Stor kalkunbesætning i Slagelse Kommune er ramt af højpatogen fugleinfluenza. Det er første konstaterede udbrud i denne sæson, men tre dage senere konstaterede Statens Serum Institut smitte med højpatogen fugleinfluenza i en anden besætning med 27.000 kalkuner i Stokkemarke på Lolland. De skal også aflives. Siden 2021 har Fødevarestyrelsen betalt for aflivning af mindst 634.500 kalkuner på grund af fugleinfluenza og ofte på de samme lokaliteter år efter år. Fugleinfluenza i landbruget har kostet samfundet mindst 292 mio. kr. i perioden 2020-2024
Første udbrud af højpatogen fugleinfluenza siden april i år er konstateret i en kalkunbesætning i Bøgelunde (Slagelse Kommune), bekræfter analyseresultater fra Statens Serum Institut. Det andet udbrud er konstateret i samme uge i Stokkemarke på Lolland.
Af hensyn til dyrevelfærden og for at mindske risikoen for smittespredning aflives kalkunerne, hedder det i en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen, mens beskyttelses- og overvågningszonen (restriktionszoner) omkring besætningen træder i kraft med det samme.
– Vi ser typisk flest tilfælde af højpatogen fugleinfluenza, når trækfugle flyver over Danmark, som de gør netop nu under efterårstrækket. Der er desuden fundet højpatogen fugleinfluenza i flere vilde fugle de seneste uger. Derfor er det ikke overraskende, at vi nu ser sæsonens første tilfælde af højpatogen fugleinfluenza i en fjerkræbesætning, siger dyrlæge og enhedschef Mette Kirkeskov Sie i pressemeddelelsen.
År efter år rammer smitten de samme
En aktindsigt i de seneste 5 års udbrud af fugleinfluenza på kalkunfarme afslører gentagne udbrud på de samme lokaliteter.
Det mest markante år i perioden var 2022 med cirka 169.600 aflivede kalkuner fordelt på fire udbrud. I 2026 er de tre registrerede udbrud fordelt på Stokkemarke, Sønderupsønder og Bøgelunde.
Indtil nu har Bøgelunde haft tre registrerede udbrud med i alt ca. 80.000 aflivede fugle:
- 17. januar 2023: ca. 15.000 kalkuner.
- 24. januar 2024: ca. 25.000 kalkuner.
- 23. oktober 2026: ca. 40.000 kalkuner.
En aktindsigt hos Fødevarestyrelsen viser, at i femårsperioden 2020-2024 har udgiften til erstatninger været 106 mio. kr., mens udgifterne til aflivning og destruktion løb op i 186 mio. kr. Fugleinfluenza i landbruget har altså kostet samfundets kasse 292 mio. kr. i 2020-2024.
EU kompenser hovedparten af erstatningsbeløbet, men driften, dvs. udgifterne til aflivning og bortskaffelse af de mange døde fjerkræ udredes af Fødevarestyrelsen.
I femårsperioden er der registreret 118 kommercielle udbrud, som i gennemsnit har kostet 2,5 mio. kroner.
Kalkuner er den mest hyppigt smittede fjerkrætype. Af de 118 registrerede tilfælde siden 2020 drejede 38 (31%) sig om kalkunfabrikker. Tilsammen kostede de skatteyderne 130 mio. kroner til aflivning og destruktion. Det svarer til 70% af den samlede driftsudgift. Dertil kommer udgifterne til erstatninger.
Tilsyneladende er det de samme landbrug, der rammes igen og igen, og ofte må meget store antal fjerkræ aflives, f.eks. mere end 83.000 kalkuner i 2025. Alligevel stiller Fødevarestyrelsen ingen specifikke krav til indretningen eller driften af disse fabrikker, selvom f.eks. en obligatorisk sektionering af staldafsnit ville gøre aflivningerne mindre omfattende og billigere.
Bare betal – mens du venter på næste udbrud af fugleinfluenza
Udbrud medfører store gener for lokale fjerkræejere
Fødevarestyrelsen har lovhjemmel til at stille krav om, at alle fjerkræejere inden for zonerne skal registrere deres fugle på landbrugsindberetning.dk, og den kommende tid er det er forbudt at flytte levende fugle, æg og fjerkræprodukter til og fra zonerne uden særlig tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Der må heller ikke afholdes markeder, udstillinger eller konkurrencer med fugle og fjerkræ i zonerne.
Zonerne bliver ophævet, når Fødevarestyrelsen har gennemført undersøgelser i restriktionszonerne, og risikoen for smittespredning mindsket.
Den seneste trusselsvurdering for højpatogen fugleinfluenza fra den 4. maj 2026 er fortsat gældende. Truslen fra de vilde fugle er således fortsat ”Medium”. Fødevarestyrelsen følger HPAI-udviklingen tæt og vil informere, hvis trusselsniveauet ændres til ”HØJ”, hvilket betyder, at det vil blive indført et landsdækkende krav om overdækning af fjerkræ og andre fugle.


Tilføjelse 3. november 2026
Landbrugsavisen skriver:
“Det er langt fra første gang, at landets største kalkunproducent er ramt af fugleinfluenza.
Forrige weekend – den 23. og 25. oktober – blev to af APM Danmarks i alt 10 danske kalkunbesætninger ramt af den frygtede højpatogene fugleinfluenza.
40.000 kalkuner på en farm ved Bøgelunde i Slagelse Kommune og 27.000 kalkuner i en besætning ved Stokkemarke på Lolland blev efterfølgende aflivet – i øvrigt anden gang i 2026 sidstnævnte besætning blev ramt.
Fødevarestyrelsen oplyste ikke besætningernes ejer, men en aktindsigt, LandbrugsAvisen har modtaget fra styrelsen, bekræfter, at det er to af APM Danmarks besætninger.
Det er dermed 17. gang siden 2021, at landets største kalkunproducent bliver ramt af fugleinfluenza.
Under den seneste store bølge af fugleinfluenza sidste efterår og og vinter blev en besætning i Lundby nær Skælskør slået ned i oktober sidste år, mens besætningen i Stokkemarke blev ramt af fjerkræsygdommen i marts i år.
Den danske kalkunproducent er ejet af den tyske kalkunproducent Heidemark GmbH, som tidligere på året blev overtaget af den britiske fjerkræ- og kødvirksomhed Boparan.”
Bannerbillede: Kalkun.
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.







Man undres igen igen igen. Rent Ebberød Bank🙃
Det må være en god forretning, siden antallet af kalkuner øges fra gang til gang!
Fjern dette subsidie, for det er fuldstændigt vanvittigt, at de danske skatteydere skal fungere som et gratis forsikringsselskab for landbruget, når deres besætninger rammes af sygdomme, som i udstrakt grad er et resultat af dårlig dyrevelfærd.
De konventionelle animalske landbrug bliver en større og større økonomisk og miljømæssig belastning for vores samfund. Og de har selv bevist, at det er en branche, der reducerer dyrenes lidelser til at være et spørgsmål om kroner og ører, mens dyreetik mest fungerer som PR for deres evige “enkelte brodne kar”.
Ønsker vi som samfund at understøtte de konventionelle animalske landbrug, der længe har været staldblinde overfor de dyr, som er i deres varetægt?
Selv hvis vi ikke regner en kalkuns liv for noget som helst, har vi ganske enkelt ikke råd til andet end også at tage dyrenes liv i betragtning.
Måske er det på tide at slå hele det konventionelle animalske landbrug ned i stedet for altid at slå dyrene ned? Og så have fokus på at understøtte produktionsformer, der er til gavn for både samfundsøkonomien, dyr og mennesker.