Fusk og fiflerier præger ny L&F-kampagne

Så kreativt kan det gøres, når forbrugerne skal forføres til at beundre de “dygtige” svineproducenter og deres “frivillige” indsats for at begrænse forbruget af antibiotika til deres syge dyr. Den røde kurve i den indsatte figur viser det korrekte forbrug af antibiotika i svineindustrien i perioden 2004-2017 (se hele figuren og kildeangivelsen nedenfor). Hvad angår værdien for 2018-forbruget, så er der intet officielt tal for dette, men i maj 2018 blev det vurderet at være stigende. Alligevel viser Landbrug & Fødevarer en faldende værdi.

Nogle af de mest primitive tricks i propagandaens værktøjskasse er bevidst udeladelse af uhensigtsmæssige data og kreativ grafisk udformning af figurer. Begge tricks er i brug i Landbrug & Fødevarers nye kampagne, der skal få danskerne til at acceptere svineindustriens eksorbitante forbrug af antibiotika-typer, der burde være reserveret til mennesker.

Kampagnen blev skudt i gang med helsides-annoncer i Jyllandsposten og Politiken (se billedet ovenfor) i slutningen af januar 2019, hvor læserne blev præsenteret for en dramatisk faldende kurve, der angiveligt skulle vise svineindustriens frivillige indsats for at begrænse medicineringen af deres dyr.

Billedet er groft manipulerende. Her skal opremses nogle af de værste forhold:

1. Den valgte skalering på y-aksen frembringer en dramatisk faldende kurve, der ikke er i overensstemmelse med det reelle fald over den valgte (10) 9-års periode, hvor ændringen blot er på 1,4 gram. Den grafiske fremstilling med en kurve, der nærmer sig x-aksen, er også egnet til at manipulere læserens opfattelse, hvis ikke hun er opmærksom på, at x-aksen ikke skærer y-aksen i nul, hvilket ville være retvisende, men i 2,3. Tallet for 2018 står i øvrigt for grafikerens egen fremskrivning, da det endnu ikke er offentliggjort (se DANMAP-rapporten). I slutningen af maj 2018 konstaterede miljø- og fødevareministeren, at selvom antibiotikaforbruget var faldet i løbet af det seneste årti, var faldet stagneret, og forbruget viste en stigende tendens. Man strammede derfor grænseværdierne for at tvinge producenterne til at spare på medicinen.

Uddrag fra præsentationen af kampagnen hos Landbrug & Fødevarer.

2. Valget af 2009 som udgangspunkt for kurven er suspekt, da netop dette års forbrug var ekstraordinært stort (hamstring) på grund af varslede afgifter/begrænsninger. Det er forklaringen på det dramatiske fald. Havde man valgt f.eks 2004 som udgangspunkt (den røde kurve), ville udviklingen se ganske anderledes ud, og går man tilbage til 2000, vil de vise sig, at 2017-forbruget er højere end dengang. Så reelt er der intet signifikant fald, blot nogle krusninger på overfladen, der de eneste tre år har vist en ganske beskeden nedgang.

3. Påstanden om en “frivillig” indsats for at begrænse forbruget er ikke korrekt. Det store fald omkring 2011 skyldes ene og alene forbud mod flokmedicinering, dvs. forebyggende antibiotika-behandling af et helt staldafsnit, samt indførelsen af “Gult Kort”-ordningen, der konsekvent straffer producenter med gennemsnitligt højere forbrug end flertallet i branchen. Siden indførelsen er grænseværdierne for “Gult Kort” blevet hævet flere gange, og det er helt klart denne “pisk”, der har frembragt de beskedne forandringer i forbruget. Så sent som i maj 2018 blev grænseværdierne skærpet, fordi forbruget i svineindustrien atter var begyndt at stige.

 

Denne figur viser det retvisende forbrug af antibiotika i husdyrindustrien i Danmark i årene 1990-2017. De lilla søjler i perioden 1990-1999 viser forbruget af antibiotika som vækstfremmere indtil forbuddet i 2000. Derefter stiger forbruget frem til 2009-2010, hvor den restriktive “Gult Kort”-ordning træder i kraft og fremtvinger et fald i forbruget, bl.a. ved at forbyde flokmedicinering af raske dyr. Det bemærkes, at forbruget i 2017 stadig ligger højere eller på højde med forbruget i begyndelsen af 2000’erne. Kilde: DANMAP 2018.

 

Comments

comments

2 kommentarer til Fusk og fiflerier præger ny L&F-kampagne

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.