Hverken fødevareministeren eller svineindustrien har grund til jubel over nye tal for forbruget af antibiotika, mener Dyrenes Beskyttelse, som undrer sig. Det fremgår af en pressemeddelelse fra DB 13. januar.
Ifølge ministeren er det angiveligt lykkedes at nå målsætningen om med udgangen af 2013 at have mindsket antibiotikaforbruget i landbruget med 10 procent siden 2009. Dyrenes Beskyttelse har fulgt udviklingen nøje og er forundret over udmeldingen.
For det første bygger udregningen om faldet på ufuldstændige tal. Der mangler stadig opgørelser over de sidste to måneder af 2013 – og de tal kan have betydning for, om målet nu også er nået. Især fordi der i senere tid har været et stigende forbrug i svineproduktionen, der står for langt hovedparten af antibiotikaforbruget, pointerer Dyrenes Beskyttelse.
– Det virker besynderligt ikke at inkludere alle måneder i udregningen, så vi forstår ikke, hvorfor man ikke har afventet de sidste tal. Hvorfor opgør man 2013 uden at kende forbruget i de sidste to måneder?, spørger dyrlæge og ph.d Birgitte Iversen Damm fra Dyrenes Beskyttelse.
Organisation studser over, hvordan man kan konkludere, at forbruget er faldet, og at det skyldes mere ansvarlig brug af antibiotika, når man ikke sætter det i forhold til hvor mange dyr, og hvilke dyr der bliver produceret.
– Man er nødt til at have produktionens størrelse og sammensætning med i regnestykket, førend det giver mening. Det er jo relevant at vide, hvor mange og hvilke dyr, de mange ton antibiotika er brugt på. Hvis det f.eks. er fordi, man har haft færre dyr, så er det klart, at forbruget er faldet, siger Birgitte Iversen Damm.
Det fremgår heller ikke af opgørelserne, hvor potent den brugte antibiotika er.
– Man også nødt til at se på, hvor potent antibiotikaen er, for måske er der brugt mindre i vægt, men hvis der samtidig bruges mere potente stoffer, så er vi jo lige vidt, siger Birgitte Iversen Damm fra Dyrenes Beskyttelse
Hun henviser til professor Kolmos’ forklaring om, hvordan nogle stoffer kan have en væsentlig rolle i udviklingen af resistente bakterier.
Dyrenes Beskyttelse er bekymrede over, at man ikke går mere grundigt til værks med tallene og melder den grundigere tilgang ud. Det samme kan siges om hele tilgangen til resistens-problematikken. Der er god grund til at tage sagen alvorligt, da op mod ni ud af ti danske slagtesvin er smittet med MRSA, og antallet af smittede danskere steg med 41 % fra 2011 til 2012.
– Så længe man insisterer på at lave så mange millioner grise på den måde, man gør nu, så vil der være brug for rigtig meget antibiotika. Grisene presses til det yderste, og der bruges antibiotika til at kompensere for det, siger Birgitte Iversen Damm.
– Et eksempel er pattegrisene, der bliver fravænnet for tidligt og derfor nemt får diarre, som der kan dæmmes op for med antibiotika, siger hun.
Hvis man alvorligt ønsker at mindske forbruget, så skal man ændre produktionen og give grisene bedre vilkår, understreger hun.
– Hos økologerne er der tydeligt bevis på, at det virker. Her er antibiotikaforbruget hos fravænningsgrisene 13 gange lavere. Så hvorfor griber man ikke fat om nældens rod og skaber sundhed gennem ordentlig behandling af dyrene i stedet for at bruge så mange ressourcer på uambitiøse mål og ufuldstændige opgørelser, siger Birgitte Iversen Damm.
Antibiotika-forbruget i den danske minkindustri er eksploderet med en tredobling over de seneste 10 år. Branchen har allerede sendt de første ansatte afsted til sygehusene med MRSA-infektioner.
