Fusk og fiflerier præger ny L&F-kampagne

Nogle af de mest primitive tricks i propagandaens værktøjskasse er bevidst udeladelse af uhensigtsmæssige data og kreativ grafisk udformning af figurer. Begge tricks er i brug i Landbrug & Fødevarers nye kampagne, der skal få danskerne til at acceptere svineindustriens eksorbitante forbrug af antibiotika-typer, der burde være reserveret til mennesker.

Kampagnen blev skudt i gang med helsides-annoncer i Jyllandsposten og Politiken (se billedet ovenfor) i slutningen af januar 2019, hvor læserne blev præsenteret for en dramatisk faldende kurve, der angiveligt skulle vise svineindustriens frivillige indsats for at begrænse medicineringen af deres dyr.

Billedet er groft manipulerende. Her skal opremses nogle af de værste forhold:

1. Den valgte skalering på y-aksen frembringer en dramatisk faldende kurve, der ikke er i overensstemmelse med det reelle fald over den valgte (10) 9-års periode, hvor ændringen blot er på 1,4 gram. Den grafiske fremstilling med en kurve, der nærmer sig x-aksen, er også egnet til at manipulere læserens opfattelse, hvis ikke hun er opmærksom på, at x-aksen ikke skærer y-aksen i nul, hvilket ville være retvisende, men i 2,3. Tallet for 2018 står i øvrigt for grafikerens egen fremskrivning, da det endnu ikke er offentliggjort (se DANMAP-rapporten). I slutningen af maj 2018 konstaterede miljø- og fødevareministeren, at selvom antibiotikaforbruget var faldet i løbet af det seneste årti, var faldet stagneret, og forbruget viste en stigende tendens. Man strammede derfor grænseværdierne for at tvinge producenterne til at spare på medicinen.

2. Valget af 2009 som udgangspunkt for kurven er suspekt, da netop dette års forbrug var ekstraordinært stort (hamstring) på grund af varslede afgifter/begrænsninger. Det er forklaringen på det dramatiske fald. Havde man valgt f.eks 2004 som udgangspunkt (den røde kurve), ville udviklingen se ganske anderledes ud, og går man tilbage til 2000, vil de vise sig, at 2017-forbruget er højere end dengang. Så reelt er der intet signifikant fald, blot nogle krusninger på overfladen, der de eneste tre år har vist en ganske beskeden nedgang.

3. Påstanden om en “frivillig” indsats for at begrænse forbruget er ikke korrekt. Det store fald omkring 2011 skyldes ene og alene forbud mod flokmedicinering, dvs. forebyggende antibiotika-behandling af et helt staldafsnit, samt indførelsen af “Gult Kort”-ordningen, der konsekvent straffer producenter med gennemsnitligt højere forbrug end flertallet i branchen. Siden indførelsen er grænseværdierne for “Gult Kort” blevet hævet flere gange, og det er helt klart denne “pisk”, der har frembragt de beskedne forandringer i forbruget. Så sent som i maj 2018 blev grænseværdierne skærpet, fordi forbruget i svineindustrien atter var begyndt at stige.