske rewildingprojekter? NVh redaktøren
Gribskov Kronhjorte og hestedrab i Natur National Parker (NNP) II
Der er historiske eksempler på, at der kan være en dødelig konkurrence mellem krondyr og heste. Derfor kan man overveje ikke at give heste adgang eller ikke at udsætte krondyr. At der skulle være et problem her, afvises af de svorne NNP-tilhængere. Selvfølgelig skal der være krondyr og gerne heste, siger de, også for Gribskov NNP. Med en vækstrate for vilde heste og kronhjorte på omkring 20 % kan der hurtigt opbygges en stor bestand. Fordoblingstiden med en vækstrate på 20 % er 3,8 år. Set i lyset af, at NST er en centralstyret organisation med bureaukratiske krinkelkroge, og at der løbende sker omorganisering og reduktion i bevillinger til Naturstyrelsen (NST), har jeg min tvivl om, der vil ske en bestandsreduktion i tide. Uden denne vil der ske en nedbidning af hele skoven og markerne med deraf følgende dyremishandling.
Men er der nogen risiko ved udsættelse af krondyr? Nok ikke for mennesker, idet krondyr har en naturlig skyhed over for mennesker, men der kan være en risiko for hestedrab. Dette er dokumenteret i bogen af Niels Richter-Friis, ”Esrum Sø”, på side 347, hvor der gives tre eksempler fra perioden 1749-1758, hvor tre heste er blevet dræbt af krondyr. I 1700-tallet vrimlede skovene med ”store vilde krondyr”, og de udgjorde et reelt problem. Her er tre eksempler fra justitsprotokollen, hvor de gamle stavemåder er fastholdt i de følgende citater:
”1749: Povl Nielsen i Plejelt beklagede sig over, at hans hest (4 år gammel) sidste fredag var blevet spiddet af en brunstig krondyr, så den straks derefter døde.
1754: Anders Bentzen fra Tikøb kom med sine vidner, naboer Jørgen og Ole Hansen, og fortalte, at ”en af hans bester af en hjort i brunstens tid er spiddet til døde.” Det var en rødskimlet hoppe, som var spiddet to gange.
1758: Svend Jørgensen fra Plejelt mødte med sine naboer og vidnede, ”at anden mandag efter Mikkelsdag havde han mistet en brun hoppe på 3,5 år, som af en brunstig hjort blev spiddet, og efter anseende 3 ribben fra boven var indstukket med takkerne.”
Hjorte, som er vokset op tæt på mennesker, kan i enkelte tilfælde udvikle afvigende adfærd og gå til angreb på mennesker, som om de er artsfæller. Heste og hjorte var måske så talrige i 1700-tallets landskab, at enkelte hjorte udviklede en lignende adfærd over for heste. Kronhjorte var kongens vildt, fredet, halvt tamme, talrige og plagsomme for bønderne. I 1799 besluttede man, at de skulle skydes af hensyn til skov- og agerbruget, og i 1854 faldt de sidste kronhjorte i Nordsjælland. Drabene på heste skyldes formodentlig, at en kronhjort er trængt ind i en fold og mener, det er hans stamplads. Deraf drabene. Det er selvfølgelig historie, og det kan diskuteres, om disse hændelser er relevante i dag. Min konklusion er, at det er muligt, at der kan ske hestedrab. Så vidt jeg kan se, skal følgende være opfyldt:
1. En meget stor bestand af kronhjorte
2. Kronhjortene er i brunst
3. Små folde med heste
4. Et højt hegn og mange indre hegn.
Gribskov NNP er ikke noget stort areal, og der vil være mange hegn – kunstige og naturlige – en hel labyrint. Yderst vil der være et 2,0 meter højt vildthegn. Inde i midten vil der være et eller flere totrådede elhegn, der kan holde kreaturerne inde/ude samt tæt bevoksning, der kan danne en ruse. Dette betyder efter min mening, at der kan opstå situationer, hvor heste og kronhjorte bliver tvunget tæt sammen. Og så kan alt ske. Jeg håber på, at Gribskov NST i det mindste overvejer, om der kan dannes ”ruser”, hvor krondyr og heste tvinges tæt sammen. Man må gennemgå hele området med en tanke for, at der ikke er ”ruser”, der tvinger kronhjorte og heste tæt sammen. Jeg ved, at skovens folk i Gribskov, NST, er professionelle og samvittighedsfulde mennesker, og de vil på ingen måde tillade en sådan hændelse. Uheldigvis er de underlagt en ideolog og nogle NNP-biologer, der kynisk er ligeglade med dyrevelfærd og ønsker en ødelæggelse af den skov, som det har taget 200 år at opbygge. I en ledig stund bør NST tænke på, at en hest bliver spiddet ihjel, og de voldsomme følelser et sådant drab kan bibringe dens ejere.