Bare betal – mens du venter på næste udbrud af fugleinfluenza

Millionerne ruller til erstatninger og nedslagtning af enorme mængder industrifjerkræ på grund af fugleinfluenza, uden at myndighederne stiller krav om forebyggelse. År efter år rammes de samme industrianlæg, mens den dødbringende virus muterer, så den også kan ramme pattedyr. USA melder nu om det første dødsfald blandt mennesker på grund af en særlig mutation

Siden 2020 er der registreret 118 danske tilfælde af dødbringende fugleinfluenza hos fortrinsvis kommercielle fjerkræproducenter. Lovgivningen kræver øjeblikkelig nedslagtning og destruktion af alle dyr i smittede besætninger. Det offentlige betaler fuld erstatning til avlerne, samtidig med at Fødevarestyrelsen afholder alle udgifter til selve bekæmpelsen, men uden at kræve forebyggende ændringer af produktionsforholdene på husdyrfabrikkerne. Derfor rammes de samme fjerkræfabrikker igen og igen.

En aktindsigt hos Fødevarestyrelsen viser, at i femårs perioden 2020-2024 har udgiften til erstatninger været 106 mio. kr., mens udgifterne til aflivning og destruktion løb op i 186 mio. kr.  Fugleinfluenza i landbruget har altså kostet samfundets kasse 292 mio. kr. i 2020-2024. EU kompenser hovedparten af erstatningsbeløbet, men driften, dvs. udgifterne til aflivning og bortskaffelse af de mange fjerkræ udredes af Fødevarestyrelsen. I femårs perioden er der registreret 118 kommercielle udbrud, som i gennemsnit har kostet 2,5 mio. kroner.

For treårs perioden 2020-2022 har Fødevarestyrelsen udbetalt 60 mio. kr. i erstatninger og modtaget 51 mio. i kompensation fra EU. Skatteyderne har altså betalt 9 mio. kr. til denne konto, men oveni dette beløb kommer udgifterne til aflivning og destruktion af de smitteramte fugle. For de tre år udgjorde denne post 113 mio. kr., som alle betales af de danske skatteydere. For så vidt angår årene 2023 og 2024 er sagsbehandlingen stadig i gang, hvorfor Fødevarestyrelsen ikke kan udlevere tal for denne periode.

Kalkunfabrikker smittes igen og igen

Den dominerende type smittede fjerkræ er kalkuner, og de hårdest ramte områder ligger alle på Sjælland i et område mellem Sorø, Slagelse og Vordingborg Kommuner. Lokaliteterne Lundby og Sønderupsønder har begge i perioden 2020-2024 haft 9 udbrud af fugleinfluenza, mens Ruds Vedby har haft 5.

Tilsyneladende er det de samme produktionsvirksomheder, der rammes igen og igen, og ofte må meget store antal fjerkræ aflives, f.eks. mere end 83.000 kalkuner i 2025. Alligevel stiller Fødevarestyrelsen ingen specifikke krav til indretningen af disse fabrikker, selvom f.eks. en obligatorisk sektionering af staldafsnit ville gøre aflivningerne mindre omfattende.

Slagteribranchen rammes indirekte af de mange voldsomme udbrud, som reducerer mængden af råvarer, og af samme grund anbefales en spredning af risici. ”Hellere fem små end to store” fjerkræproducenter lyder anbefalingen, fordi flere mindre leverandører vil kunne sikre ”dyr på slagtekrogene” hos slagterierne.

Kalkuner er den mest hyppigt smittede fjerkrætype. Af de 118 registrerede tilfælde siden 2020 drejede 38 (31%) sig om kalkunfabrikker. Tilsammen kostede de Fødevarestyrelsen 130 mio. kroner til aflivning og destruktion. Det svarer til 70% af den samlede driftsudgift. Dertil kommer udgifterne til erstatninger.

Hvad er fugleinfluenza

Fugleinfluenza er en sygdom, der er forårsaget af en virus, som primært rammer fugle, men som også kan påvirke pattedyr, herunder mennesker. Smitten spredes primært fra inficerede fugle til mennesker gennem tæt kontakt med fugle eller forurenede miljøer, såsom fjerkræfabrikker og på udendørs markeder, hvor fugle sælges. Der har også været enkelte rapporter om transmission fra inficerede pattedyr til mennesker. Det fortæller Verdenssundhedsorganisationen WHO på sin hjemmeside.

Symptomer hos mennesker varierer fra milde til svære og kan i nogle tilfælde være dødelige. Luftvejssymptomer, såsom hoste, åndenød eller vejrtrækningsbesvær og ondt i halsen, er mere almindelige, men ikke-respiratoriske symptomer såsom træthed og muskel- eller kropssmerter er også rapporteret.

Sidst i november 2025 annoncerede amerikanske Washington State Department of Health et dødsfald på grund af en ny fugleinfluenzavirus. Sundhedsministeriet identificerede personen som en ældre person med underliggende helbredsproblemer, der havde tamfugle i haven. Ministeriet bekræftede også, at virussen var af undertypen H5N5 – ikke H5N1-stammen, der allerede har forårsaget 70 menneskelige infektioner og et dødsfald i USA siden 2024, samt utallige dødsfald blandt vilde og tamdyr, siden den ankom til Nordamerika i slutningen af ​​2021. Dette er det første tilfælde af smitte med den muterede virustype H5N5, som skaber stor opmærksomhed i sundhedsvæsenet, fordi den smitter mennesker.

Fabrikslandbrug og dets forbindelse til fugleinfluenza

Det industrielle landbrugs produktion af hønsefugle spiller uden tvivl den største rolle i fremkomsten og spredningen af ​​fugleinfluenza globalt. Landbruget bærer helt overvejende ansvaret for den tragiske udvikling, ikke mindst fordi der stuves titusinder af fjerkræ sammen i store åbne stalde.

Nogle af de forhold, som landbrugsfugle ofte oplever, og som bidrager til deres modtagelighed for sygdomme som fugleinfluenza og dens spredning er:

Beskidte levevilkår: Kyllingestalde, hvor kyllinger opdrættes til kødfugle, bliver normalt ikke renset for strøelse, før fuglene bringes til slagteriet, hvilket betyder, at de ofte er tvunget til at leve i deres egen afføring i ugevis. Også utallige æglæggende høner tilbringer deres liv i såkaldte “berigede bure”, der er udstyret med trådbunde, der er farlige og ofte uhygiejniske.

Høj belægningstæthed: Et enormt antal fugle bliver stuvet sammen på begrænset plads i industrielle landbrug. Kyllinger, der opdrættes til kød, er selektivt avlet til at vokse meget hurtigt og producerer en masse kropsvarme, og kombineret med deres urene miljø kan dette føre til høje niveauer af ammoniak og forekomsten af ​​andre skadelige gasser. Når det kommer til æglæggende høner, holdes mange i trange bure i overfyldte stalde i EU, hvor de ikke engang har plads nok til at vende sig eller baske med vingerne.

Fysiske problemer forårsaget af selektiv avl: De fleste kyllinger, der opdrættes til kød, er selektivt avlet til at være “hurtigtvoksende”, med kroppe programmeret til at vokse og ikke til at udvikle et sundt helbred med et stærkt immunsystem. Deres kroppe udsættes for et enormt pres.

Stress og ubehag: Konstant omgivet af andre fugle i rum fyldt med støj og støv og fravær af naturlige lyscyklusser gør det umuligt for en industrielt opdrættet kylling eller æglæggende høne at leve sundt eller naturligt, hvilket kun svækker deres immunsystem yderligere.

Læs også:

Den dødbringende fugleinfluenza er skabt af industrilandbruget i Europa

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) anerkender, at “stressfaktorer og dårlig velfærd kan føre til øget modtagelighed for smitsomme sygdomme blandt dyr”. Alligevel lever milliarder af fugle, herunder op til 95 % af de kyllinger i EU, der opdrættes til kød, deres liv i forfærdelige miljøer, og antallet stiger kun år for år. Hvis denne sektor fortsætter med at udvikle sig på denne skadelige måde, er det logisk at forvente, at yderligere mutationer af fugleinfluenza, såvel som andre sygdomme, fortsat vil dukke op.

Bannerfoto: Aflivningen af titusinder af kalkuner kan være en beskidt affære. Foto: Roee Shpernik